FraEmpiretiden_I

199

ligt over, hvad hun havde sagt. Det gik nu op for Madam Thrane, at det hele havde været Komediespil fra Mændenes Side for derved at faa hende bort fra Hjemmet, og at de sikkert nu var ude og spille Billard. Efter at Madam Strilo en Stund i en harmfuld Sinds­ stemning havde talt med Veninden om det passerede, for­ lod hun hende omsider meget ærgerlig i Sindet over den latterlige Rolle, hun havde maattet spille. Da nu Thrane og Strilo sikkert havde indset, at de i den Komedie, de havde opført, var gaaet temmelig vidt og derved havde gjort sig værdig til en god Portion Skænd, foreslog Thrane at udsætte Hjemkomsten saa længe som muligt, hvilket Forslag vandt Vennens Bifald. Da denne omsider foregik, og Thrane var naaet til sit Hjem, listede han sig for ikke at udrive sin Hustru af Søvnens Arme, hvori han antog hun hvilede, saa sagte som muligt ind. Han tog imidlertid fejl, thi Vilhelmine udbrød straks ved hans Indtræden i deres Sov ek ammer: „Det er saamænd en pæn Tid, det behager dig at komme hjem paa; Klokken er straks et.“ „Du tager fuldstændig fejl, kæ re K o n e ; Klokken er ikke mere end lidt over 10.“ „Tror du nu ogsaa, du kan bilde mig det in d ? “ svarede Konen. „Jeg forsikrer dig, det er sandt, hvad jeg siger.“ „Aah, dine Forsikringer kender jeg nok; jeg har for over en halv Time siden hørt Uret paa Fruekirke slaa 12 . “ — „J a ; men du har vel ogsaa nok hørt, at der Kludder i U rvæ rket?" „Det har jeg ikke hørt noget om, det er vist i din Fantasi der er Kludder; men nu skal jeg tænde et Lys,