S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnIII

DAMPSKIBS-SELSKABET „NOBDEN“ P E T E R B R O W N , S K IB S R E D E R ,

B l a n d t Foregangsmændene og Banebryderne i den storslaaede Udvikling af vort Fædrelands Erhvervsliv, som tager sin Begyndelse faa Aar efter den ulykke­ lige Krig i Fireogtres, fortjener ogsaa M ad s H o lm at nævnes. Tilfældige Omstændigheder lod ham i hans Samtids offentlige Bevidsthed staa som en Modstander af eller dog i et Slags Modsætnings-Forhold til C. F. T i et gen. Hans til Overmaal selvstændige, uslebne Natur med de haarde Kanter kom da ogsaa let til af en Berøring, hvor en saadan var uundgaaelig, at gøre et ligefremt Sammenstød, — Mads Holm havde i sin lange Udlændigheds Trængsels- og Kamp-Aar lært mangt og meget, men ikke at høje af eller vige til Side, og da han i Helsingørs Skibsværft havde skabt en direkte Konkurrent til det Tietgenske Foretagende, Burmeister & Wain, hørte der lidet til, at hans brede Arhejdshaand rent uvilkaarlig knyttede sig til pansret Næveslag imod Tietgens Magt. Men til Trods for, at disse to haarde Halse saaledes sjælden undte hinanden vel, saa vil de dog, forunderlig nok, komme til for Eftertidens Syn og Dom at staa som samhørige Mænd, som Mænd, der arbejdede i samme Retning og i samme Plan — begge med den ledende Tanke, at hvad det gjaldt om herhjemme, var at skabe ny Virksomhed og erstatte Landetabet ved at udvide Grænserne for vort Marked. Om end selvfølgelig i langt mindre Maal end Tietgen har Mads Holm med Held og Hæder virket for ganske det samme som denne: at gøre dansk Foretagsomhed verdenskendt og verdenssøgt. Og Ligheden rækker endnu videre — kun at man just derved ogsaa ser Be­ grænsningen for Mads Holms Vedkommende: begges Livsgerning er knyttet til Ha­ vet , for Mads Holms Vedkommende udelukkende, medens Tietgens Virksomhed vel spænder over saa at sige alle vort Erhvervslivs Felter, men dog saaledes, at blandt disse, hvad Søens er, indtager en Førsterangsplads. For Tietgen var det kun en af de mange Veje »til Ros og Magt«, men at det blev en af de fornemste, som det for den ensidigere begavede Mads Holm blev den eneste, er saa vist ingen Tilfældighed. Hvad vi mistede i Fireogtres, var nemlig ej alene Sønderjylland, ej alene dyrebare Landsmænd og historisk Grund — vi mistede ogsaa i Holsten Udkigsruden ud til Evropa og Forbindelsen med den store Verden. En i Aarhundreder farbar Kultur- og Velstands-Vej blev nu med Et brutalt stænget, og dermed var vi som Nation ligesom stængt ude fra Evropa, fra internationalt Samkvem, var ej alene bievne et lille Folk, men et isoleret Land. Herpaa maatte der først og fremmest raades Bod — og i Modsætning til vor nye »lukkede« Landegrænse mod Syd blev nu netop Havet den eneste Grænse, som »skilte ej«, men, om vi selv vilde, kunde blive os en »gyngende Landevej« — til den store Verden udenfor! Og til Held for os var der Mænd iblandt os, som vilde , Mænd netop som Tietgen og Mads Holm. Tietgen