S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnIII

D E N KGL . P O R C E L A I N S F A B R I K

Luxusporcelainet ikke betalte sig i vort »lille, fattige Land«, dels vendte Smagen sig ved Overgangen til det 19. Aarhun- drede bort fra Rococo-Porcelainets bro­ gede Pragt. Allerede i 1799 klager Mid­ ler over, at alle Fabrikens Former er »forældede!« 1801 fratraadte Midler sin Stilling som Administrator. Den gode, gamle Tid var forbi. & Efter en lang Dvale- og Nedgangs- lj a a d e ø k o n o m i s k o g k u n s t n e r i s k , traadte i 1824 H e ts c h til som kunstne­

d e t o p r i n d e l i g e m u s c h e l m a l e d e m ø n s t e r

risk Leder. Om Hetschs uomtvistelige Betydning for dansk Haandværk og In­ dustri er alt en Gang talt i dette Værk (se »Severin & Andr. Jensen«), her skal det kun tilføjes, at Poreelain næppe var det Stof, som villigst føjede sig efter hans doktrinære Empire-Smag. Nogle af de Former, han indførte, er vel særdeles smag­ fulde, saaledes den bekendte Bægerform for Kopper, og adskillige af hans antike Ornamenter virker meget nydeligt. Men hele hin Tids Sværmeri for den græske Old­ tids Kunst var dog i sit Væsen inderlig misforstaaende. Man følte sig tiltalt af dens lige Linie, der syntes En saa agtværdig, dens enkle Klarhed og Bo, som man tran ­ sponerede til Tørhed og Kedsommelighed, dens noble Værdighed, som man om­ formede til stiv Anstand. Man forestillede sig med andre Ord Antiken mager og farveløs — uden at tænke sig dens Marmor tindre mod solblaa Luft, uden at vide, dens Templer og Guder straalede i Farver og Guld, uden at fatte dens Rigdoms ødsle Vælde, dens Højhed og Pragt, dens dristig dragne Liniers storstilede Leg. Gennem T h o r v a l d s e n kom man dog imidlertid Sagen tættere paa Livet. Den kgl. Porcelainsfabrik bragte fra 1836 af hans Værker viden om i gode Biscuit-Gen- givelser. Men bortset derfra kom det ikke til nogen virkelig Formæling, endsige noget lykkeligt Ægteskab, mellem selve Porcelainet og Antiken: de passer nu en Gang ikke sammen! Overhovedet var med Bococoen den kongelige Fabriks »egentlige Guldalder« forbi. »Da Frederik VI. døde«, skriver Berg'søe ganske pudsigt, »var allerede noget af Forgyldningen b o r t e men Katastrofen af Otte og Fyrre blev dens Dødsstød — hvad forstaar ogsaa Bønder sig paa Assietter til Agurkesalat«. »Dog — det stod skrevet i Skæbnens Bog, at den ikke skulde falde ved første Hug. »Den holder sgu nok, den er kongelig«, plejede den gamle Rasmus Portner at sige under Rigsdagens Debatter, og den holdt, thi den var nu bleven en parlamentarisk Fjer­ bold. Fra Folkethinget kastedes den ind i Lands- thinget, fra første Behandling fløj den til an ­ den, fra det Særlige over i det Fælles — »den er jo ogsaa bygget for Holstenernes Penge«, sagde Rasmus. Selv da en ivrig DeputeMUSCHELMALET PORCELAIN