FraEmpiretiden_I

9

at gaa. Den samme Pantomime synes at skulle betegne, at hun vil komme tilbage, naar hun har fulgt Drengen til den Familie, hvortil de begge hører. Familien bestod af deres Moder, dennes Søster og en ældre Broder, som tidligere havde været Vildtvogter paa Herresædet Egeskov. Da ovennævnte Personer vil komme til at indtage en fremskudt Plads i Fortællingen, vil jeg medele Læseren, hvad der havde været paa Tale mellem dem, forinden den unge Pige med sin lille Broder Viggo gik hen til Stedet, hvorfra vi saa dem komme. Da Moderen og hendes Søster, deres Tante, netop paa dette Tidspunkt var stærkt optagne af at udpakke Føde­ varer, og da deres ventede Gæster, et Par unge, nygifte Folk, for hvem de nærede stor Interesse, og som de derfor havde indbudt til det Maaltid, de nu var i Færd med at anrette, endnu ikke var komne, saa bad den unge Piges Moder sin Broder om sammen med denne at gaa ned ved Strandvejen for at se efter Gæsterne. Men da den lille Viggo hørte, at Søsteren skulde gaa med Onkelen ned til Strandvejen, forlangte han, at de skulde tage ham med. Dette modsatte hans Søster sig paa det bestemteste, hvad hun vel maa have haft sine Grunde til, thi hun udbrød i en streng T o n e : „Det kan du ikke, Viggo; du maa blive her hos Moder og Tante Ja n e.“ Men da Drengen var lidt uartig, paalagde Moderen sin Datter at bringe ham bort. Imedens begav Onkelen sig op paa den tidligere omtalte Høj for at se efter de ventede Gæ ster og samtidig betragte Sundet og de mange forbi- sejlende Skibe. Som han nu allerbedst staar der og er i Færd med at stoppe sin Kridtpibe, er der en, som lægger sin Haand paa hans Skulder og udbryder i en fornøjet T o n e : „Men God Dag, Jacob Melby! det var, knavreme, en