FraEmpiretiden_I

38

forskellige Maader. Da man blandt andet talte om, hvor mange Navne Kærligheden var blevet tillagt af Digterne, og hvor mange Ting den var bleven sammenlignet med, sagde T h r a n e : „Det er jo egentlig ikke saa mærkværdigt,, da Kærlig­ heden for Alverdens Mennesker er et kært Barn og tilmed et evigt ungt Barn. Det er altsaa ganske naturligt, at det har mange Navne.1 Og Thrane tilføjede, at han kunde huske et Digt, hvori Kærligheden blev sammenlignet med en D r i k ; hvis Sel­ skabet ønskede det, vilde han fremsige dette Digt. „Saa lad os høre det, Th rane,“ raabte Jane, sekunderet af Schrøder. „Aa — ja, gør det,“ istemte Seline og Onkel Melby. Paa deres indtrængende Opfordringer begyndte Thrane at fremsige Digtet.

„Kærlighed er for Hjærtet en Drik, der Sorg og Bekymring kan læge. Som Gave vi den af Himlen fik med Ret til ved den os at kvæge.“

Da Thrane havde fremsagt ovenstaaende Vers, som var blevet fulgt med Opmærksomhed af de tilstedeværende, vakte det ikke ringe Bestyrtelse, da Karen Clark i samme Øjeblik, rørt til Taarer, udbrød : „Oh min Gud! hvor mit Hjerte dog bløder! — min elskede Clark, havde jeg dog blot dig endnu ved min Side nu, da jeg snart skal miste ikke alene mit elskede Barn, min kæ re Seline, men ogsaa min dyrebare S ø s te r !“ „Hold nu op med den Jamren, Karen, den vil vi skam ikke høre paa her i den dejlige Skov,“ udbrød Broderen og tilføjede le e n d e :