HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

76

AUGUST WIEMANN ER IK SEN

hed det blandt andet: »I fire uger fra kornhøstens begyndelse at regne, ophører skolegangen, på det at børnene i den tid kunne være deres forældre eller husbonder til hjælp ved høstarbejdet, og skole­ holderne tillige have lejlighed til at udvide deres kundskaber. Skulle høsten vedvare længere end 4’re uger, da må skoletiden efter skolekom­ missionens eragtning udsættes så længe som det for høstens skyld behøves.« I kancelliets bemærkning til dette udkast fremhævede man16 »(sidste punktum i ovenstående citat) formener kancelliet at burde udelades. Den travle høst kan med temmelig sikkerhed antages stedse i 4 uger at være forbi«. Også fra kancelliets side søgte man således at tilpasse skoletiden til anvendelsen af barnets arbejde. Men da hensynet til den vedholdne skolegang her ansås for mere tungtvejende, søgte kancelliet at fast­ holde skolens ret til at disponere over barnets tid. I skoletidsspørgs­ målet rettede kancelliet sig endvidere imod bestemmelserne i ud­ kastet om muligheden for anvendelse af born til hoveriarbejde og diskuterede spørgsmålet om læretimernes fordeling på dagen. Det drejede sig her om størrelsen af pausen mellem formiddags- og efter­ middagstimerne, da: ». . . hvis pausen varede fra 11 til 16 . . . dog den ganske dag var spildt for deres arbejde.« Da anordningen for almueskolevæsenet i købstæderne fulgte prin­ cipperne i landsbyskoleloven, er der ikke her grund til at uddybe skoletidsbestemmelserne i denne anordning.17 For begge lovkomplek­ ser gælder det, at skoletidsbestemmelserne ikke, som man måske kunne tro, har været behandlet udfra tanker om, at børnene kunne trænge til fritid og ferie. Disse bestemmelser har været diskuteret og er udformet under hensyntagen til den form for bornearbejde, som var fremtrædende på landet. Anvendelse af barnets arbejdsevne var, som arbejde på landet i det hele taget, overvejende afhængig af landbrugsproduktionens natur, d. v. s. af de vilkår som vejrliget og afgrødens art frembød. Da børnearbejdet på landet ikke foregik hver dag fra kl. 7 til 18, men var knyttet til blandt andet host og sædetid, tilpassede man skoletidsbestemmelserne hertil og det endda temmelig detaljeret, idet hensynet til den vedholdne skolegang også måtte tilgodeses. For det københavnske skolereglement er det karakteristisk, at