591174479

D en 19. April 1689 skete der en Ulykke her i Kø« benhavn, som vakte en lige saa stor Sorg og Rædsel som den, Københavnerne havde følt, da Svenskerne 30 Aar før laa foran Byen, og dens Bor« gere endda paa selve Juleaften maatte gaa til Volds for at værge deres gode Stad mod Arvefjenden. Det var det Slot, som den herskesyge Dronning Sophie Amalie i 1664, fire Aar efter Fredsslutningen, havde ladet opføre mellem det nuværende Frederi« ciagade og Amalienborg Plads, der fuldstændig gik op i Luer, og samtidig dermed ødelagdes den omgi« vende Have, dér strakte sig helt ned over St. Annæ Plads og til Store Kongensgade fuldstændig. Dette Sophie Amalienborg , der med sin Have skul« de erstatte Dronningen Tabet af den Have, hun ejede udenfor Vesterport, men som Svenskerne allerede i Belejringens første Dage i 1658 havde ødelagt, var aldrig blevet rigtig populært blandt Københavnerne, dertil var det altfor pragtfuldt med dets Kuppel og Kroner og Buegange, dets stive klippede Træer, Springvand, zirlige og snørklede Bede, og dertil var dets Herskerinde, der hensynsløst gennemførte sin Vilje med at bygge det paa en Tid, hvor Danmark slet ikke havde Raad dertil, altfor forhadt. Særlig henrykte for det nye Enevælde var Københavnerne jo heller ikke; de syntes ærlig talt, at de, da Konge« loven blev givet, var blevet godt snydt ved den nye