FraEmpiretiden_I

37

grumset ved Kogningen, maatte den klares ved Hjælp af Flynderskind. Saa snart Selskabet var samlet, begyndte Maaltidet, hvortil de alle var mødt med en glubende Appetit. Efterhaanden blev Stemningen ved Bordet meget livlig og fornøjelig, hvilket ingen kan undres over, da der var to nyforlovede Par til Stede, og alle stod i et saa ven­ skabeligt Forhold til hinanden. Da Melby beklagede sig over den ringe Beholdning af Drikkevarer, meddelte Schrøder, at han havde en Flaske, der var delt i to Rum med Solbærrom og Brændevin, som han havde medtaget, da han sammen med den unge Bruus tog i Skoven uden at have nogen Anelse om, at det ikke alene skulde gaa heldigt med den Kommission, han havde paataget sig; men at han ogsaa selv skulde erhverve sig en Livsledsagerinde med det samme. Denne Flaske fremtog han nu, og idet han rakte den over til Melby, udbrød h a n : „Her skal du knavreme s é ! Tag denne og sé rigtig paa d e n ! Det er en Lærke, der har to Næb, — af det ene giver den Solbærrom og af det andet Brændevin, og det med et godt Skudsmaal.“ — Det er den Vin, hvorom der sy n g e s: „— Den er lavet af Hr. Løffler, og inte af Kartofler11. Denne Bemærkning vakte stor Munterhed, og alle skulde nu nærmere betragte den mærkelige Flaske og smage paa dens Indhold. Blandt de mange forskellige Ting, som Talen kom til at dreje sig om, kom ogsaa Kærligheden paa Tale, hvad der var saare naturligt iblandt disse Personer. Dette Tema blev nu livlig drøftet og varieret paa mange