KøbenhavnsHavnsUdvikling

I N D E R H AVN E N

1 2 1

lidt Besvær i saa Henseende, da det nærmest var et kommu­ nalt Anliggende. Det føltes derfor som en Lettelse, da F iske­ torvet med tilhørende Fiskergang i Henhold til Overenskomst a f 27. Marts 1926 overgik til Kommunens Ressort, idet Kom­ munen samtidig a f Havnevæsenet lejede det udfor Fiskergan­ gen værende Vandareal, hvis Oprensning derefter paahviler Kommunen. O V E R E N S K O M S T E N O M O M B Y G N IN G A F K N I P P E L S B R O O G L A N G E B R O Broproblemet, et meget omdebatteret Emne, staar uløseligt knyttet sammen med Spørgsmaalet om Havnens Fremtids­ planer og vil derfor i nærværende Skrift ogsaa senere blive omtalt i Forbindelse med disse. D er har tidligere været fastslaaet Fællesskabet mellem Kom­ munen og Havnevæsenet vedrørende følgende bevægelige Broer i Havnen, nemlig Langebro, Nyhavnsbro og Snorrebro, gaaende ud paa en Ordning approberet a f Indenrigsministeriet under d. 5 . Septbr. 1891: Havnevæsenet foretager Broernes Ombygning, og Udgifterne dertil fordeles med til Kommu­ nen og V3 til Havnevæsenet. Havnevæsenet varetager V ed ­ ligeholdelsen og Driften. For Vedligeholdelsens Vedkom­ mende refunderer Kommunen Havnevæsenet a f Udgifterne, medens Havnevæsenet maa bære samtlige Udgifter ved B e ­ tjeningen. For Knippelsbro’s Vedkommende kunde M ag i­ straten ikke indgaa paa Betalingen af de 2/a af Udgifterne til Vedligeholdelsen, som formentes dækket ved Afgiften for Gennemsejlingen gennem denne Bro, og ved Overenskomsten a f 20. Ju l i 1900 vedr. denne Bros Ombygning enedes man om forannævnte Fordeling a f Udgifterne, idet Havnevæsenet dog ene bærer Udgifterne til Vedligeholdelsen. E fter Krigen ved Forretningslivets tiltagende Udvikling og den mere almindelige Anvendelse a f Automobiler steg Færdslen stærkt paa Broerne, ogsaa i ikke ringe Grad foraarsaget a f den stærkt voksende Bebyggelse paa Amager. Spørgsmaalet om en Forbedring a f Broforbindelserne mel