Forskønnelsen_1916

hjerteformede Blade eller »hederae distingu« entes«, ligesom Liniemellemrummene kan ud­ fyldes med smaa og lidet fremtrædende Sym­ boler. De smukkeste kjøbenhavnske Eksemp­ ler herpaa er de to afbildede Mindetavler hen­ holdsvis fra Bispegaarden (Architekt M artin N yrop ) og det ældste Carlsberg Glyptotek (Ar­ chitekt H. K ampmann ). De mange Tavler, der navngiver en Del af vore offentlige Bygninger, er — naar undtages enkelte, f. Eks. de gamle Kollegier — ofte ret beskedne og kun sjældent i saa prangende Ud­ styr som paa Rigshospitalets Administrations­ bygning (Architekt M artin B orch ). Desværre søger man forgæves den lange latinske Inskrip­ tion, som i sin Tid prydede Asiatisk Kompag­ nis Forsamlingsbygning i Strandgade. Af større historisk Interesse er de mange Mindetavler rundt om i Europas Byer, og hvis

Architekt B. Ingemann. cielle Form for Ornamenteringskunst bcstaar derfor ikke af en blot og bar Overdekorering eller enj-en abstrakt Leg med Linier, men er tværtimod en Forening af kunstnerisk Smag

ogctOverskudaf frem­ ragende teknisk Be­ gavelse. Den dekorativeVirk­ ning af Cifre alene, som vi kender den al­ lerede fra de assyriskc Kileskrifter, opnaas, naar det gælder en Tavle i nogenlunde anselige Dimensio­ ner. ikke udcnvidere. Tydelighed. Skonhed og Karakter er de For­ dringer, som den me­ get »skriftkloge« E d -

Anbringelse ofte for­ beredes af en særlig Komité. I 1879 tog saa- ledes den parisiske Præfekt F erdinand H erald Initiativet til Dannelsen af en Kom­ mission, som under Navnet »le comité des inscriptions parisien- nes« fik til Opgave at forberede, drøfte og sikre Anbringelsen af M indetavler, der i Føl­ ge Programmets Ord­ lyd har til Hensigt »å

Architekt Erlangsen.

w a k d J o h n s t o n . stiller. Indskriften skal saa- lcdes være simpel og klar uden Streger, der foles overflødige. Bogstavernes indbyrdes Ken­ detegn skal være tydeligt udpræget, saa at de­ res «Familielighed« fremhæves, samtidig med at de holdes i Harmoni med hinanden. Hvert Ord skal danne et organisk Hele og ikke en Ansamling af enkelte Dele, og de enkelte Ord maa holdes klart ud fra hinanden. Indskriften som Helhed opbygges saadan, at Fordelingen. Forbindelsen og Adskillelsen af Bogstaver. Ord og Linier forholder sig smukt indenfor Rammen, uden at nogen Detaille træder ube­ rettiget stærkt frem eller tilbage. Med Hensyn til de valgte Typer kan man enten holde sig til de klassiske Forbilleder: den strænge ro­ merske Antiqua, som den kendes fra Trajan- sojlen. eller en primitiv Kursivform. eller man kan dristigt, men ukunstlet og behersket skabe fra nyt. Interpunktionen kan undertiden give Anledning til en beskeden Ornamentering, idet de enkelte Tegn erstattes med de ofte anvendte

rappeller le sévénements et les hommes dont le souvenir se rattache å l’histoire de la ville de Paris«. Denne Komité blev sammensat dels af Kunstnere, dels af Arkæologer, Arkivarer, Bibli­ otekarer og andre Fagmænd og har efterhaan- den faaet anbragt ca. 120 Tavler. Dette Eks-

Architekt Leuning Borch.

102