086559390

KØBENHAVNS KOMMUNE FØR OG NU

SOCIALDEMOKRATIETS FORLAG „FREMAD : ; KØBENHAVN 1933

f KØBENHAVNS RÅDHUSBIBUOTEK 0 °>\ 3 <

HAANDBOG FOR SOCIALDEMOKRATISKE TILLIDSMÆND

SAM LE T OG BEA R B -E JD E T AF O. ANDERSEN OG PETER WRAAE / •

KØBENHAVNS K O M M U N E UNDER SOCIALDEMOKRATISK S TYRE

.V

* TRYKT SOM MANUSKRIPT

K Ø B E N H A V N 1 9 3 3

S O C I A L D E M O K R A T I E T S F O R L A G „ F R E M A D " DAN S K A N D E L S T R Y K K E R I

tf*

" ; * \

•I'

KØBENHAVNS KOMMUNESTYRE FØR OG NU

I. TILBAGEBLIK ■BOLIGFORHOLD SKATTEFORHOLD •VALGENETIL BORGERREPRÆSENTATIONEN

KØBENHAVNS KOMMUNESTYRE FØR OG NU

1933 - ET JUB ILÆUMSVALG Valget til Borgerrepræsentationen i 1893 — i Aar for fyrretyve Aar siden — fik sin store Betydning derved, at de to første Socialdemokrater, Maler J. Jensen og Lærer K. M. Klausen, indvalgtes. Borgerrepræsentationen bestod den Gang af 36 Medlemmer, og der valgtes 6 hvert Aar ved Listevalg. Socialdemokratiet holdt sit Indtog i Københavns Kom­ munalbestyrelse. Den hidtil eneraadende Konservatisme var brudt! Dette betød for Arbejderklassen et alvorligt politisk Gen­ nembrud. Højrepartiet havde styret Byen efter det bedste Estrup’ske Mønster. Det lidt, man gav, var af Naade! Ar­ bejderne maatte have Hatten i Haanden, naar de søgte at af­ bøde den værste Nød ved Henvendelse til Byens Styre. Det var Bonden og Herremanden om igen. Saa kom Valget i 1893. Straks efter lød de nye Toner, der blandt andet understregedes ved, at de socialdemokratiske Repræsentanter sagde »vi« som Tegn paa, at de talte paa manges Vegne. Valgets Resultat var Begyndelsen til en kommunal Ud­ vikling, om hvilken det med Sandhed kan siges, at den har baaret Frugt. Den mellemliggende Tid har været præget af uafbrudt Virksomhed for Arbejderklassens Tarv; men for ret at forstaa, hvad der i dette Spand af Aar er naaet, vil det være gavnligt at kaste Blikket tilbage. De ældre husker de Tilstande, der den Gang raadede; for den yngre Generation har det Værdi at kende Forskellen paa før og nu. FATTIGDOMMEN I BYEN I 1893 gik Arbejderne med Træsko — ogsaa om Søn­ dagen. Ved Morgen og Aften — før og efter en 12 Timers Arbejdsdag — hørtes »Træskotravet« i Forstæderne. Læder­ sko var Luksus. Børnene maatte fra den tidligere Alder bi­ drage til de fattige Hjems Underhold ved slet betalt Arbejde.

5

Under Arbejdsløshed, vai; Nøden pinefuld. Føden blev bjærget ved privat Barmhjertighed, og Børnene blev sendt til saadanne Steder for at tigge Brød. Det gjaldt jo om at holde sig fri af Fattigvæsenet, der den Gang var den eneste kom­ munale Forsorg. — »Forældrene mangler aldeles Evne til at give Børnene andet end tørt Brød«. Saaledes stod der i et Opraab fra en privat Komité, der samlede ind til Friskolebørns Bespisning i Vinteren 1892—93. »Social-Demokraten« kommenterede Opraabet med de for­ nuftige Ord: »Det offentlige maa hjælpe!« Nu foranstalter Kommunen Skolebespisning. Der udde­ les hver Vinter 7—800,000 Portioner Mad ved Siden af, at Børnenes Ernærings- og Sundhedstilstand følges omhyggeligt af Skolelægeinstitutionen. — Fattigdommen i Byen viste sig paa andre Maader. Vin­ teren havde som saa mange andre været haard med Uro paa Arbejdsmarkedet, og Værktøj og Symaskiner var havnet paa Laanekontoret. Bestyrelsen for Socialdemokratisk Forbund og Forret­ ningsudvalget for de samvirkende Fagforeninger i Køben­ havn indsendte et Andragende til Kommunalbestyrelsen om Bidrag fra Kommunens Kasse til velgørende Institutioner og gratis Uddeling af Kul og Koks til trængende. Kommunalbestyrelsen sagde Nej! Fra Borgerrepræsenta­ tionen fremkom imidlertid en Henstilling, der var betegnende for Opfattelsen hos de styrende den Gang: Man burde støtte de Personer, der var under fast Fattigforsørgelse, saa rigeligt, at de ikke behøvede at søge privat Hjælp ved Siden af Fat­ tighjælpen! Dette er kun 40 Aar siden! Mange kan huske det! VALGET 1893 Det var ikke mærkeligt, at Arbejderne satte haardt ind for at ændre de ulidelige Tilstande. For at have Valgret skulde svares Skat af 1000 Kr. med 12 Kr. om Aaret — 3 Kr. hvert Kvartal. Arbejdslønningerne var imidlertid i Almindelighed saa lave, at der kun betaltes Skat af 800 Kr. med 6 Kr. om Aaret — 1 f 2 Kr. hvert Kvartal — men det gav ikke Valgret. Den kostede som nævnt 12 Kr. om Aaret, og i Tusindvis bragte Arbejderne det Offer at betale Skat af en højere Indtægt end den, de havde. Denne Offervilje bør huskes, for den var medvirkende til det heldige Resultat for 40 Aar siden — og lagde saaledes 6

Grunden til en ny og bedre Kommunalforvaltning. Det laa dybt i Bevidstheden, at Arbejderklassens Frigørelse maatte være Arbejdernes eget Værk. Nu maatte det være Slut med Naadegaverne — som man fik tildelt i Form af Fattighjælp! Højres Program var: Ikke flere Skoler, ikke flere Hospi­ taler, ikke højere Arbejdsløn! Heroverfor stillede Socialdemo­ kratiet med et Program, der betød Fremskridtet, det levende Liv, socialt og økonomisk. Partiet gav Anvisning paa, hvor Midlerne kunde tages, og satte ind for: 1) Indkomstskat med stigende Skala i Forbindelse med en Fonhueskat. 2) Beskatning af Aktieselskaber, Interessentskaber, Ban­ ker o. 1. 3) Mellemkommunal Beskatning. Det vil forstaas, at der var nok at arbejde paa for de ny­ valgte Socialdemokrater. Tiden har vist, at baade disse og de, der fulgte efter, ikke har arbejdet forgæves. I det efter­ følgende skal paavises, hvad de fandt ved deres Tiltrædelse, og hvorledes dette har ændret sig til i Dag. Areal og Indbyggerantal. Byens Areal var i 1893: 2230 ha, og er i 1933: 7316 ha — altsaa over det tredobbelte. Valby, Brønshøj, Husum, Sundbyerne holdt deres Indtog omkring Aarhundredskiftet og forøgede Byens Omfang og dens Indbyggerantal. Dette var i 1893: 327,000 — i 1933 steget til 631,500, eller omtrent fordoblet. Byens Penge. De samlede Udgifter, der i Aaret 1893 opretholdt Byens Liv, var ialt 15,760,000 — 15% Million. Heri er medregnet Udgifter til Pensioner, som androg ca. ]/4 Million Kr., og Anlægsudgifter (afholdt af Kommunens Formue) ca. 2 /2 Million Kr. For 1931—32 har de samlede Udgifter været ca. 250 Miil. Kr.; heraf til Pensioner ca. 8J4 Mili. Kr. og til Anlægsudgifter 53 Mili. Kr. 7 KØBENHAVN FØR OG NU

Status saa saaledes ud før og nu: 1893

1931—32

Aktiver ....................... Passiver ..................... Formue og Reserver

Kr. 48,044,000 - 35,661,000 - 12,383,000

693.890.000 555.034.000 138.856.000

Sammenligner man Byens Formue — vor fælles Ejendom — i 1893 og nu, vil det ses, at hvert Barn, der kom til Ver­ den i 1893, fødtes med en kommunal Formue paa ca. 38 Kr., medens den ny Verdensborger af 1933 har 220 Kr. i Ryggen. Altsaa Byens Areal er nu tre Gange saa stort som i 1893, dens Indbyggerantal to Gange saa stort, men dens opsparede Formue er pr. Indbygger seks Gange saa stor! — til Trods for, at der blev spaaet Byen Ruin, da Maler Jensen i 1903 blev Borgmester. Ikke mindst i Byens Formueforhold ligger et solidt Bevis for det socialdemokratiske Styres finansielle Omdømme og hele sunde Sans for Økonomi. Formuens Forøgelse maa nem­ lig ses i Belysning af Byens Udvikling paa andre Omraader. Der er ikke sparet Penge op_ved at udrette lidt eller intet. Tværtimod har Byens Styre taget Haand om en lang Række kommunale Opgaver, hvis Gennemførelse har kostet Penge, og som ikke mindst er kommet den ubemidlede Del af Be­ folkningen til Gode. Byens Boligforhold. For 40 Aar siden var Nørre- og Vesterbros Sidegader for­ holdsvis nye. Det var Datidens Boligtype for Arbejdere: For­ hus, Sidehus, Baghus — store graa Kaserner med ét og to Værelses Lejligheder bunkede sammen om den knappest mu­ lige Gaardsplads, hvis største Part var optaget af Latriner og Skraldebøtter. Boligbyggeriet havde ikke anden Opgave end at skaffe Ejeren Profit. Kommunen byggede intet, støttede intet privat Byggeri, holdt sig fuldstændig passiv. Da Byen voksede, bl. a. ved Indlemmelserne, blev Boligbyggeriet til rent Profit­ jageri, der endte i Krak. Hvor planløst Byggeriet fandt Sted fremgaar med stor Tydelighed af, at der i Aarene 1905—1907 fandtes en Boligreserve paa 9200—9300 ledige Lejligheder. Nu maatte Bankerne træde til; den koncentrerede Kapital fik Magten og brugte den til at standse Byggeriet. De luk­ kede for Pengekassen. Der skulde jo helst til en vis Grad være Boligmangel, saaledes at Huslejerne kunde sættes op, og Tabene ved den vilde Spekulation indvindes. Det skete som Kong Mammon befalede! Det skete saa 8

eftertrykkeligt, at der i Løbet af ganske faa Aar indtraadte Bolignød. Bolignøden er et uhyggeligt Kapitel i Byens Historie. Det vilde have været dobbelt uhyggeligt, hvis ikke Socialdemo­ kratiet i Københavns Kommune havde sat alle Kræfter ind paa at bøde paa de Ulykker, Bolignøden foraarsagede. Man maa her gøre sig klart, hvilket Vaaben den kapita­ listiske Grundejer har i Mangelen paa Lejligheder. Lejerne — og navnlig Arbejderne, der helst skal bo i Nærheden af Ar­ bejdsstedet — er fuldstændig i hans Vold. Dette sidste kan i nogen Grad afbødes ved Lovgivnings­ magtens Indskriden, men selv den mest lejervenlige Husleje­ lovgivning giver ikke flere Boliger. Her traadte Københavns Kommune til. Socialdemokratiet i Borgerrepræsentationen rejste Spørgsmaalet saa tidligt som i 1910 — men forgæves! Det gentoges i 1911, 1912 og 1913, men først i 1916 lykkedes det — ved Hjælp af den upolitiske Frk. Bioms Stemme — at faa gennemført et Forslag om Op­ førelse af 1000 Lejligheder ved Kommunens Foranstaltning. I 1917 erobredes Flertallet, og efter dette Tidspunkt tog Socialdemokratiet et Arbejde op for Boligspørgsmaalets Løs­ ning, som er fortsat til i Dag. Det er ofte sket under fanatisk Modstand fra konservativ Side, men det er gennemført i et Omfang, som efter socialdemokratisk Opfattelse er Byen værdigt. Tror nogen i denne By, at et tilsvarende Byggeri havde fundet Sted, hvis Borgerne ikke havde givet Socialdemokratiet Flertal? Der gives ingen bedre Illustration til Sammenligningen mel­ lem før og nu end ved at tage sit Udgangspunkt i Saxogade med dens trangbrystede og sammenpakkede Huse og derefter foretage en Rundtur i Byens Periferi, hvor der enten af Kom­ munen selv eller med kommunal Støtte er opført en Mængde frit beliggende Arbejderboliger og fremblomstret Kvarterer med Sol og Lys og store, aabne -Pladser. Dér ligger Forskel­ len paa Arbejderboligen af 1893 og 1933! Paa Socialdemo­ kratiets Initiativ er skabt sunde Boliger i Modsætning til For­ tidens usunde. Indenfor Københavns Kommunes Grænser fandtes i 1932 ca. 200,000 Lejligheder. Kommunen har opført eller erhver­ vet ca. 12,500 og støttet det private Byggeri med Laan eller Tilskud for ca. 28,300 Lejligheders Vedkommende. Dette vil sige, at hver femte Københavner nu bor i en Lej­ lighed, hvis Tilvejebringelse direkte eller indirekte skyldes Kommunen. 9

Denne overordentlige Indsats til Gavn for en By, hvor Bolignøden hærgede, og hvor Byggeriet foregik planløst og ganske uden at tage sociale Hensyn, har selvfølgelig kostet Kommunen store Summer. For de af Kommunen selv opførte Beboelsesejendomme drejer det sig om ca. 115 Millioner Kr., hvoraf i Aarenes Løb er afskrevet ca. 30 Millioner. ■ Til det private Byggeri er ydet dels som kontante Tilskud og dels som Laan eller Laanegarantier ca. 120 Millioner Kr. Ialt har Kommuilen saaledes bidraget ca. 235 Millioner Kroner til Byens Boligbyggeri og har dermed ikke alene sat sit Præg paa Byggeriets Udvikling i Retning af sunde og gode Boliger, men har i Virkeligheden bidraget til at løse et socialt Spørgsmaal af den videst rækkende Betydning. Thi gode Boliger er Grundlaget for gode Hjem! Det sociale Byggeri er den ny Tids Opfattelse af Boligspørgs- maalet i Modsætning til Fortidens, hvor nogle Hundrede Grundejere bestemte Farten — alene under Hensyn til deres egen Pengepung. Forskellen paa før og nu paa dette livsvigtige Omraade er tilvejebragt af Socialdemokratiet! Afhjælpning af Erhvervskrise og Bolignød. Den ringe Interesse, der af de Konservative er vist Bolig- byggeriet — og den med dette uløseligt forbundne Afhjælp­ ning af Erhvervskrisen — fremgaar med stor Tydelighed af, at der siden 1926 imod de Konservatives Stemmer er opført: 24 kommunale Boligkomplekser med 3516 Lejligheder og 144 Butikker til en samlet Anskaffelsessum af 38,482,495 Kr. I samme Tidsrum har Kommunen til Boligselskaber o. a. ydet kommunale Laan til Beløb 8,101,000 Kr. og kommunal Laanegaranti for 12,794,255 Kr., hvorved det har været mu­ ligt at opføre 43 Komplekser med ialt 7879 Lejligheder og 85 Butikker til en samlet Anskaffelsessum af 73,625,766 Kr. Altsaa ialt 67 Ejendomskomplekser med 11,395 Lejligheder og 229 Butikker til en samlet Anskaffelsessum af 112,108,261 Kroner. Det er efter foranstaaende ikke vanskeligt at forestille sig, hvorledes Boligforholdene vilde have formet sig, hvis de Kon­ servative havde haft Magt, som de har haft Agt. Det „dyre" Boligbyggeri. Af og til høres Røster imod, at Kommunen opfører Boliger med større Lejligheder — altsaa saadanne, hvor den egentlige Arbejderbefolkning ikke har Raad til at bo. Heroverfor maa

10

imidlertid siges, at Kommunen i Tider, hvor det private Byg­ geri holder sig tilbage, har visse Interesser i at holde paa de Medborgere, der ellers vilde søge ud i de tilgrænsende Vel­ haverkommuner,1Frederiksberg og Gentofte. Endvidere kan byplanmæssige Aarsager bevirke, at Kom­ munen, naar det drejer sig om Udvidelse af Hovedstrøg som Færdselsaarer, maa tage Hensyn til Beliggenhed og dyre Grunde ved Opførelse af kostbarere Boligtyper. Dette sker dog kun efter at det private Initiativ er opfordret til at bygge, men har meldt Pas. Sluttelig maa det ikke glemmes, at de Ejendomme, der opføres i 1933, maa og skal have et andet Udseende end i 1893. Ved Opførelsen af Kommunens almindelige Beboelses­ ejendomme er Bestræbelserne netop gaaet ud paa at komme bort fra den gamle, usle Lejlighedstype og hen til en ny Boligstandard, som Arbejderbefolkningen kan være tjent med — ikke alene for Tiden, men for den Fremtid, man her har søgt at forberede. Ved Oktober Flyttedag 1932 fandtes i København 992 ledige Beboelseslejligheder, hvoraf 39 paa 1 Værelse, 105 paa 2 Værelser, 289 paa 3 Værelser, .194 paa 4 Værelser, 130 paa 5 Værelser, 92 paa 6 Værelser og 143 med flere end 6 Værelser. Endvidere fandtes i København 150 ledige Butikker og 525 ledige Kontor- og Lagerlokaler, Værksteder o. 1. Naar det nu fra Grundejerside hævdes, at der ikke er Bo­ lignød i København, er dette løs Tale. En Boligreserve paa smaa 1000 Lejligheder er langtfra tilstrækkelig, hvilket alle­ rede i 1913 blev slaaet fast af de Konservatives daværende Ordfører, Overretssagfører Becker. Der var den Gang en Le­ dighed paa 1522 Lejligheder, og om dette Antal udtalte han, at det var »------- ikke i Stand til at tilfredsstille Behovet, da tilmed en stor Del af de ledige Lejligheder er af meget ringe Beskaffenhed«. Han tilføjede, at Normalen efter hans Skøn vilde ligge omkring 3000 ledige Lejligheder. Dette var i 1913. Med det nu langt større Befolkningstal vil det sikkert være nødvendigt at regne med mindst 4000 Lejligheder i Reserve, saaledes at den nuværende Boligsitua­ tion vedblivende er præget af Boligmangel. Hertil kommer, at langt den overvejende Del af de nu ledige Lejligheder er af en Størrelse, der ikke kan søges af det store Befolkningslag. Byens Udseende og Sundhedsfilsfand. I nær Forbindelse til Boligforholdene knytter sig Byens almindelige Sundhedstilstand, dens Gader og Veje, alle de 11

ydre Forhold, der danner en Ramme om Beboernes daglige Liv. Da man i 1893 gik til Valg, hed det derom: »Stadens Sundhedsforhold er i høj Grad forsømte. Kloak­ systemet er forældet, Gaderne urenlige. Byen er rig paa gamle usunde Kvarterer.« Den Udvikling, der her har fundet Sted, Forskellen paa før og nu, karakteriseres tydeligt gennem en Udtalelse af Turist­ forbundets Formand ved et internationalt Møde i København: »Københavns Kommune kan med Stolthed pege paa sine Gader og Veje, der er velholdte og rene. Byen indtager en anset Plads imellem Hovedstæderne med sit smukke og renlige Udseende.« I det foregaaende er nævnt, at Byens Areal siden 1893 er tredoblet, og dens Indbyggerantal fordoblet. Paa denne Bag­ grund maa det ses, at Udgifterne i 1893 til Byens Vej- og Kloakvæsen androg 487,000 Kr., medens de i 1931—32 om­ fattede 11,794,000 Kr. eller 24 Gange saa stort et Beløb. Denne stærkt forøgede Udgift staar i Forhold til det sti­ gende Krav om Hygiejne. Kloaksystemets vældige Reforme­ ring har virksomt modarbejdet de Sygdomsepidemier, der tid­ ligere med kortere eller længere Mellemrum hærgede Byen. Byens Kloaker har en samlet Længde af omtrent 55 dan­ ske Mil og er under stadig Udvidelse. — De usunde Kvarterer, hvorom der med Rette taltes i 1893, er for en stor Del borte og erstattede med brede Gader og mo­ derne Ejendomme. Det sidste, Kommunen paa dette Omraade har beskæftiget sig med, er Nedrivningen af Holmensgade- Kvarteret, hvor der er købt eller eksproprieret en Mængde gamle Rønner, paa hvis Plads fremtidig en bred Gade vil gaa ind som et Led i en vigtig Færdselsaare fra Amager til Østerbro. Det er i denne Forbindelse af Interesse at bemærke den gradvise Flugt fra de gamle og snævre Gader ud til Byens Periferi med de aabne Pladser og gode Boliger. I Ryesgade boede i 1911 8207 Mennesker. I 1930 var dette Tal redu­ ceret til 7038 — eller ca. 1200 færre. I Oehlenschlægersgade er de tilsvarende Tal 4342 og 3562, medens Enghavevej — ikke mindst paa Grund af det kommunale Byggeri dér — har forøget sit Beboerantal fra 2253 til 4726. — Det har gennem Aarene været Socialdemokratiets Bygge­ politik, at tilvejebringe aabne Pladser, Parker og Anlæg i saa stort Omfang som Forholdene tillod. Dér, hvor Borgmester 12

Jensen i 1909 paa Fælleden plantede det første spæde Træ, breder sig nu Fælledparken, som Højre vilde have udlagt til Bebyggelse, men som i Stedet ved Socialdemokratiets Initiativ blev en af de skønneste Parker, nogen By kan opvise. Tilsammen har Byen et Parkareal paa ca. 170 ha eller omtrent 350 Tønder Land. Disse Luftbælter er en stor hygiejnisk Vinding, og Ud­ viklingen her bør ikke standses. — De Børnelegepladser, der nu findes, dels i Forbindelse med Kommunens Anlæg, og dels ved de større Huskarreer, er ligeledes et Tidens Tegn — skabt af de Retningslinjer, der er givet af Socialdemokratiet. De skumle Baggaarde, hvortil Børnene af 1893 var henviste, er i stort Omfang erstattede af Tumlepladser i fri Luft, hvor vore Dages Ungdom kan hente Sundhed og Modstandskraft. — Parcelbevægelsen. De vældige Beboelsesforskydninger fra den indre By ud­ efter skabte et Problem af stor samfundsmæssig Betydning. Byen krævede Plads. Ikke mindst Arbejderne var interes­ serede i at rykke ud fra de overbefolkede Boliger i den gamle By og de indre Forstæder, men Yderdistrikterne laa for stør­ ste Delen hen som Marker eller ubebyggede Grunde. For at gøre det muligt at tage dette store Omraade i Be­ siddelse, maatte der løftes i Flok, og i Aarenes Løb blev dan­ net Parcelforeninger. Naar disse Foreningers Historie en Gang skal skrives, vil det første Kapitel indeholde Beretning om Kamp mod Grundejerspekulationer og om bitre økono­ miske Vanskeligheder, der fik adskillige Smaafolk til at give op. Den gennemførte Orden og Plan, der nu præger Parcel­ bevægelsen, blev tilvejebragt, da Kommunen traadte til med Støtte. Dette blev muliggjort i 1925 ved en paa Foranledning af Københavns Kommune vedtagen Ændring af Vejloven, hvorved Kommunen blev sat i Stand til, naar mindst 2/s af en Parcelforenings Medlemmer, der dog samtidig skal repræ­ sentere % af Ejendomsskylden, er enige derom, at anlægge Veje indenfor vedkommende Forenings Omraade, saaledes at Kommunen udlægger de dertil fornødne Beløb og udfører Arbejdet eller tilser dets Udførelse. Parcelejerne forrenter og afdrager derefter Beløbet paa lempelige Vilkaar. I Henhold hertil er der bevilget og anvendt følgende Beldb: 13

.... Kr. 3,000,000 , , .... - 500,000 .... - 1 , 000,000 . . .. - ' 1 , 000,000 ' ' .... - 500,000 Ialt Kr. 6,000,000

>; Regnskabsaar 1926—27 — 1928—29 — 1929—30 !i ' — - 1930—31 ’i: — 1931—32

Herved har 54 Parcelforeninger faaet anlagt de dem til­ hørende Veje og 22 Parcelforeninger faaet anlagt en Del af deres Veje. Disse Vejanlæg har omfattet 5000 Parcelejere og den samlede Vejlænge har udgjort 72 km. -_// Det er ikke svært at forstaa, hvad Kommunens Støtte har,betydet for Parcelbevægelsen. I de ovennævnte Forenin­ ger er muliggjort et ordnet Byggeri, og Bebyggelsen er i det nævnte Tidsrum forøget med 18 pCt. Der er ved denne Form for kommunal Bistand ikke alene skabt ordnede Boligforhold i store Dele af Yderdistrikterne, men tillige Arbejde for mange Hænder og Muligheder for Handel og Omsætning, hvor der før var øde Marker og Tomter. Kommunen og Sporten. Ud fra det Synspunkt, at Ungdommens Dyrkelse af og Træning i Sport og Idræt er et Almengode, har Kommunen i Tidens Løb øvet en ikke ringe Indsats til Gavn for Byens Idrætsliv. I 1908 blev 17,3 Tdr. Land udlagt til Idrætsparken mel­ lem Østerbrogade og Lyngbyvej. I 1909 blev givet en Bevil­ ling paa 204,000 Kr. til Opførelse af Boldklubhuset og til Ind­ retning af Idrætsparken. Øvrige Bygninger betaltes af Orga­ nisationerne. 1910 overtog »Københavns Idrætspark« hele Arealet til vederlagsfri Benyttelse i 99 Aar — indtil Aar 2009. 11914 ydedes et 4 pCt.’s Laan til Idrætshuset paa 50,000 Kr. Laanet var rentefrit i 10 Aar. Kommunen betaler endvidere Boldklubhusets Underskud, der i 1930—31 var omtrent 18,000 Kr. Endelig har Kom­ munen i 1927 ydet Garanti for et Laan paa 840,000 Kr. til Bygningen mod Østerbrogade. For Svømmehallens Vedkommende gav Kommunen i 1928 et kontant Tilskud paa 375,000 Kr. og ydede Laanegaranti for 900,000 Kr. Herudover udlaantes til Idrætsparken — der driver Svømmehallen — 225,000 Kr. til en Rente lig National­ bankens Diskonto, dog højst 5 pCt. p. a. Sidstnævnte Laan forhøjedes i 1929 med ca. 61,000 Kr. og det kontante Tilskud med ca. 30,000 Kr. ! f Kommunen er endvidere indgaaet paa at deltage i et éven-

tuelt; fremkommende Underskud med y3( dog ikke ud over 25.000 Kr. aarlig. Ved Indretningen af Idrætsparken i Sundby — der er ca. 60.000 Kvadratmeter stor — blev i 1921 bevilget 128,000 Kr. I 1924 overtog »Københavns Idrætspark« Driften uden Leje­ afgift, men den skal vedligeholde Bygning og Hegn. Kom­ munen har ingen Driftsudgifter her. , . : ■' ;■. . For: Qenforeningspladsens Vedkommendei blev i 1918 gi­ vet en Bevilling paa ca. 202,000 Kr., der i 1929 forøgedes med 24,500 Kr. Driften blev samme Aar overtaget af »Kø­ benhavns Idrætspark«, men Kommunen betaler Underskudet, der i 1930—31 var ca. 7500 Kr. Kommunens Forhold til Byens organiserede Idrætsliv er saaledes af økonomisk fremhjælpende Karakter, men Kom­ munalbestyrelsen har ikke direkte Indflydelse paa Administra­ tionen af Sportspladser og Idrætsbaner. Denne besørges af de Organer, der gennem Aarene har tilrettelagt Byens Sportsliv. I de senere Aar har Arbejder-Idrætten meldt sig med Krav om en særlig Plads i Rækkerne, men som nævnt har de gamle Klubber:styret de sportslige Anliggender i over 20 Aar og vil neppe godvilligt give Afkald paa de Rettigheder, der i Tidens Løb er opnaaet. Viser det sig imidlertid, at Arbejder­ ungdommen i stort Tal slutter op om Bevægelsen, vil denne naturligvis fra Kommunens Side møde Forstaaelse af de be­ rettigede Ønsker, hvis Opfyldelse vil styrke og udvikle et sundt Idrætsliv i Byen. Kommunebibliofekerne. Det har stedse ligget Socialdemokratiet paa Sinde at yde Befolkningen den lettest mulige Adgang til Læsning — til Oplysning. Herom bærer Byens talrige Kommunebiblioteker Vidnesbyrd, og den omfattende Søgning beviser Nytten af deres Virksomhed. Det er væsentligst den arbejdende Befolkning, der be­ nytter sig af denne bekvemme Adgang til at søge Oplysning, og i Forbindelse med de efterhaanden mange Studiekredse har Kommunens Biblioteker en betydelig Opgave at udfylde. Her findes for Tiden op imod 300,000 Bind og det sam­ lede Bogudlaan drejer sig om ca. 1,800,000 Bind aarligt, hvoraf ca. ,en Tredjedel er Faglitteratur. Det samlede Antal Laanere er ca. 70,000. Ogsaa Læsesalene besøges flittigt, idet Besøgene har fun­ det Sted i et Antal af op imod en halv Million aarligt. Udgif­ ten er ca. % Mili. Kr. pr. Aar. Heraf betaler Staten ca. 90.000 Kr. 15

S K A T T E F O R H O L D F Ø R OG NU

Indkomstskaffen. Af Kommunens enkelte Indtægter er den personlige Ind­ komstskat den Post, der bringer Kommunen den største Ind­ tægt, og maaske derfor den, der gennem Aarene har givet Anledning til de livligste Diskussioner. Det kan da uden Tvivl have sin Betydning at opfriske den Udvikling, der har fundet Sted paa dette Omraade. Reglerne for Opkrævning af Kommuneskat vedtages af Rigsdagen. Den første Skattelov vedrørende en almindelig personlig Indkomstskat til Kommunen vedtoges den 19. Fe­ bruar 1861. I denne Lov var fastsat den Regel, at Skatten skulde udskrives med en ensartet Procent uden Hensyn til Indtægtens Størrelse, og det var fastsat i Loven, at Skatte­ procenten skulde kunne gaa op til 3 pCt., dog med en Reduk­ tion for mindre Indtægter, idet der var ansat et skattefrit Be­ løb paa 600 Kr. for Indtægter paa fra 800 til 1200 Kr.; der­ efter faldt Beløbet saaledes, at der for en Indtægt paa 2200 Kr. blev svaret Skat af 2100 Kr. Med denne Procent som Maksimum blev Skatten udskrevet til 1903, hvor den ny Lov fastsatte, at den højeste Skatteprocent, der kunde udskrives, var 214 pCt.; i 1909—10 blev Procenten dog paa Grund af ekstraordinær Arbejdsløshed forhøjet til 23/4 pCt. Den 18. April 1910 vedtog Rigsdagen en ny Lov, hvorved den stigende Skala indførtes. Skalaen sattes til 1 pCt. af Skatteindtægter paa indtil 600 Kr., Procenten steg derefter gradvis med Indtægten indtil 200,000 Kr., hvoraf Skattepro­ centen var fastsat til 5 pCt. For den overskydende Indtægt sattes, uden Hensyn til dennes Størrelse, 6 pCt., der var den højeste Procentsats. For Loven af 1910, som for den senere vedtagne Lov af 22. December 1919, blev vedføjet den Bestemmelse, at Kom­ munalbestyrelsen kunde forhøje de efter Loven udskrevne Skattebeløb med indtil 20 pCt. Vilde man gaa herudover, skulde der afholdes Valg, med mindre Aarsagen til den højere Skatteudskrivning var nye af Rigsdagen vedtagne Love, idet Indenrigsministeren da kunde give sit Samtykke til, at Skatten forhøjedes ud over de 20 pCt., uden at Valg afholdtes. Det viste sig imidlertid, at selv med de forøgede Ind­ tægter, som denne nye Lov bragte Kommunen, kunde der ikke

16

bringes Balance paa Regnskabet, og allerede det første Aar, hvor Loven blev anvendt, maatte Kommunalbestyrelsen gøre Brug af Bemyndigelsen og forhøje Skattebeløbene med 20 pCt., og Aaret efter, den 12. Marts 1912, maatte der udskrives Skattevalg, fordi man ved Budgettets Lægning for 1912—13 skønnede, at det var nødvendigt at forhøje Skatten med 40 pCt. Reformen af 1919. Da det ogsaa i de følgende Aar viste sig umuligt at holde sig indenfor de i Loven fastsatte Beløb, ændrede Rigsdagen ved Lov af 22. December 1919 Skalaen for Skattens Udskriv­ ning til den nugældende, hvorefter Skatten stiger helt op til 25 pCt. efter følgende Skala: Af Skatteindtægter paa ikke over 1000Kr. svares 1.5 °/o af 800Kr., 4%af Resten. fra 1000 Kr. — 1950 — — 20Kr. — 1000 — 6 — — 2000 ----- 3950 — - 80----- 2000 — 8 — — 4000 ----- 9950 — - 240----- 4000 — 9 — — 10000 ----- 19950 — - 780----- 10000 —10 — — 20000 ----- 39950 - - 1780 ----- 20000 - 13,1 — — 40000 ----- 99950 - - 4400 ----- 40000 —16 -- — 100000 ----- 199950 — - 14000----- 100000 —18 — — 200000 ----- 399950 — — 32000 ----- 200000 —20 -- . — 400000 - - 999950 - - 72000 - - 400000 - 23 '— 1000000 — og derover - 210000 ----- 1000000 - 25 — Man vil saaledes paa det skattemæssige Omraade iagttage følgende Udvikling: Fra 1861 til 1903 blev Skatten opkrævet med højst 3 % af Indtægten. — 1903 - 1910 — — — — — 2'/2 - — . — 1910 - 1920 — — — — indtil 6 - — — 1920 — — — — — 25 - — ' Fradragsbestemmelsernes Indvirkning. Foruden disse Ændringer i Beskatningen skal Opmærk­ somheden henledes paa, at der ved Loven af 1910 blev ind­ ført Børnefradrag paa 100 Kr. pr. Barn. I 1920 blev det sat op til 300 Kr., og i 1923 til 400. Kr. Endvidere er der ved Statsskattelovene af 10. April 1922, som ogsaa gælder for Ind­ tægtsansættelser for Kommuneskat, givet Ret til Fradrag af Udgifter til Forsikringer. Denne Fradragsret udvidedes i 1928 til ogsaa at gælde Størstedelen af Fagforeningskontin­ gentet, dog med den Begrænsning for begge Posters Ved­ kommende, at Beløbet, der paa denne Maade blev fradraget, *ikke maatte overstige 400 Kr. Disse Fradragsbestemmelser, der selvfølgelig ingen Rolle spiller for de store Indtægter, har i Forbindelse med den Æn­ dring, der har fundet Sted i Skattesatserne, en ikke ringe Be­ tydning for de mindre, hvilket fremgaar af Oversigt I. over

17

2

den helaarlige Skat for en Familie med 2 Børn i de i Over­ sigten angivne Perioder. oversigt ;: i .

Kommuneskat i

Løn hvorfra der ikke er trukket Skat og Forsikringsudgifter 1500 Kr..................... 2000 - ................... 2500 - .................. 3000 - .................. 3500 - .................. 4000 - ..................

1893 1908—09 1913-14 1920—21 1932—33* Kr. Kr. Kr. Kr. Kr,

14,00 41,00 68,00‘

7,50 12,00 35,00 62,00 96,00

27,00 45,00 72,00 84,00 96,00 114,00

22,50 37,50 60,00 70,00

31,52 52,92 77,28

99,96 100,00

80,00 122,64 136,00

95,00 147,84 172,00 132,00 *) Der er anslaaet, at der som Fradrag til Forsikring og Fagfor­ eningskontingent for Lønninger paa 1500 Kr. er brugt 180 Kr., for 2000 Kr. 350, medens der for de øvrige Lønninger er regnet med et Fradrag paa 400 Kr. Det vil ses, at der for de mindre Indtægter er en ikke ringe Nedgang i Skatten; forholdsvis størst er Forskellen fra 1914 til nu. Til Gengæld bliver Billedet et andet for Indtægter paa over 4000 Kr. For saadanne maa der nu svares en højere Skat, hvilket er vist paa Oversigt II.: OVERSIGT II.

Skat i Aarene

Ansat Skatteindtægt*

1893 1908-09 1913—14 1932—33 Kr. Kr. Kr. Kr.

150 300 600

125 250 500

208 466

5,000 Kr.............................. 10,000 - ............................ 20,000 - ............................. 50,000 - ............................. 100,000 - ............................. 200,000 - ............................ 400,000 - ............................ 500,000 - ............................. 600,000 - ............................. 700,000 - : ........................... 800,000 - ............................ 900,000 - ............................ 1,000,000 - ............................

258 708

1,025 2,926

1,700 5,872

1,250 2,500

1,500 3,000 6,000

6,426 13,872 5,000 13,985 31,856

12,000 10,000 30,783 71,840 15,000 12,500 39,183 94,816 18,000 15,000 47,583 117,816 21,000 ni 7,500 55,983 140,816 24,000 20,000 64,383 163,816 27,000 22,500 72,783 186,816

30,000 25,000 81,183 209.816 *) I de i denne Rubrik opførte Beløb er Skatten fradraget, og for 1932—33 endvidere 400 Kr. som Forsikringsudgifter.

18

Det fremgaar af ovenstaaende, at der her er foregaaet en meget stor Stigning, der stærkest viser sig ved en Sammen­ ligning med 1908—9. Foruden Kommuneskatten er der jo Statsskatten, der ogsaa lignes efter en stigende Skala op til 25 pCt., men efter lidt andre Regler end dem, der gælder for Kommuneskatten; endvidere Formue-, Erhvervs- og Selskabs­ skat. Hvor langt ned beskattes Indtægterne? Indtægter, som efter Fradrag for Skat og Forsikringer er under 800 Kr., beskattes ikke, idet der i den for København gældende Skattelov herom siges: »Skattepligtige er kun Indtægter, der naar eller overstiger 800 Kr., saa at Personer, hvis Aarsindtægt er lavere, ikke svarer Indkomstskat.« Personer, der ønsker sig ansat i Skat, til Trods for at de har for lav Indtægt, kan dog begære sig sat i Skat efter en Indtægt af 800 Kr. løvrigt gælder den Bestemmelse, at ingen skattepligtig Indtægt kan bringes ned under 400 Kr. For Eks.: har en Ar­ bejder efter Fradrag af forrige Aars Skat samt Forsikringer haft en Indtægt paa 1000 Kr., og har han to Børn, der jo al­ mindeligvis giver Ret til Fradrag af 800 Kr., saa vil der i dette Tilfælde kun blive fradraget 600 Kr. og paalignet ham Skat efter et Beløb paa 400 Kr. Hvor mange er paalignef personlig Skat? I Oversigt III kan ses, hvor mange Personer der inden­ for en Række nærmere angivne Aar har skullet svare Skat til Københavns Kommune, samt hvorledes disse fordeler sig in­ denfor de forskellige Indtægtsgrypper. Det, man faar ud af denne Oversigt III, er særdeles lærerigt. Antallet af Skatteydere viser en stigende Linje, kun brudt i 1922—23, hvor Højkonjunkturernes Eftervirkninger meldte sig. I 1893 fandtes ca. 45,000 kommunale Skatteydere; i 1913—14 — som i denne Forbindelse danner et solidere Grundlag for Sammenligning — 120,000 og i 1931—32: 278,000. — Kurven for de store Indtægters Vedkommende er bemær­ kelsesværdig, idet den understreger deres relative Faatal. I 1913—14 havde 2763 Personer en Indtægt af over 10,000 Kr.; i 1931—1932 er dette Tal steget til 7050, dog med en

19

2*

OVERSIGT III.

Skatteaar og Antal Skatteydere

Indtægtsgruppe

1 1929—30 1930—31 1931—32

1893 1908—09 1913—14 1920-21 1921—22 1922—23

Skattepligtig Indtægt* fra 800—999

Kr............

8,979 7,675 * 9,571 20 483 21,278 21,713

13,042 17,019 20,889

- 1,000—1,999 - ..........

19,634 64,597 70,158 58,489 49,205 57,600 83,141 84,729 86,924 6,448 11,570 19,710 87,279 74,514 77,796 101.318 105,026 108,371 2,378 29,408 36.494 34,823 24,975 26,047 27,647 1,930 2,523 20,397 48,079 39,105 16,871 17,700 19 037 1,461 1,655 1,930

- 2,000—3,999 - 4,000—4,999 - 5,000-6,999 - 7,000—9,999

- .......... - .......... - .......... - ..........

1,306 , 1,621

923

7,623 16,824 12,857

6,709 4,765 1,408

6,891 4,874 J,435

7,243 4.943 1,479

1,411

- 10,000—19,999 - .......... - 20,000—39,999 - .......... - 40,000—99,999 - .......... - 100,000-199 999 - .......... -200,000—399.999 - .......... -400,000-999,999 - .......... 1 Million og derover............

1,675 6,284 9,044

1,128

7,477 1,959

583 240

402 154

683 304

2,289 2,640

1,063

1,048

504

512

697 128

505

60 12

65 25

74 15

22 11

351 146

220 101

82 13

74 16

42 14

8

9

29

6

2

3

71

13

6

1

— — 2

— — —

Ialt...

44,880 100,666 120,042 222,392 245,879 242,070 260,269 268,589 277,955

*) Indtægt efter Fradrag af Skat.

o CM

Forskydning nedefter for de største Indtægters Vedkom­ mende. I 1913—14 var der saaledes 2 Medborgere, der kunde stryge 1 Million Kr. eller derover i aarlig Indtægt, i 1920— 21: 13, i 1921—22: 6, i 1922—23: 1. Saadanne Indtægter findes ikke mere, og Oversigten viser iøvrigt, at kun 598 Personer i 1932 havde over 40,000 Kr. i aarlig Indtægt. Det er de mindre Indtægter, der danner den faste Grundvold, og de skete Forskydninger illustrerer paa tydelig Maade den Bedring i Lønvilkaar, der gennem Aarene har fundet Sted for disse Skatteyderes Vedkommende. Læg saaledes Mærke til Indtægtsgruppen 2000—4000 Kr. — An­ tallet af Skatteydere var her i 1913—14 19,710, — men i 1931—32 108,371, eller over fem Gange saa stort. Det store Antal Skatteydere med de lavere Indtægter, og det meget lille Antal med de større, gør det klart, at Tyngdepunktet for Skatteindtægterne ikke ligger højt oppe, men tværtimod paa de forholdsvis beskedne Indkomster. Med andre Ord: Vi er mange om at udrede Kontingentet til Byens Underhold, og det nytter ikke alene at henvise til de store Indtægter som det Sted, hvorfra Guldstrømmen skal komme. Oversigten viser nemlig, at 217,000 Borgere i Kø­ benhavn har under 4000 Kr. i aarlig Indtægt. Dette store Antal Skatteydere har ikke Interesser fælles med de borger­ lige Partier, men hører hjemme i Socialdemokratiet. Her ligger en vid Agitationsmark, et Arbejdsfelt, det vil lønne sig at dyrke. Det er Socialdemokratiet, der har tvunget disse Skatteyderes Indtægter op fra 1000— 1200 Kr. — ja der­ under — til de nuværende Indtægter. VALGENE TIL BORGERREPRÆSENTATIONEN De Regler, hvorefter Valgene nu sker, stammer fra den kommunale Valglov af 20. April 1908, hvor Kvinderne fik Valgret, og hvor samtidig den skattemæssige Betingelse ned­ sattes til 800 Kr. Af omstaaende Oversigt vil den Udvikling ses, der har fundet Sted i Tiden fra 1909 til 1929. I disse 20 Aar er Indbyggerantallet steget med 158,022, og Vælgerantallet med 110,002. Aarsagen til denne mægtige Stigning i Vælgerantallet vil man finde i Perioden fra 1917 til 1921, hvor ændrede Løn-, Pensions-, Aldersrenteforhold o. lg. bringer helt nye Lag i Be­ folkningen op paa skattepligtige Indtægter, og hvor Vælger­ antallet derfor vokser med 48,436. 21

I den 20-aarige Periode, som Oversigten omfatter, vil det endvidere ses, at Socialdemokraterne har haft en Stemmefremgang paa 71,492 Konservative - — - 14,524 Radikale - — - 2,187 Antallet af dem, der har undladt at stemme, beløb sig i 1909 til 31477 = 24,8 pCt. af samtlige Vælgere 1913 - 29221 = 20,5 - - — — 1917 - 44818 = 27,6 - - — — 1921 - 50447 = 23,9 - - — — 1925 - 57253 == 25,7 - - — — 1929 - 49710 = 21,0 - - — — Hertil kan lægges de Vælgere, der er slettet paa Grund af Skatterestance; Tallet kendes kun for de 2 sidste Valg, hvor det for lQ25 var 47,225 Personer - 1929 - 46,916 — Der er saaledes ca. 100,000 Personer, der ikke deltager i Valget paa Grund af Skatterestance eller af anden Aarsag. Stemmeprocenten har for Kvinder og Mænd ligget saa­ ledes: Kvinder Mænd Tilsammen

75,2 79,5 72,4 76,1 74,3 79,0

80,5 84,8 79,1 81,5 81,1 84,5

1909 ................... 69,4 1913 ................... 74,1 1917 ........... ....... 65,8 1921 .......... ......... 71,3 1925 .......... ......... 68,4 1929 ................... 74,7

KOMMUNALE VALG 1909-1929

1909 1913 1917 1921 1925 1929

Indbyggerantal---- 447,528 479,269 517,816 561,344 585,624 605,550 Vælgerantal .......... 127,083 142,*16 162,467 210,903 222,614 237,085 Afgivne Stemmer.. 95,906 113,595 117,649 160,456 165,361 187,375 Deraf paa: Socialdemokraterne 44,849 55,181 62,596 90,766 87,236 116,341 Konservative.......... 36,606 43,735 37,980 45,802 49,475 51,130 Radikale.................. 11,631 10,065 13,440 12,367 17,079 13,818 Missionen.............. 2,243 3,557 4,208 2,045 Erhvervspartiet . . . . 6,334 Uafh.Socialdemokr. 621 Venstre.................... 4,366 2,029 Kommunister.......... 1,376 1,113

Retsstatspartiet___ Ugyldige Stemme- sedler..................

218 2,521 3,367 1,835

264

277

.

22

ti. SKOLER OG HOSPITALER

S K O L E N G E N N E M 4 0 A A R

Fra Fattigskole — til Folkets Skole! Fra Klasseskole — til Enhedsskole.

Da Socialdemokratiets Repræsentanter første Gang fik Sæde i Københavns Borgerrepræsentation, forefandt de et Skolevæsen bestaaende af 8 offentlige Betalingsskoler (Krone- skolerne), 17 offentlige Friskoler og et stort Antal — over 100 — private Skoler. I Kroneskolerne gik ca. 10,000 Børn, i Friskolerne ca. 21,500, ialt i Kommuneskolerne ca. 31,500 Børn. I de private og »højere Skoler« gik ca. 13,000 Børn, altsaa 29 pCt. af Børn i København. Nu gaar der i de kom­ munale Skoler ca. 63,000 Børn, i de private ca. 6000, altsaa ca. 8 pCt. Denne Forandring — en Fordobling af Kommune­ skolens Elevantal fra 31,500 til 63,000, og en Halvering af Privatskolens Børn fra 13,000 til 6,000 — viser Udviklingens Gang og skyldes den stadige Forbedring af det offentlige Skolevæsen, som er gennemført under det demokratiske Styre, særlig efter socialdemokratisk Initiativ. Kort Tid efter Valget i 1893 laa der paa Borgerrepræsen­ tationens Bord et Forslag fra Skoledirektionen om Forandring i Skoleplanen. Skønt dette Forslag kun indeholdt ganske faa og beskedne Forbedringer, ændrede den konservative Magi­ strat det dog og forelagde et Forslag, der fuldkommen af­ viste Spørgsmaalet om Sløjd som Undervisningsfag og Hus­ holdning og Madlavning samt om Gprettelse af Fortsættelses­ kursus. Forslaget gik kun ud paa Indførelse af Gymnastik i .nogle af de større Pigeklasser samt en Ændring af det ugent­ lige Timetal i Betalings- og Friskolerne. Disse Skoler havde nemlig forskellig Undervisningsplan, for at de større Børn i Friskolerne ikke skulde blive hindret i at have »Pladser«. Nu foreslog man en lille Forringelse af Betalingsskolernes Timeantal og en Forandring af Friskolernes, tilsyneladende en lille Forhøjelse, men saa snedigt indrettet, at der i Virke­ ligheden blev færre Timer, og at der opnaaedes en Bespa­ relse paa ca 8000 Kr. aarlig. 25

Fra socialdemokratisk Side blev Forslaget bekæmpet, og man forlangte, at Forskellen mellem de to Undervisningspla­ ner for Betalings- og Friskolen skulde ophæves, Sløjd og Husholdning indføres som Fag, og Fortsættelsesskole opret­ tes. Endvidere forlangtes Tilskudet til Børnebespisning — 4,000 Kr. — forhøjet, idet det paavistes, at mellem Halvdelen og Tredjedelen af Børnene i Friskolen aldrig fik varm Mad, og mellem disse mange Børn skulde Lærerne udpege 5—6 i hver Klasse, medens der var 15—20, som trængte til det; man forlangte Skolebygningerne forbedrede og paapegede forskellige hygiejniske Fremskridt som nødvendige. Endelig taltes Lærernes Sag; deres Lønforhold var dengang fortviv­ lede. FortsæHelsesskolerne oprettes. K. M. Klausen og hans Partifællers Bestræbelser sejrede i det lange Løb. Vejen var trang. Forløbet af Sagerne var altid ens: først blev de nye Forslag forkastede, nogen Tid efter blev de efter kraftig Agitation vedtaget i Borgerrepræ­ sentationen; derefter blev de i Reglen saboterede af en reak­ tionær Magistrat, omsider vedtaget igen og derefter gennem­ ført, langsomt og tøvende. Friskolernes Timeantal blev for­ bedret, Husholdning indført, Sløjden skulde overvejes, Fort­ sættelsesklasser oprettes. Det sidste skete Oktober 1897; Begyndelsen var nogle faa Klasser med 77 Elever, hvorefter en Maaned senere blev oprettet nogle nye Klasser med ca. 200 Elever. Udgifterne var ca. 3,600 Kr. Det er denne Institution, som i Aarenes Løb har udviklet sig til at blive søgt af ca. 11,000 unge aarlig, og hvortil Kommunen betaler ca. y2 Million Kroner. Undervisningen foregaar ved en Række af Københavns Kommuneskoler; der undervises i fremmede Sprog, Steno­ grafi, Maskinskrivning, Dansk, Skrivning, Regning, Sløjd, Sang, Gymnastik, Havebrug, Husgerning m. m. Det er ikke den obligatoriske Ungdomsskole, Socialdemokratiet kunde ønske, men det er en god og stadig voksende Institution, hvor Ungdommens frivillige Tilslutning bliver større for hvert Aar, og hvis Udgift derfor ogsaa vokser Aar for Aar. Skoleplanen af 1907 og Befalingsskolens Ophævelse i 1915. Et stort Fremskridt var det, da Kommunalbestyrelsen i 1907 vedtog en helt ny Skoleplan, som traadte i Kraft 1908. Forskellen mellem Betalingsskolens og Friskolens Undervis­ 26

ningsplan blev ophævet; de to Slags Skoler fik samme Læse­ plan og samme Timeantal; for at undgaa den ret almindelige Oversidning i Klasserne og for at hjælpe de tungt begavede Børn og Børnene med de daarlige Undervisningsbetingelser blev oprettet de saakaldte Hjælpeklasser, d. v. s. Klasser med et særligt ringe Børneantal, hvor saadanne Børn, der fulgte daarligt med i Skolen, kunde faa en mere omhyggelig Undervisning end i de almindelige Klasser. Endvidere oprettedes ved nogle Skoler i de forskellige Kvarterer i Byen de første kommunale Mellemskoleklasser, hvor velbegavede Børn fra Kommuneskolens 5.-Klasser kunde optages for at gennemgaa den 4-aarige Mellemskole, der saa enten kunde fortsættes i Gymnasiet, hvis den unge skulde være Student, eller i Realklassen, hvis han skulde ud i det praktiske Erhverv. Tilslutningen til den kommunale Mellem­ skole blev større og større, flere og flere Afdelinger maatte oprettes, og Udviklingen kulminerede, da Staten og de to Hovedstadskommuner i 1919 overtog en hel Række private Skoler. I 1915 ophævedes Betalingsskolerne, d. v. s. disse Skoler blev ogsaa fuldstændig gratis; den sidste Forskel mellem de to Slags kommunale Skoler var dermed forsvundet. Til Gen­ gæld skød stadig nye Skud frem paa Skolens gamle Træ; 1908 havde man oprettet Værneklasser for de allerdaarligst udrustede Elever, som dog alligevel var for gode til Aands- svageanstalterne; i Aarenes Løb dukkede op Klasser for tung­ høre Elever; deres Antal er taget til, indtil Tunghøreskolen nu har faaet sin egen Bygning i Rysensteensgade. Skolens sociale Opgaver. — Medens alle disse Fremskridt var af rent pædagogisk Art, tilsigtende at skaffe hver enkelt Elev en saa god og afpasset Undervisning, som han netop kunde tage, glemte man ikke Skolens sociale Opgaver. Ud fra, den Betragtning, at det er spildt og haabløst at byde selv den bedste Undervisning til sultne eller syge Børn, gennemførte man i Aarenes Løb en Række sociale Reformer inden for Skolens Omraade. Det Tilskud paa 4000 Kr. til fattige Skolebørns Bespisning, som K. M. Klausen i 1893 forgæves havde søgt at faa forhøjet, er i Tidens Løb vokset til ca. 115,000 Kr. aarligt. I 1897 ansattes de første Skolelæger — kun to; nu har hver Skole en Skolelæge, som allerede fra Barnets første Skoleaar fører Kontrol med dets Sundhedstilstand og drager Omsorg for, at det bliver behandlet af Hjemmets Læge — eventuelt paa 27

Poliklinik —, hvis der opdages Sygdomme eller Svagheder hos det 1923 oprettedes den første kommunale Skoletand­ klinik i København. Nu findes saadanne Klinikker i alle Byens Kvarterer; alle Eleverne bliver, fra det første Skoleaar og hele Skoletiden igennem, behandlet gratis og faar deres Tænder efterset og sat i Stand af dygtige og fuldt uddannede Tand­ læger. Udgiften er for Kommunen ca. ]/4 Million Kroner om Aaret. Hvor ejendommeligt det lyder, har Socialdemokratiet gennemført Skoletandklinikkerne under de konservatives ved­ holdende Modstand. I 1899 under den store Lockout startede et Par køben­ havnske Lærere den første Feriekoloni for at faa Børnene fra de københavnske Arbejderhjem bort fra Baggaardene og Gaderne ud til god og rigelig Ernæring og frisk Luft og Hav. Sagen er ført videre af den københavnske Lærerstand. I Svagbørnskolonierne kommer saadanne Børn ud, der paa Grund af Kirtelsvaghed, Blodmangel eller Underernæring trænger særlig til et styrkende Landophold; 6—8 Uger eller længere bliver de derude og kommer hjem med rigelig Vægt­ forøgelse og med røde Kinder. I Feriekolonierne kommer saadanne Børn ud, der ellers maatte tilbringe hele deres Sommerferie inde i den varme By. Nu faar de dog 14 Dage i den friske Landluft ved Skov og Strand. Midlerne hertil skaffes ved Indsamling paa forskellige Maader; den største Bidragyder er imidlertid Kommunen — alene i Finansaaret 1930—31 ydede den 335,000 Kr. dertil. Svarende til Udviklingen af Skolens ydre Rammer staar Udviklingen af Skolens indre Liv. I Stedet for den gammel­ dags tørre Terpeskole med dens strenge Disciplin og den hyppige Anvendelse af Prygl staar den moderne Skole med sit naturlige, venlige Forhold mellem Lærere og Elever, en Skole, hvor Stoffet gennemgaas og forklares af Lærere og Elever i Fællesskab, og en Skole, hvor Forholdet til Hjem­ mene styrkes mere og mere ved Forældremøder paa Skolen, særlig af en saadan Art, at de enkelte Forældre og de enkelte Lærere taler sammen om de enkelte Børn. Skolebygningerne. Næsten symbolsk for Skolens Udvikling under Socialde­ mokratiets Styre er Udviklingen af Skolebygningerne. De gamle Skoler havde i Reglen en smal Midterkorridor, hvor der maatte brændes Lys hele Aaret; undertiden laa nogle af Klasserne mod Nord, saa de aldrig fik en Solstraale; kun

28

een Gymnastiksal, ingen Faglokaler, heller ikke til Sløjd eller Husgerning; Legepladsen i Reglen lille og hurtigt omgivet af høje Beboelsesejendomme, som tager Sol og Lys baade fra den og Skolen. De nye Skoler — for det meste i en varm, rød Farve — er enten med en Nordkorridor, saa at alle Klas­ serne vender mod Syd, eller ogsaa med en bred og luftig Midterkorridor, der for begge Ender slutter med en mægtig Glasvæg, som skaffer Sol og Luft ind i den. Klasseværelserne vender i saa Tilfælde mod Øst eller Vest, saa de alle faar Sol enten Formiddag eller Eftermiddag. Der findes særlige Lokaler til Fysik, Naturhistorie, Haandarbejde, Sløjd og Hus­ gerning; des findes 2, ja i Reglen 3 Gymnastiksale, og tæt op til Skolen ligger en mægtig Sportsplads, hvor Børnene øver Sport og Idræt, naar Aarstiden tillader det. Det siger sig selv, at alle disse Forbedringer koster Penge og har kostet Penge. I 1893 anvendtes 1 — een — Million til Skolevæsenet. Nu ca. 20 Millioner Kroner, og medens Kommunens aarlige Udgift i 1893 var godt 30 Kr. pr. Barn, er den nu godt 300 Kr. Dette er Resultatet af Socialdemokratiets Arbejde. Maalet har været — og er stadig — en Skole, hvor hele Befolknin­ gens Børn kan være tjent med at gaa: en Skole, hvor det ikke længere er Faderens Pengepung, men det enkelte Barns Evner og Anlæg, der bestemmer, hvor langt Barnet føres frem, og hvor meget det skal lære, og en Skole, der betales af samt­ lige Byens Borgere, hver efter sin økonomiske Evne. Maalet er ikke helt naaet endnu, men lige saavel som der allerede er sket store pædagogiske og sociale Fremskridt, lige saa bestemt vil Socialdemokratiet i Fremtiden fortsætte sit Ar­ bejde for stadig at forbedre Skolen til Gavn for den op­ voksende Slægt og til Held for det kommende Samfund. De nye Skoletanker. Ovenfor er redegjort for det Udviklingstrin, hvortil det københavnske Skolevæsen er naaet. I den forløbne Valg­ periode er for den almindelige Folkeskole gennemført en ny Læseplan, som i Modsætning til den tidligere giver den en­ kelte Lærer en meget stor Frihed til at lægge Undervisningen til Rette, som han finder det mest formaalstjenligt. Læseplanen bygger i høj Grad paa Elevernes Selvvirk­ somhed og Initiativ. Kommunalbestyrelsen har for sit Vedkommende indskær­ pet, at Skolen først og fremmest maa sørge for, at Eleverne faar Lejlighed til grundigt at tilegne sig de elementære Fag 29

Made with FlippingBook HTML5