FraEmpiretiden_I

39

„Hvordan kan du dog komme paa saadanne bedrøvelige T an k e r? Det er jo tværtimod en stor Glæde for os alle, som har Seline og Søster Jane kær, at de ved Ægteskabets hellige Baand skal knyttes til dem, de elsker. — Og jeg tror sikkert at turde sige, at de begge er sande Kvinder, der i Ægtestanden vil forstaa at tage det kendte med det ukendte, lige saa vel som det bitre med det søde, hvilket jo enhver Kvinde maa, hvis hun ikke foretrækker at leve sit Liv alene. Forhaabentlig vil det dog vare en Stund endnu, inden det kommer saa vidt med vor kære Seline.'' Da de.forsamlede Herrers Tidsmaalere nu konstaterede, at Klokken allerede var otte, og Selskabet ikke formaaede at nyde mere af det udmærkede Maaltid, som havde gjort Stemningen meget animeret, blev Melbys Forslag om, hvor og hvorledes Aftenen skulde tilbringes, modtaget med stor Glæde og Begejstring af begge Køn. — Hans Forslag gik ud paa at køre til Traktørstedet ved Charlottenlund og saaledes ende Turen paa det samme Sted, hvor den var begyndt, og dér tømme en Bolle afbrændt Rødvin. Samtidig kunde de, der havde Lyst, faa sig en Svingom til Tonerne fra det Musikkorps, som Rebslagerne havde medbragt. Endelig kunde det jo ogsaa være ganske morsomt at se, hvilken Virkning den nydte Middag med dens mange Drikkevarer havde haft paa disse Alle fik nu travlt med Indpakning og deslige, og snart sad de alle paa deres Pladser i det hollandske Køretøj. Under Latter og Hurraraab gik det atter mod Strandvejen og videre ind mod Charlottenlund. Imedens Vognen med dens glade Passagerer i jævn Fart nærmede sig Rejsens foreløbige Maal, vil jeg paa Madam Clarks Vegne bringe Læseren en Undskyldning for,