Forskønnelsen_1916

sættes at sidde inde med særlige Kva­ lifikationer til at dømme i kunstneri­ ske Spørgsmaal, da de absolut ikke er valgte med dette Hensyn for Øje; det vil paa det givne Tidspunkt bero paa enTilfældighed,om der sidder vir­ kelig kunstforstandige Mænd i Kom­ munalbestyrelsen. Man henvender sig da — om man skønner det nødven­ digt — til Stadsarchitekten. Om man benytter dennes Henstillinger i det givne Tilfælde, faar ingen at vide — heri ligger ikke megen Betryggelse. En bedre Ordning af Plakatsøjlerne var sikkert resulteret ved en virkelig effektiv Censurkomité. Tænk hvor Frederiksberg f. Eks. har faaet en dis­ kret, men rationel og smuk Løsning af Plakatsøjlespørgsmaalet ved at op­ stille dem ved Sporvognsstoppillerne i stort Antal, fremfor Kjøbenhavn med den underlige, planløse Henstrøen af store Betonsøjler paa Torve og Gader. Frederiksberg Kommunalbestyrel­ se sender alle Byggesager, hvor der fordres Censur, til et af akademisk Ar- chitektforening nedsat Udvalg, og det vides, at man saa godt som altid har rettet sig efter dettes Kendelser. Gentofte Kommune sender alle Sa­ ger af kunstnerisk Interesse til et af Sogneraadet nedsat Udvalg, bestaa- ende af 3 kunstforstandige Mænd. Kommunalbestyrelsen bør opfor­ dres til at nedsætte et Udvalg, som kan fremsætte Forslag til Formen for en Censurkomité for Bygninger, Mo­ numenter etc. o Grosserer C hr is tian H o l m : Stadens saavelsom Statens Styrelse bør bestaa af Byens og Rigets viseste, klogeste frie og uafhængige Mænd. De maa have Borgernes og Folkets Tillid, men derfor ogsaa Magten og Ansvaret. Sagen og ikke Partiet skal altid være Nr. 1. Indtil dette ideale Maal naas, bør Løsenet i nærværen­ de Spørgsmaal være: Ingen ind i Bor­ gernes Raad og Stadens Styrelse, fø­ rend han har aflagt Løfte om at ville gøre sit yderste ogsaa for at bevare og fremme Skønheden i vor By. Da øves Censuren i første Instans af selve Byens Borgere. *

Som Forholdene er i Øjeblikket, er Borgmesteren for Magistratens 4de Afdeling saa godt som eneraadende, for saa vidt angaar de Sager, der be­ rører Byens Udseende. Han kan spør­ ge Stadsarchitekten, og han kan lade være, ganske som han lyster, og han kan følge Stadsarchitektens eventu­ elle Indstilling eller lade være, ligele­ des efter sit eget Forgodtbefindende. Paa dette Punkt ligger Skavanken. Alt afhængeraf, omdenpaagældendeMa- gistratsafdeling ledes af en Mand, der har den tilbørlige Respekt for de kunst­ neriske Hensyn. Vi tror med Sikkerhed at kunne gaa ud fra at have det kjøbenhavnske Bor­ gerskab bag os, naar vi paa dettes Vegne fremsætter Krav om en Foran­ dring paa det omhandlede Omraade. Spørgsmaalet er blot, paa hvilken Maade en Forandring skal iværksæt­ tes. For saa alsidigt som mulig at faa Sagen gjort til Genstand for Drøftelse, har vi rettet en Henvendelse til en Række af Medborgere med Anmod­ ning om at fremsætte deres Anskuel­ ser om Sagen og om den Maade, hvor- paa Indførelsen af en offentlig Byg­ nings- og Monumentcensur hensigts- mæssigst lod sig gennemføre. Vi brin­ ger nedenfor de første af de modtagne Besvarelser. » Kgl. Bygningsinspektor. Architekt T h o r v . J ø r g e n s e n : At der ved Rejsningen af Sporgsmaa- let »Offentlig Bygnings- og Monument- censur« røres ved en Sag, som i det stille har beskæftiget mange af Byens gode Borgere, kan betragtes som gi­ vet. At der tiltrænges en saadan Orga­ nisme, viser sig stadig ved de Forsyn­ delser, som begaas i Byens Gader og paa dens Torve. Hvorledes Sagen lø­ ses. frembyder imidlertid store Van­ skeligheder. Naar Sporgsmaalet hidtil ikke er lost, ligger det mulig ikke saa meget i Uvilje imod Sagen hos Kommunal­ bestyrelsen som i. at det er meget van­ skeligt at finde en Form for en saadan effektiv Censur. Borgerrepræsentationens og Magi­ stratens Medlemmer kan ikke forud­ 58