FraEmpiretiden_I

101

D o r a ; i denne unge Pige blev Reinhart forelsket, og da hans Kærlighed blev besvaret, varede det ikke længe, inden de mødtes for i al Hemmelighed at udtale deres Fø­ lelser for hinanden. Dora frygtede nemlig for, at hendes Fader vilde give hendes kæ re Reinhart Afsked, saa snart han erfarede noget om deres Kærlighed. En smuk Sommeraften, da Doras Fader var sammen med sine Lavs­ brødre, havde de sat hinanden Stævne uden for Byens Volde, hvor de fordybede, som de var, i deres Kærlighed forglemte Tidens hurtige Løb og først vaktes af deres Lykkedrømme ved Braget, som Byporten frembragte, da den blev slaaet i. Som et Lyn for det igennem dem begge, at de var lukkede ude, og da Elskeren tilfældig ikke havde saa meget som en Styvert hos sig, stod det ham straks klart, hvilken Skam og Skændsel det vilde medføre for hans elskede Dora, dersom det blev bekendt, at hun havde tilbragt Natten uden for Byen. Idet han nu i sin Angst for Følgerne af det passerede med sin Mesters Datter ved Haanden iler hen mod Byporten, ser han pludselig en mandlig Skikkelse nærme sig paa en af Sidestierne, i det samme slap han Pigens Haand og løb hen til Manden for muligen hos denne at faa de faa Pfenning, som enhver maatte erlægge, der vilde igennem Porten efter Lukketid. Da han naaede Skikkelsen, blev han noget beklemt om Hjertet ved rigtig at betragte M a nd en ; men da det gjaldt hans elskede Doras Rygte, tog han Mod til sig og bad den fremmede om at laane sig det lille Beløb, han skulde er­ lægge for at komme ind i Byen. Hertil svarede den fremm e d e : „Ja, det vil jeg, men be­ tinget, thi hos mig hedder det altid „Noget for noget“ . Vil du have, at jeg skal hjælpe dig og din Kæreste ud af den skamfulde Stilling, I her befinder jer i, maa du for­ pligte dig til, hvis du af din Mester skulde blive anmodet