FraEmpiretiden_I

169

svarede, at jeg skulde gaa ud paa Laboratoriet og spørge efter Major Wedelfeldt, da dette sorterede under ham. Jeg gik da derud og bad om at faa Majoren i Tale. Major Wedelfeldt var en meget venlig Mand; jeg bad ham give mig et lille Parti Kranse at spinde, da jeg skulde hjælpe mine Forældre og to Søskende. Han s v a re d e : „Var du kommet lidt før, min Søn, skulde jeg gerne have givet dig noget at s p in d e ; men jeg tror ikke, vi nu skal have me re .“ Majoren spurgte derpaa en ældre Kaptajn, om denne troede, der var nok i det, der var bestilt, og da Kaptajnen svarede, at man nok kunde faa Brug for 5 Skippund, fik jeg Bestilling paa at spinde disse til en Pris af 30 Daler pr. Skippund. Jeg takkede for Bestillingen og skyndte mig hjem, og vi begyndte straks at arbejde paa Bestil­ lingen. Vejret var imidlertid ustadigt, og vi holdt altid op, naar det regnede, for at Kransene ikke skulde blive vaade, da de i saa Tilfælde ikke vilde indsuge Harpiksen og derfor ikke brænde. De andre Rebslagere arbejdede derimod ogsaa i Regnvejr, for saa vejede Kransene saa meget desto mere til. Da det hos mig bestilte Parti Lunter var færdige, af­ leverede jeg det paa Laboratoriet, og da jeg nogle Dage efter indfandt mig for at faa Betalingen, spurgte Majoren Kaptajnen, om mine Lunter havde været gode. Denne s v a re d e : „Ja Herr Ma jo r! Kransene af den lille Fyrs Lunter var de bedste, havde vi ikke haft dem, havde det set galt ud for os, thi de, der var lavede af de andre Rebslagere, vilde ikke brænde, saa vi maatte bruge hans til at holde Ild i Faklerne med.“ Til mig sagde han: „Men du maa spinde dem tykkere." — Dette skulde han ikke behøve at sige to Gange, thi det var til stor Fordel