FraEmpiretiden_I

13

Adelgade og Prinsensgade, hvor hun driver en stor For­ retning med saavel inden- som udenlandsk Porcelæn og Fajance. Navnlig sælger hun en Del Delfter Porcelæn samt Fajance fra Wedgwood ved Daverport i England, ligesaa en Del Fajance fra Kelinghousen.“ „Ja, det har jeg hørt,“ svarede Schrøder, idet han tog Melby under Armen og gik med ham ind gennem den røde Indkørselsport til Charlottenlund Skov. Her vil vi forlade dem foreløbig og begive os tilbage til Traktørstedet, hvor vi atter træffer den unge Pige, Seline Clark, som nu kommer tilbage for at opsøge Onkelen. I den Del af Haven, hun passerer, er der i Øjeblikket tyst og stille, da de fleste Gæ ster befinder sig nede ved Strandvejen for at spejde efter Rebslagernes Tog, da de gerne vil høre Kanonerne blive affyrede. Den unge Pige kom gaaende langsomt og saa sig for­ sigtigt om til alle Sider, men idet hun nærmede sig et tæt lille Buskads, udstødte hun overrasket et svagt Skrig og laa i næste Øjeblik i Armene paa en smuk Ungersvend, som, idet han udbrød: „Endelig kom du da, min elskede S e lin e !“ trykkede et varmt Kys paa hendes røde Læber. „Min Gud! hvad gør du, William,“ udbrød Pigen, idet hun søgte at vikle sig ud af hans Favntag. „Du maa straks forlade m ig ! min Onkel venter mig, og vi kan hvert Øje­ blik risikere, at han kommer denne V e j!“ „Forlade dig, Seline, i samme Stund, jeg har fundet dig! Nej, det gør jeg ikk e !“ „O, gør det, kære William! du kan da ikke nænne at gøre mig ulykkelig eller forvolde mig Sorg.“ „Forvolde dig Sorg! Nej, før ofrede jeg mit Liv, før jeg vilde forvolde dig den ringeste Smærte! men frygt ikke, glæd d ig ! thi vor Sag staar sikkert bedre nu end før. “