UndersøgelseAfBelysningsvæsenetsAdministrationsforhold

149

udleveret et Eksemplar af Regulativet, og at der paa R e­ kvisitionen staar en Erkendelse fra hans Side, om at han har faaet det og er det underkastet — altsaa en lignende Bemærkning som paa de nuværende Kvitteringer. Og jeg skulde anbefale, det sker. Derimod turde jeg henlede Opmærksomheden paa, at det rned Henblik paa de Forbrugere, paa hvilke Regningerne gaar til Inkassation, er af yderste Vigtighed, at det nu­ værende — desværre ikke altid med behørig Skarphed gennemforte — Forlangende om, at alle Fornavne opgives ved Underskriften, bibeholdes. Som Belysningsvæsenet for­ mentlig derigennem alene er i Stand til at fore nogen som helst effektiv Kontrol med hvilke Rekvirenter der er Skyld­ nere fra tidligere Tid, saaledes er det kun derigennem muligt for mig at foretage Efterforskninger efter borteblevne Skyldnere — som jo saare hyppigt viser sig igen at være Forbrugere. A t man ikke synes paa Frederiksberg at stille Fordring om Opgivelse af samtlige Fornavne, betyder i denne For­ bindelse intet. Ikke blot er Frederiksberg Kommune kun en Fjerdedel af Københavns, men som bekendt forhindrer den frederiksbergske Byggelov til Dels Tilstedeværelsen paa Kommunens Grund af en Mængde af de Forbrugere, hvor­ iblandt Restanterne væsentligst rekruteres. Det er derfor næppe for meget sagt, at København har — ikke 4, men 10 Gange saa mange usolide Forbrugere som Nabokom­ munen. Kan derfor Indførelsen af Rekvisitioner som det af­ gørende Grundlag — Rekvisitioner der jo ofte udfyldes paa Kontoret i Stedet for i Hjemmene under en Maaler- kontrollørs Opsigt — bevirke, at Fordringen om fulde Navn gennemføres mere rigoristisk, vil jeg tænke, at Reformen endog kan komme til at betyde en Forbedring af Chancerne for Inkassationens Effektivitet. København, den 21. September 1912. Ærbødigst H . R ep sdo rph .