591174479

29 Makværk, de rigtige Arkitekter med selve Meldahl t Spidsen velsignede Byen med saa langt senere som, da man i Halvfjerdserne opførte de Rædsler, der hed« der Gammelholm, Hovedvagtsgade«Kvarteret og Frederiksborggade. Saa kom endelig Tilfældet Aktieselskabet til Hjælp; for at forstaa dette, maa man se en lille Smule paa Beværterforholdene i Fyrrerne. Man var, naar det gjaldt offentlige Spisesteder, efterhaanden begyndt at gaa bort fra Spisehusene, hvoraf Richters paa Kon« gens Nytorv (det nuværende Grand Café) var den mest søgte. Det var der, man kunde spise sig mæt l en mægtig Boeuf, som endogsaa kom til at spille en Rolle i Litteraturens Historie; thi det var Rygtet om denne Boeuf, der havde lokket den unge Oehlenschla « ger derop i 1800, hvorved han fik Lejlighed til at blive præsenteret for sin „Lynildsmand**, Filosoffen Henrik Steffens, der gav ham Impulserne til hans første Ung« doms straalende Gennembrud som Romantiker. Men Folk var ved at blive kede af Spisehusene, de var i deres Udstyr og Betjening for spartanske, for lidt renlige, og i 1820’erne fik man da Konditorierne, der hurtig ved deres glimrende Smørrebrød og fine Ka« ger fik en Blomstringstid og skabte vort moderne Kafé*liv, skønt man lige til ned i Treserne jo ikke fandt det passende, at Damer viste sig paa offentlige Steder, end ikke i Følge med deres Ægtemænd. Da saaledes en meget kendt og fin Københavnerinde en Gang blev overfaldet af et Ildebefindende paa Hjør« net af Store Strandstræde og Kongens Nytorv og blev bragt ind i Grandjeans højt ansete Konditori der, for« langte hun, skønt hun trængte til øjeblikkelig Hjælp, energisk at blive bragt ind i Værtens private Værel« ser bag ved, inden man bragte hende de nødvendige Forfriskninger, da det vildo betragtes som en uhørt: