HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

20 ER IK W ILMANN Tilsyneladende forstod kommissionen ikke den vidtrækkende be­ tydning af Rawerts forslag, og faste mærker etableredes først 100 år senere. Dertil kom så, at Rawert slet ikke blev antaget til at udføre kortlægningsarbejdet, idet kommissionen fandt hans tilbud alt for dyrt! Arbejdet overdroges kaptajn Lønborg og løjtnant Oppen, der kun forlangte halvt så meget som Rawert, og de lovede tilmed kor­ tene færdige inden udgangen af 1796. Rawert måtte nøjes med at verificere de færdige kort; det fik han nemlig pålagt af Magi­ straten!13 Lønborg og Oppen kunne ikke holde deres løfte, for kortene blev først færdige i august 1797. Rawert fortæller i »Ildebrandsbogen« side 186-187, at han gik i gang med verifikationen af kortene og fandt, at nøjagtigheden var i orden, i hvert fald hvis man tog i be­ tragtning, hvilken opmålingsmetode der havde været anvendt, samt hvad Lønborg og Oppen havde fået for arbejdet! Rawert skriver ikke præcist om målemetoden, men bordmåling, eventuelt suppleret med diverse længdemål med henblik på de enkelte grundes indtegning på kortene, har nok været brugt. Kortene findes stadig i Københavns Stadsarkiv. De er i målfor­ hold 1 :2000 og forsynet med bygninger. Enkelte af kortene har jor­ derne inddelt i lodder. Kortene anvendes endnu den dag i dag til belysning af forholdene omkring år 1800. Rawerts brandkort ca. år 1800. Ved branden havde man gjort den erfaring, at brandvæsenet ville kunne fungere mere effektivt, hvis det besad detaljerede kort over byen med angivelse af husenes bygge­ materialer og anvendelse, vandpumper, porte og andre adgangsveje i huse m. m. Sådanne kort besluttede man sig til at få udført, og denne gang lod man Rawert få arbejdet. Målforholdet fastsattes til 1 :48o eller, som det dengang udtryktes, 5 duodecimale tommer på 100 alen. I »Ildebrandsbogen« imødegår Rawert det spørgsmål, som even­ tuelt kunne være dukket op dengang: »Fandtes ikke allerede kort over staden?«14 Her nævnes så de i 1740’rne udfærdigede kvarter­ kort (også i 1:480) og de 12 opmålingsbøger (i 1:240) samt »klad­ dekortene« (i 1 :12 0 ) ; kvarterkortene håbede man, at man kunne have brugt, men Rawert var ikke tilfreds med dem. For det første