FraEmpiretiden_I

20

at tilkendegive sin Kærlighed eller sit Venskab paa denne Maade. Da Schrøder havde byttet Plads med Bruus, kom han til at sidde ved Siden af Jane Melby, hvem han kon­ verserede paa det livligste, saa at hun, som i Reglen var stille og tilbageholdende, efterhaanden blev mere og mere livlig og i det hele taget syntes ganske at have forandret Væsen. Viggo, som hun havde lovet at passe og hjælpe ved Bordet, raabte: „Moder, Tante Jane vil ikke give mig Mad!u „Vil hun ingen Mad give d ig ? “ „Nej, hun sidder og ler hele T id e n !“ „Hvad siger du, vil jeg ingen Mad give dig,“ udbrød Jane leende; „du spiser jo, alt hvad du kan.“ „Jeg vil over til M o d e r!“ „Ja, kom du over til mig, min søde Dreng! Tante Jane er saa optaget af sin Bordkavaler, saa hun helt glemmer min lille Pu tte.“ Imidlertid skred under vedvarende Spøg og Latter Maaltidet videre til Musikens livlige Toner, som fra Gildes­ salen lød ud over hele Haven. Men da omsider alle var mætte, udtalte Madam Clark Ønsket om, at Maaltidet maatte bekomme dem vel, hvorefter hele Selskabet paa det hjerteligste takkede hende. Samtidig fremtog Melby og Thrane deres Pibestok, hvoraf de udtog Kridtpiberne, som de stoppede og tændte. En Pibestok var et Fuderal af Form som et Rør, der i den ene Ende var formet som et Kridtpibehoved. Den var til at aabne, saa Piben kunde stikkes ned i den, hvorpaa Hovedet lukkedes. Paa slige Fuderaler anvendtes der meget Arbejde, idet der kunstfærdigt i disse var indlagt forskellige Prydelser af Sølv, Kobber, Messing eller Tin. De var forarbejdede af sjældne og haarde Træsorter.