FraEmpiretiden_I

40

at hun ved det utidige Følelsesudbrud, hun fremkom med,. straks efter Thranes Fremsigelse af det ovenfor anførte Digt, gav Anledning til, at Talen tog en hel anden Retning, og saaledes standsede den af ham saa godt begyndte F rem ­ sigelse af Digtet, som han nu paa alles Opfordring fortsatte- Det lød som fø lger:

Kærlighed er en gigantisk Magt, Umaadelig stor er dens Vælde, En Guddom har den til Verden bragt, Det kan os jo Mytherne mælde. Kærlighed er en blomstrende Krans, Som Venus, dens Moder, os skænked, Ved den fortrydes vort Sind og vor Sans, Naar Amor i den har os lænket. Kærlighed er for Hjertet en Drik, Der Sorg og Bekymring kan læge, Som Gave vi den af Himlen fik, Med Ret til ved den os at kvæge. Kærlighed er en frydefuld Lyst, Hvorefter vi Mennesker hige, Varme den gyder i hvert et Bryst, Og fryder hver Mand og Pige. Kærlighed er den skønneste Pryd, Der kan smykke os dødelige, Her Livet den gør os rig paa Fryd, Og Hjemmet et Himmerige.