FraEmpiretiden_I

185

støttedes af Rikke, idet de begge forsikrede, at de flere Gange havde nydt af den Vin. Da Steimitz imidlertid vedblivende ytrede sin Tvivl om, at det forholdt sig rig­ tigt, og Rikke herover syntes at blive noget forlegen og samtidig ligesom spørgende saa paa Madam Rau, udbrød denne s k a r p t: „Det behøver vi vel ikke at gøre Dem Regnskab fo r? Vil De ikke tro os, kan De lade væ re.“ — Steimitz, som saavel under som efter Maaltidet havde drukket godt, blev meget fornærmet, og det vilde sikkert havde udviklet sig til et Skænderi imellem ham og Madam Rau, saafremt Thranes Stedfader ikke var kommet sidst­ nævnte til Hjælp. Han forsikrede nemlig Steimitz om, at han som Sømand, ikke alene i Palæstina, men ogsaa i flere italienske Søstater havde drukket en saadan Vin, som omtales i Sagnet. Samtidig opfordrede han ham til at gøre sin Husværtinde og Rikke en Undskyldning, fordi han havde tvivlet om deres Sanddruhed, hvilket Steimetz ogsaa gjorde, efter at hans Kone havde hvisket ham et Par Ord i Øret. Den Beredvillighed, hvormed Steimitz gjorde Madam Rau sin Undskyldning, bevirkede, at hun genvandt sin Til­ fredshed, og den glade Stemning ved Gildet led saaledes intet Afbræk. Madam Rau fortalte nu videre, hvorledes det gik Ridder Theobald von Bruno og hans elskede Rosalinde i Kamp med den grumme Røver Schreckenwald.