S_DanskeKøbstædersSegl_Indtil-1660

POUL BREDO GRANDJEAN: DANSKE KØBSTÆDERS SEGL

INDTIL 1660

AVEC UN RÉ SUMÉ EN FRANÇAI S

U D G I V E T P A A B E K O S T N I N G A F

C A R L S B E R G F O N D E T

o g N Y C A R L S B E R G F O N D E T

K Ø B E N H A V N 1 9 3 7

I KOMMISSION HOS A/S J. H. SCHULTZ FORLAG

TEKST

DANSKE KØBSTÆDERS SEGL INDTIL 1660

DANSKE KØBSTÆDERS SEGL INDTIL 1660

DANSKE KØB S TÆDER S SEGL INDTIL 1660

V E D

POUL BREDO GRAND J EAN

A V E C U N R É S U M É E N F R A N C A I S

G E N G I V N E V E D F O T O T Y P I A F P A C H T & C R O N E S E F T E R F Ø L G E R

Udgivet paa Bekostning a f Carlsberg fondet og Ng Carlsberg fondet

K Ø B E N H A V N I KOMMI S S I ON HOS A/S J. H. S CHUL TZ FORLAG 1 9 3 7

KØBENHAVNS KOMMUNEBIBLIOTEKER HOVEDBIBLIOTEKET LÆ S E S A L E N

Ov Z 5

Æ dh

n \

......................... V - f ' U A/S J. H. S C H U L T Z B O G T R Y K K E R I

FO RO RD I Fortsættelse a f de tidligere udkomne Sigilværker ved Dr. H e n r y P e t e r s e n og A. T h is e t, omhandlende danske gejstlige, adelige og kongelige Sigiller, forelægges her en Samling a f de danske Købstæders Segl indtil 1660. Den omfatter den kongerigske Del a f Landet. Først opføres alle Køb­ stæder Vest for Sundet samt — a f praktiske Grunde — paa Bornholm, idet den alfabetiske Orden er fulgt, dernæst følger Købstæderne Øst for Sundet (Skaane, Halland og Blekinge med Visby), ganske i samme Orden. En Gruppering efter „Lande“ eller Stifter vilde kun vanskeliggøre Brugen og til ingen Nytte. Det er min Hensigt at fortsætte, først med Herredsseglene, derefter med Gildernes og Lavenes Segl, for til Slut at behandle Slesvig under Et. Til den Tid vil man formentlig kunne overse Omfanget a f det a f „Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte“ paabegyndte Værk „Schleswig-Holsteinische Siegel des Mittelalters“. Rigsarkivet besidder en Række spredte Notitser om Købstadsseglene, samlede a f Dr. Henry Petersen. Ret mange Timer har han dog næppe haft Lejlighed til at ofre paa disse. Ogsaa Thiset beskæftigede sig med adskillige Købstadssegl i sine underholdende, stærkt polemiske Afhandlinger om By- og Herredsvaabener, vel nærmest a f ren heraldisk Interesse. Begge har imidlertid i saa fuldt Maal tjent Sigillografien paa de omtalte Omraader, at det kun vil være rimeligt at mindes dem her med Taknemmelighed. De i nærværende Arbejde nævnte Sigiller, Sigilstamper, nyere Signeter, Ngtryk og undtagelses­ vis Tegninger er registrerede a f Udgiveren i en lang Række danske, svenske og nordtyske Arkiver, Biblioteker og Museer, stadig anførte under Citaterne. Det havde været fristende, men vistnok lidet lønnende at besøge andre Steder. Efter min Anmodning har adskillige Magistrater velvilligst ind­ sendt Aftryk a f endnu bevarede Signeter fra før 1660. I Henhold til Indenrigsministeriets Cirkular- skrivelse a f 30. Dec. 1885 til Magistraterne blev saadanne Ngtryk allerede da tilstillede Ministeriet, som senere afgav dem til Rigsarkivet, i hvis Seglsamling ogsaa de nu modtagne er indlemmede. For den Imødekommenhed som inden- og udenlandske Kolleger har vist mig, udtales herved en Tak. En saadan retter jeg, hvad de fotografiske Optagelser angaar, endvidere til Arkivar H a ssø , til Hr. S. B e n g ts s o n , Nationalmuseets Fotograf, og til Fabrikant J. F. v .H u th , Indehaver a f Fir­ maet Pacht & Crone’s Efterfølger. De mest krævende Opgaver, løste med største Dygtighed, tilfaldt de to sidstnævnte. Først og fremmest bringes dog en ærbødig Tak til Direktionen for C a r l s b e r g f onde t , som gennem Aarene har bevilget mig Understøttelse til mine Studier i denne Anledning og nu med bety­ delige Ofre muliggjort dette Arbejdes Offentliggørelse, og til Direktionen for N y Ca r l s b e r g f onde t , der beredvilligt har deltaget i Omkostningerne ved Udgivelsen.

København i Februar 1937

P. B. G R A N D J E A N

9 4 7 7 9

RETTELSER

Side 11 L in ie 16 fra o.: W arb er (!) læ s W erb er (!). — — L in ie 27 fra o.: S ig illum A e lb o r g e n s is eller M a r ib o d ie n se s o. s. v. læs: S ignete A e lb o r g e n s is eller S ig illum M a r ib o d ie n se s o. s. v. S ide 12 L in ie 16 fra o. (jvfr. Side 13 L in ie 4 fra o.) B em æ rkn in gen om e t S I G I L ­ L U M S E C R E T U M udgaar, jvfr. Om skriften und er M alm ø IV, S ide 53.

INDLEDNING D e d an sk e Købstæders Segl i T iden før E n evæ ld en s Ind førelse og A fstaaelsen af P rov in sern e Øst for Sund et frem byd er et rigt afvek slend e sigillografisk Materiale, deres fo rh o ld sv is b egræn sede A ntal taget i Betragtning. Ikke h e lt faa taaler fu ld tud en S amm en lign in g m ed U d landets F rem b rin g ­ elser paa et Omraade, ind en fo r h v ilk et det ypperste tit er præsteret. D et m aa dog her bemæ rkes, at m ere end et a f de geng ivn e Segl kan være Aftryk a f Stamper, som m aa sk e bør tilsk rives frem ­ m ed e Kunsthaandvæ rkere. Side om Side m ed kun stn erisk set fortrinlige, ofte fan tasifu lde og egen ­ artede F rem stillinger, der v idn e r om en højt ud v ik let T ekn ik og en v e l overvejet U dny ttelse af den lille F lad e, ses ikk e des m ind re ad sk illige u sselt tegnede Segl, frembragte m ed groft ud førte S ign e­ ter. De forsk ellige Købstæders større e ller m ind re Velstand taler sit Sprog. En frem ad sk rid end e D eka­ d en ce, hvad S eg len es h e le Valør angaar, gæ lder baade store og sm aa, rige og fattige Stæder. D en sen ere M iddelalders p om p ø se S igiller viger som H oved regel stadigvæk for ringere og ringere Arbejde. S eg len es store B etydn ing som P røver paa sk iftende T iders Kunsthaandvæ rk og som h istorisk e M onum en ter er forlængst anerkend t. Ogsaa h er h jem m e har de væ ret G enstand for virk elig kritisk B eh and lin g .1) Ch r . A x e l J e n s e n ’s fængslende og skarp sind ige A fh an d lin g „Sfragistik og Topografi, en S tud ie over Bygn ings- og L and sk ab sb illed er paa dan sk e M iddelalders-S igiller“2) skal navn lig frem ­ hæ ves i R ela tion til Værket her. lø v r ig t h en v ise s til de tid ligere u dk om n e Sigilværkers Ind ledn inger, i h v ilk e baade H e n r y P e t e r s e n o g T h i s e t har forelagt højst væ rd ifu lde Iagttagelser, der paa visse P unk ter bør k end es a f d em , som v il studere K øbstadsseglene. — Med de m an g e m idd ela ld erlige og n yere Segl, der v ise s i næ rvæ rende Arbejde, d erib land t ad sk illige h id til ukend te, forelægges in ­ teressan te Typer, et Materiale, som det ikk e er S ig illografen s Sag at klarlægge rent kun sth istorisk . Uden at sk eln e m e llem sk iftende Epoker, dette v ild e let føre til idelige Gentagelser, skal der i det fø lgend e kort gøres Rede for de B il l e d l ig e M o t iv e r , som har fundet A nvend else. F r em stil­ lingern e spænder i ydre H en seend e over en Skala, der fra god H erald ik eller en derm ed beslægtet S tilisering over um isk en d e lig t Forfald gaar til ren N a tu ra lism e, hvor en saadan da er mu lig. De b ib elsk e Motiver sp iller en fo rh o ld sv is ringe R olle. Bag det af Engle h o ld te Skjold, hvo r­ un d er en h v ilen d e M andssk ikk else, ses i L and sk ron es yngre Segl Christus m ed Lam og Kors (26 e ) 3) ; ogsaa det sym b o lsk e Guds Lam m ed Sejersfane frem stilles (A ssens, 2 d—g, V isby, 31 h og i, 32 a). J om ­ fru Maria m ed B arnet ses sidd end e (R ibe III, 15 a), i en opadvend t H a lvm aan e (Sæby, 20 d og e) og om g iv e t a f tilb ed end e P erson er (R ingsted , 15 h), m en kun en Gang i staaende S tilling (Th isted , 20 g og h). A f H elgen er gen find es St. C lem en s og St. P au lu s, h en h o ld sv is h o ld end e Anker og Sværd (Aarhus I, 2 a), St. M ichael, dræbende Dragen (S lagelse 1 , 17 m , id et II, 17 n, kun v iser H elgen en s Overkrop), endv id ere St. Knud, skræ vende over den sen ere om ta lte L illie (Odense I, 12 i, IV og V, 13 c og d), Sankta Catharina m ed H julet (H jørring, 4 f—h), St. O lav? m ed Økse og Kalk (Skanør I, 30 i) og end e­ lig St. Joh ann es, h o ld en d e en Kalk, h vora f en Slange opstiger (Aakirkeby, 1 a). Sidstnævn te H elgen staar yderligere m ed B ispestav bag et Skjold, h vori Vaabenmæ rke, idet den h e le F rem stilling atter er anbragt i et Sk jold (R ønn e, 161). O verkroppen a f en Præst m ed højre Haand løftet til V elsignelse og h o ld en d e en Kalk m ed ven stre — form od en tlig et „ta lende“ Mærke4) (Præ stø, 13 e—1) og en staa- *) F r a n c i s B e c k e t t : Danmarks Kunst, II Gotiken (Kbhvn. 1927), S. 275—289. 2) Festskrift til Kr. E r s l e v (Kbhvn. 1927), S. 179—186. 3) Ordet Tavle udeladt i Indledningen. 4) Angaaende den højst tvivlsomme Hypothese om en Hellig Anders se Trap 4. Udg., III, Side 272. 7

end e M and ssk ikk else m ed Stav i højre, Kalk i v en stre H aand (K ongsbakke, 25 g) slutter sig til d isse b ib elsk e F rem stillinger. A f andre M enn esk esk ikk elser fo r ek om m e r to Raadmænd (Randers 1 ,1 4 a og V iborg I og II, 21 f og 22 a) og en paa en Rro rid end e, først harn isk et, sen ere a lm ind elig k læd t Mand (H o lsteb ro , 5 b—e). To sm aa Mænd, staaend e for E nd ern e a f en Rro (H ob ro III, 41) er kun ren e R ifigurer. T il „H erold sfigurer“ kan m an m ed R ette h en r egn e et af u b e stem m e lig e F igurer om sa t Kors (Sø lv itsborg I, 31 a), sam t i vid ere Forstand et Kors m ed ind adbu ed e A rm e (K orsør II, 7 h) og et K lø­ v erb lad skors m ed særligt form et F od (H a sle, 3 h ) . L eop a rd en (Varde I og II, 20 i og k, h v is Segl III, 21 a, v iser den „oprejste“ L øve), den gaaend e L øv e (Ystad II og IV, 32 e og g, h v is Segl I, 32 d, er saa læderet, at T ypen , L eopard eller L øve, ikk e kan b estem m e s, m ed en s L ø v en i III, 32 f, næ rm est er oprejst), L øv en , R etegn elsen oprejst er her, h e ra ld isk set, fak tisk overflød ig, d obb elth a let (Chri- stian op el I, 23 e), h o ld en d e Sværd og Laurbæ rgren (F red erik sodd e, 3 e) og end elig Ørnen som H o v ed ­ figur (R o sk ild e, 16 a—f) er gam le hera ld isk e K end inge, m ed en s d en „flyvefæ rd ige“ Ørn eller Falk (R ingkøb ing, 15 f og g) og samm e F igur i en samm en sa t F r em stillin g (K old ing, 7 a—f) næ rm ere b ører til en efterherald isk P eriod e. Fug lefod en , anbragt i Sk jold (N ak sk o v II, 10 e, jvfr. den s n ed en fo r om ­ talte A n v end else som Rifigur), er god H erald ik . H ertil k om m e r D y refrem stillin g er a f m er eller m in ­ dre naturalistisk Karakter, en H est m ed et Træ „som B aggrund“ (H orsen s, 5 f—i), en D u e paa en Gren (N yk øb in g paa Mors, 11 h og 12 a), en Svane m ed en K rone skud t n ed om H alsen , gan sk e som S torm arns V aabendyr, m aask e i det æ ldste Segl h o ld en d e en R ing i sit Næb (Svan ek e, 19 e og f), og en Falk paa en b lom sterk læ d t Høj (F alkenberg, 231). De to sid stnæ vn te Mærker er „ talende“, uden at der dog her eller and en sted s skal tages S tandpunk t til und ertid en yd erst v o v ed e e tym o lo g isk e F o r­ tolkn inger. Bukk en som L ed i samm en sa tte F rem stillin ger (Varberg, 31 f og g, S toreh edd inge 18 f) b ør næ vn es efter d enn e Række, som passend e kan afsluttes m ed G engivelser af F isk , tre i Tal (R ud ­ køb ing, 16 h—k, R ønn e (Torsk), 16 1, L ah o lm (Laks), 25 h og i, 26 a og b). I and en F o rb ind else næ vn es n ed en fo r en enk elt F isk. Efter h era ld isk e Regler følger h er L illien (O dense II og III, 13 a og b, E lle- h o lm I, 23 i), ogsaa beny ttet i et „Sekret“ ud en Om skrift (H ob ro II, 4 k ), og det stilisered e Træ (H o l­ bæk, 4 m og 5 a, N ak sk ov I og III—V, 10 d og f—h, Æ beltoft, 22 h og i). N ak sk o v s Segl II (10 e) v iser Træet anbragt over et Skjold, h vo ri Fu g lefod en , der i de sen ere Segl, stillet ved Træets Side, kun kan betragtes som en B ifigur. At Træet op vok ser af Bølger eller staar paa en af saadann e opragende Høj, er a f sekundæ r B etydn ing. U d en at k om m e ind paa Om talen af de Maaner og Stjerner, der saa ofte ses i Sigilfeltet som slet og ret D ek ora tion eller, om m an vil, U d fy ldn in g se lem en ter , kan det næ vn es, at d isse H im m e l­ tegn kun fo r ek om m e r en en este Gang som v irk elig t S eg lb illed e (N yk øb in g i Sjæ lland, 12 b og c). T il de F igurer, der i H era ld ik en k a ld es „ a lm ind elig e“, m aa h en regn es K ronen (Næ stved II og III, 12 g og h, L and sk ron e, 26 c—f), h o ld t af to Hænder (T omm erup , 31 c), H jelm en (H a lm stad I—VI, 24 a—g), de to und er en Krone stilled e krydslagte N ø g le r (Næ stved 1 , 12 f), en N ø g le — H oved figu ­ ren — over Bølger, h vo ri en F isk (M alm ø II, 27 h), to Sakse (Sak skøb ing, 17 a), de m a ritim e R ed ska­ ber Ankeret (Mariager, 9 h og i), tre Aarer (Aarhus II, 2 b), und er et Tag (samm e By III, 2 c), Baads- hagejernet (N ek sø , 10 i), end elig S amm en stillin g en af B ispestav, K irkefane og St. L au r en tiu s-R ist (Aahus, 23 a og b). D en sidste F igur fo r ek omm er ogsaa a len e (E lleh o lm II, 23 k, Skagen IV, 17 e) sam t — som H oved figur — „ledsaget“ fo rn ed en eller fo rov en af en F isk (Skagen I og II, 17 b og c). — Ogsaa A n v end elsen af Bog staver v ises som „Seg lb illed e“ eller H oved figu ren i dette, saa led es et k ron et a eller L (Avaskær, 23 c og d, Lykaa, 27 f), et sim p elt W (V iborg III, 22 b), B ogstavern e M B, samm en sa tte (Maribo, 9 k og 1), R eller S, i F o rb in d e lse m ed Maane og Stjerne (R ønn eb y 30 a—d, Sølvitsborg II, 31 b), id et der her, som det ses, stadig b lo t er Tale om B y en s Initialer. D et k ron ed e © (Chi istiansstad , 23 g og h, Christianopel II, 23 f), der, h o ld t af to eller en L øve, m ind er om d isse Byers Grundlægger, h ø rer næ rm est til d enn e Gruppe. At K ongens N avn , selv nu under fremm ed H erred ømm e, stadig figurerer i Sk joldet og derved h o ld e s i Æ re, er et typ isk E k sem p e l paa sven sk ridderlig Æ rbød igh ed for T rad itionen . Adsk illige Købstæder har i et h avom flyd t Land som D anm ark naturligvis valgt et Skib som Mærke. Paa et enk elt T ilfæ lde nær (S tubbekøb ing, 19 a—d) b lev et enm a stet i T id en s Løb erstattet a f et m ere an seelig t Fartøj m ed tre Master (B ogen se, 2 h og i, H elsingør, 3 i—1 og 4 a—e, K ertem inde, 6 g—i, M iddelfart, 10 a—c, N yk øb in g paa Falster, 11 f og g), id et sidstnæ vn te By b em an d ed e Sk ibet 8

m ed en R orgænger og en L øve forude, for i sit andet Segl dog kun at b eh o ld e Dyret. R en t forbi- g aaend e havd e et Skib P lad s i M alm ø’s Segl (III, 28 a); en Raad paa Rølger, hvo ri en F isk , ses end e­ lig i S imm e rsh avn s (30 e—h). Næ rm ere R edegørelse for Sk ibstyper, om en saadan o v e rh o v ed e t er m u lig , tilk om m e r ikk e S igillografen , som derved k om ind paa et unægtelig farligt Omraade. N ø j­ agtigt det sam m e kan siges for de m ange Rygn ingsfrem stillingers V e d k om m e n d e 1). Særligt typ isk er to m ed en Mur fo rbundn e T aarne (K alundborg I, 6 a, Svendborg 1 , 19 g og h, N yb o rg II og III, 11 c og d), R ingm uren m ed Porttaarn, flankeret a f to i eller ind en fo r Muren staaende, m ind re T aarne (Randers II og III, 14 b og c, Stege II, 18 e, Lund I, 26 g og IV, 27 c), tre frit- staaend e T aarne (K øb enhavn III og V II—XI, 8 b og f—k, Svendborg II—IV, 20 a—c), ev en tu elt in d en ­ for en R ingm u r (Søborg, 20 f, H elsingborg II—IV, 25 d—f, Skanør II, 30 k). Fra det m id terste Taarn kan udgaa S id ebygn inger (K øbenhavn IV, 8 d ). Hertil k om m e r det enk elte Taarn bag R ingm u ren (T relle- borg I, 31 d, jvfr. II, 31 e), m ed to S idebygn inger (Stege 1 ,18 d) og som M idtpunkt i et m ere k om b in e ­ ret B ygn in g sk om p lek s (Falsterbo, 23 m). Ogsaa et Taarn ind en fo r d en en e E nd e a f R ingm uren frem ­ stilles (N yb org 1 , 11 b) eller for E nd en a f d enn e (Vordingborg, 22 c—f). En særlig F rem stillin g (Aal­ borg I, 1 b) giver A n ledn ing til F orto lkn inger, forvan sket ind til U k end eligh ed i B y en s sen ere Segl (II—VI, 1 d—h). T aarnet m e llem to „græ sbevoksede K litter“ (L em v ig II, 9 g), et andet, hvorfra udgaar to lave Mure m ed K anoner og vajende F an er (Christianshavn , 2 k ) og det lille Taarn, i h v is Dør et ha lv t H jul (Væ, 32 b og c) er lig eled es Und tagelser. — F lere F rem stillin ger af K irkebygn inger eller D ele a f saadann e fo rek om m e r (S langerup, 18 a—c, Lund II, 27 a, Malmø I, 27 g, Korsør 1 ,7 g), over en R ing­ m u r (Kalundborg, 6 b—f). Ogsaa her kan der være T a le om en K om b ination , G edebuk (Storehed - d inge, 18 f), tre L eoparder e ller L øver (R ibe, 14 d o g e , 15 b—e). F rem stillin g en af en Bro figurerer i en Række Segl, m ed en K irkegavl for E nd en (H obro I, 4 i), forb ind end e to K irker (Grenaa I, 3 f ) ; i begge T ilfæ lde ses B roen — over en Strøm — i egen tligt Fugleperspek tiv. E n særlig F orm for P er­ spek tiv fo rek omm er, id et Brodækket er drejet op m od B esku eren , fo rn ed en en M uslingeskal, „Skel­ fisk“ (Sk elskør I, 17 f), over en Strøm , forb ind end e to b lom sterk læ d te H øje (Vejle I—IV, 21 b—e), h vo ro v e r Krone, Haand og Kors (Køge II, 9 a) og h vo rund er en F isk (Sk ive, 17 i—1). D et perspek ­ tiv isk e F o rh o ld kan være tv iv lsom t (Grenaa II, 3 g). En gan ske a lm ind e lig Pæ lebro m ed to Mænd, staaende for d en s Ender, afløser den æ ldre F rem stillin g (H obro III, 4 1). A nvend elsen a f Fugleper­ sp ek tivet i den „talende“ F rem stillin g a fV ig e n (L em v ig I, 9f ) , b etegnet som D anm arks æ ldste Land­ k o r t2), er et h e lt iso ler et Fæ n om en . I A lm ind e ligh ed d ann er det først v iste Seg lb illed e Grundlaget for sen ere m ere kom b in ered e F rem stillinger, som R egel paa Sk ønh ed en s B ekostn ing. Køges og Skelskørs æ ldste Segl virker, for at næ vne et Par Ek sem p ler, unægtelig forn em t ved S iden a f en n yere T ids N a tu ra lism e (Køge IV —VI, 9 c —e, Sk elskør II og III, 17 g og h). En gan ske e jend omm elig R eduk tion finder Sted, naar de to und er en Krone stillede, krydslagte N øg ler i Næ stved s æ ldste Segl sen ere erstattes af K ronen — B ifiguren — alen e (12 g og h). — Kun gan ske und tagelsesvis b eny ttes h elt forskellige F rem stillinger a f den sam m e By. Aarhus lad er de to H elgen er afløse a f tre Aarer, Randers Raadmænd og Skanørs H elgen figur viger P lad sen for Borgfrem stillinger, E lleh o lm s L illie for St. Lauren tius-R isten , Borgen i L und s Segl endelig, dog kun m id lertid igt, for en K irkebygning. M almø v iser en yderligere Særstil­ ling i d enn e H en seend e. K irken, N øg len over B ø lgern e m ed den svømm end e F isk og Skibet figu­ rerer sk iftevis i de Segl, der beny ttes af d enn e By, som til Slut faar sit regulære Vaaben, hv ilk et dog ikk e h ind rer den i endnu at bruge K irke-Seglet næ sten hund red e Aar senere. De fleste a f S eg lb illed ern e fik T id efter and en P lad s i S k jo l d e og b lev derm ed Vaabenmærker, førte m ed A lders Hævd, ud en at n ogen skriftlig Ud fæ rdigelse fandt Sted. Skjold — hvori L illien — fo rek om m e r i E lleh o lm s i 1450 b eny tted e Segl (23 i), dernæ st i K øbenhavn s Segl fra 1465 (8 d) og sen ere i P ræ støs fra 1519 (13 e). Omkring M idten af det 16. Aarhundrede følger adsk illige Købstæder E k s em p le t.— M almø fik B rev paa Skjold og H jelm i 1437; H alm stads ligeled es fu ldstænd ige Vaa­ ben , først kend t fra et Segl m ed Aarstallet 1603, syn es d erim od ikke h jem let ved en officiel B evilling. R ønn e By, som i 1562 b lev b enaadet m ed Skjold, m aatte ren on cere paa H jelm en , som jo iøvrigt ikke er n og en in tegrerend e D e l af et B yvaaben . !) I forskellige Tilfælde har Magister V. H e r m a n s e n her ydet Udgiveren fortrinlig Hjælp, for hvilken Tak udtales. 2) Se Chr. Ax e l J e n s e n ’s nævnte Afhandling. 2 9

S eg lb illed ern e bør i H oved sagen b esk rives saaledes, at der kun gøres Rede for, hvad der i V irke­ ligh ed en ses. B e s k r iv e l se r n e er i næ rvæ rende Arbejde affattede i et Sprog, der er beslæ gtet m ed det herald isk e Fagsprog. Muligvis v il H era ld ik eren finde Sproget uh era ld isk , Læ seren i A lm ind elig ­ hed for herald isk . Andre v il kunn e ind v end e, at f. Eks. B ygn in g sfrem stillin ger ofte ikk e er b e sk revn e i O veren sstemm else m ed gængse Regler, eller m aa sk e savne en genn em fø r t Om tale a f enh v e r D eta ille, saaledes f. Eks. af de lid et regulære F o rm e r for sm aa Kors paa Gavle elle r and en sted s. R inge, P erle­ rande eller sn o ed e Rande — und ertid en a ld eles u tyd elige og u b estem m e lig e — paa yd erste e ller begge Sider af L egend en — er slet ikk e om ta lte. I a lle T ilfæ lde h en v ise s til P lan ch ern e. De her g en g ivn e Segls L eg e n d e r (O m sk r ift e r ) frem træd er i en ret varieret Affattelse. Efter at Seglets sen ere om ta lte Art er nævnt, følger A ng ivelsen af, hv em det tilh ø re r og sidst af Købstadens Navn. En saadan Form er den norm a le. H ertil kan k om m e enk elte næ rm ere b esk rivend e L ed e ller særlige T ilføjelser. Kun und tagelsesv is gaar m an h e lt uden for de v an lig e Ramm er. D en k la ssisk form ed e L egend e i det la tin sk e Sprog h o ld er sig ned g en n em h e le det b eh an d ­ led e T id srum , m en trænges ikk e des m ind re stadigt tilbage af M odersm aalet. D e la tin sk e L egend er skal først om ta les, dog ogsaa her — lig e som S eg lb illed ern e — und er Et, uden H en syn til T iden . Med E jerforholdets G enitiv fo rek omm e r — efter S ig illum , S ecretum , S ign etum , Ord der om ta les ned en for — civ itatis eller comm un ita tis, i et en este T ilfæ lde (B ogen se II) reipub licæ , Borger- eller Fæ llesskabet, Sam fund et i A lm ind eligh ed , sjæ ldnere v ille (villæ ) eller opp id i, B ybegrebet, som U nd ­ tagelse civitatu læ (L em v ig II), der baade kan opfattes som D im inu tiv af civita s og som B etegn else for en lille B y 1), endvid ere senatus, sena torum , sen io rum , con su lum , m elio rum , S tyrelsen eller d en ­ n es M ed lemm er, eller ogsaa civ ium , civ ium hab itan tium , v illan o rum , bu rgen sium , Borgerne selv. D obb eltb etegn elser fo rek omm er: com m u n ita tis v ille, sen io rum opp id i, sena torum civitatis, co n su ­ lum de civitate, c on su lum et civ ium , v illan o rum in opp ido. S tednavn et kan derefter ad jek tivisk føjes til en af d isse Betegnelser: civitatis A rhu sien sis, sjæ ldnere d isse eller lign en d e Ord i om v en d t Orden, sena tu s C ollingen sis, con su lum B and ru sien sium , civ ium L und en sium . Meget ofte b en y ttes P ræpo­ sition en de, sjæ ldnere in , næ sten overalt uden bøjet S tednavn , idet dette fo rek om m er i sin danske F orm . Det ses dog ogsaa bøjet paa en Slags Latin : de S clav lo sia (S lagelse kald es ellers Slagosia). U ndertiden forefindes det dan ske S tednavn ud en forudgaaende P ræ po sition : v ille Schanør, civitatis K irtingm inne. En latin sk G en itivform af selve S tednavn et er fo rh o ld sv is sjæ ldnere: civitatis H opon ti, R o thnoviæ , civ ium hab itan tium H elsingæburgie; h er fo r ek om m e r en la tin sk -d a n sk F orm : Køkae (d enn e Bys N avn latin iseres ellers Coagium ), ja, endog en ren dan sk : civitatis Iiorsørs. En enestaa- ende ad jek tivisk T ilfø jelse ses i L egend en S’ n o v i opp id i F alk enb ergen sis; den fork larend e Angivelse af Købstadens B eliggenh ed fo r ek om m er d erim od flere Gange: N yk øb in g de Falstria, civ itatis N ico - piæ Falstrorum — i dette T ilfæ lde paakrævet — sam t Akerke (H asle, Rotna) in in su la B o rnh o lm . M edens L and sk ron e b lo t b etegn es som liggend e in Scan ia, er de to, nu forlængst god e sv en sk e B yer Christianopel og H alm stad kuriøst n ok de en este af alle, der faar selve K ongerigets N avn vedføjet, h en h o ld sv is in D an ia og civitas D acie. En lign end e, m en dog forsk ellig V ed tegn ing træffes i en af de æ ldste L egender: S igillum civ ium regis D acie S tubbekøb ing. H ertil k om m e r T ilfø jelser a f gan ske særlig Art, R o sk ild eborgern es Segl „ad n eg o c ia “, tydeligt n ok m ed K ap itelseg let2) som F orb illed e, idet dettes L egend e netop slutter m ed d isse Ord, og det fromm e D ei gracia, der i S taden H orsen s to æ ldste Segl tilføjes efter N avn et. — D et æ ldste af K old ing By b eny tted e Segl, m ed Om skriften S igil­ lum Sancti Kanuti de Kalding, nu fundet i L iibecker-A rk ivet, har sikkert op rind elig tilhørt Knuds- gild et der paa S ted e t3). D et er ikke b lo t den Om stænd ighed , at S eglene som R egel stadig b liver m ind re og m indre, der i T id en s Løb b evirk er en F o r enk lin g af L egend ern e, d isses Bogstaver fo rm ind sk es jo let i samm e F o rh o ld , m en form en tlig i lige høj Grad en vis Trang til en jæ vn ere, m ere letfattelig Stil, der efter- haanden gør sig gæ ldende. Om skrifterne S ig illum de H ed ingem acle, de Foburg eller — ud en Præ ­ p o sition — S ig illum S tubb ekøb in g er faktisk — lig e som S ig illum A lburgense, S eb ien se — tilstrække- i) At sigillum her er erstattet af insignia spiller selvsagt ingen Rolle. 2) Gejst. Sig. Nr. 193 (1380). 3) Et andet St. Knuds Gilde-Segl fra Kolding nævnes af C. N y r o p i Danske middelalderlige Gildesegl, Tidsskrift for Kunst­ industri 1899. 10

ligt op ly send e. U d elad elsen af Ordet sigillum resu lterer i N om in a tiv fo rm en civitas N ybu rgen sis. I dette, sen t fo r ek om m en d e T ilfæ lde kan Grunden til den anvend te F orm m aask e sk y ld es den Om ­ stænd ighed , at B y en s foregaaend e Segl v iste L egend en S ’ civitas (naturligvis K on trak tion a f civita- tis) N ybu rg en sis, id et m an har m isforstaaet Abbreviationen . Om skrifterne civitatis H a lm stad ien sis elle r R o tenb o en sis, G en itiven af E jerbegrebets Sub stan tiv og det ad jek tivisk b eny tted e S tednavn , v iser U nd erforstaaelsen af Ordet sig illum , h v ilk et ligeled es gæ lder H alm stad ie civitas D acie, en noget k lo d ­ set D obb eltgen itiv . „S ebb icen sis“ ret og slet giver A n ledn ing til Forto lkn ing . Hertil k om m e r den lak o ­ n isk e A ng ivelse af S tadens N avn : Mariager, Saxkøb ing, N ex se paa B o rnh o lm . En la tin iseret N a v n e ­ form er i saa F a ld h elt forladt. Fak tisk kan Om skriften i egen tlig Forstand forandres til sim p el Indskrift, anbragt i en enk elt H alvbue, to saadanne, en paa hver a f Seglets Sider, eller endog ind e i S eg lb illed et (B og en se I, 2 h , Væ II, 32 c). D en enk lest m u lig e F o rm for Indskriften bestaar kun i to eller tre Bogstaver: S. I. o: Svendborgs Indsegl, R. S. Y. o: R ibe Stads Vaaben. — De dan ske L egen ­ ders Affattelse, præget af de latin ske, giver ikke An ledn ing til en næ rm ere R edegørelse. Det kan lige næ vn es, at m an baade b enytter B etegn elsern e By og Stad, en enk elt Gang Købstad, i karrikeret F orm „Køsstat“ (A ssen s II, 2 e ). Ganske faa Om skrifter er affattede paa P lattysk : S’ der Sted to C openheven , der Stad E llenb og en , der Stat W arber (!), i F orb ind else m ed Latinen : S ecretum burgen sium de R i­ pen. F o r ek om sten a f Datering i Om skriften næ vn es i det følgende. H elt ud en for R amm ern e er D evisen : Si D eu s pro nob is qvis contra no s (Christianshavn ), Voris H ob th ill Gudt a llen (Skagen IV) — Oversæ ttelse af Frederik II.s Valgsprog M ein ’ H offnung zu Gott a llein — og Pro pace arm atus (F rederik sodde, nu Fredericia), en Om skrivn ing a f det kend te U d ­ tryk „Si v is p acem para b e llum “ og m eget passende beny ttet af d enn e By, der opstod som en Fæ st­ n ing s Kerne og hv is N avn m ed saa stor Hæder er ind sk revet i D anm ark s Krigshistorie. I de to sidst­ næ vn te T ilfæ lde næ vn es end ikk e Stadens Navn . Sancta Catharina i Om skriften paa H jørrings Segl III, en A ng ivelse af, hvad Seg lb illed et forestiller, har in tet S idestykke. D et siger næ sten sig selv, at u tallige M isforstaaelser foreligger, først og fremm est naturligvis, naar det la tin sk e Sprog b lev anvend t. H er træffes ikke b lo t rene Fejlgraveringer, m en ogsaa virk e­ lige F ejlk on struk tion er: S igillum A e lb o r g e n s is eller M a r ib o d ie n s e s , de S ch iv en sis (!) m. fl. At Sted­ n a vn en e s L a tin isering v iser særlige U hyrligheder, er det næ sten overflød igt at tilføje. Ogsaa de dan ­ ske Om skrifter v iser E k sem p ler paa fejlagtig S tavem aade, der ikk e kan skrives paa Ortografiens Regning. — U nd ertid en har m an haft Øje for F ejlen . D en førstnævn te urigtige K on struk tion afløses f. Eks. i det næ ste Segl af A lb u r g e n s e , H afnen sis og H a lm stad en sis — to længe b enyttede F o rm er — rettes om sid er til H a fn ien sis og H a lm stad ien sis, V iellen sis til det i hvert F ald fon etisk bedre V eilen sis. Inden - og ud en land sk e Sigilvæ rker viser forsk ellige F rem gangsm aad er m ed H en syn til G e n ­ g iv el sen a f L e g e n d e r n e . M angel paa M ethode og iøjn efa ld end e Ink on sek v en ser præger sam tid ig ad ­ sk illige sigillografiske Arbejder paa dette Punk t. N aar sam tlige Segl — som her — er a fb ild ed e paa P lan ch er, har Udgiveren i V irkeligheden ret fri Hænder, id et L egendes G engivelse i T ek sten da kun frem træder som en V ejledn ing ved Læ sningen. F or de m idd ela ld erlig e M ajusklers og M inusk iers V edk omm en d e benyttes kun to Skrifter: Brød ­ skriftens a lm in d e lig e store B ogstaver og Fraktur, i R egelen sm aa Bogstaver. At gengive Majusklerne m ed v isse M odeltyper SIØ ILLVO l er kun et højst utilstrækkeligt H jæ lpem iddel, da en lang Række forsk ellige F orm er og M ellem form er forefindes, h vorfor det er fu ldstænd ig um u lig t at kunn e d ispo ­ n ere over den ek sak te Type i hvert enk elt T ilfæ lde. N oget lign end e kan siges om M inuskierne, om end i ringere Grad. Ogsaa d isse sidste har m an dog forsøgt at im itere. A llerede D e m a y har peget paa det uhen sigtsmæ ssige i en im ita tion sm æ ssig F rem gangsm aade — for selv at benytte den i sine ellers saa fortrin lige Arbejder. løvrig t v ild e det, om m u ligt, være endnu van sk eligere at gengive føl­ gende E pok ers stærkt varierend e B ogstavform er m ed d ispon ib elt typografisk Materiale. A fb ildn in ­ gerne er her tilstrækkeligt ov erb ev isend e. Idet enh ver Im itation undgaas, tages der i G engivelsen intet H en syn til om v end te Bogstaver, f. Eks. s for S eller ^ for N , sim p le, kun und tagelsesvis an ­ mæ rkede Fejl, uden n o g en som h e lst B etydn ing, lig esom der ses gan ske bort fra, at m an for at skaffe P lad s har frem stillet et enk elt Bogstav i form ind sk et Størrelse. Modsat m arkeres v irk elige Fejl: V I L L A N O R U N (!), S I G I L L U M M A R I B O D I E N S E S (!) o. s. v. S tavem aader som sigilum ,

11

2 *

op id i, en fon etisk Ortografi som siv ium , sciv ium eller — naar ikk e den a ld ele s u tv iv lsom m e F ejl fore­ ligger — fejlagtige S tedn avn eform er staar dog i R eg elen u d en en saadan kritisk A nmæ rkn ing. U an ­ v end es stadig for V, naar T a len er om Vokal, altsaa S I G I L L U M og ik k e S I G I L L V M , m an v il v istn ok finde dette kæ ttersk, h v o r im o d W ikk e erstattes a f V. — E n h v e r A bbreviation op lø ses, den være foretaget ved K on trak tion , Su sp en sion eller v ed Hjæ lp a f sæ rlige Tegn. D e sidste, saa v e l kend te og hypp igt b eny tted e i ud en land sk e Segls L egender, fo r ek om m e r kun und tagelsesv is i de dan ske Købstadssegls (se f. Eks. A alborg II, 1 d); oftest ses kun den lille vand rette Streg over et eller to Bog­ staver (M alm ø VII, 2 8 f). D e ud elad te B og staver er tilføjede m ed Kursiv: C I V I T A T / S . I v isse T il­ fæ lde kan T v iv l opstaa. O T T kan ligesaa v e l være A bb rev ia tion a f O T T O N I E s om af O T T O N I - E N S I S , lig esom det und ertid en ikk e kan ses, om et S tednavn i L eg end en s S lu tn ing skal opfattes som abbrevieret Latin eller som dan sk F orm . I saa F a ld er N a vn et g en g ivet uforandret, f. Eks. S I G I L L U M C I V I T A T I S G R I N D U og ikk e G R I N D U E N S I S . Drejer det sig om en Om skrift i det dan ske Sprog, er Spørgsm aalet straks van sk e lig er e at lø se. H er er T id en s Sprogbrug fulgt, alt­ saa S E I G L og ikk e S E G L . — B egynd elsesb og stav et S er ikk e op løst, da dette Bogstav jo — som anden sted s næ vn t — er F o rk o rtelse for forsk ellige Udtryk. D et efterfølges altid a f ’, altsaa S ’, selv om det k om m a lign end e Tegn ikk e gen find es i Seglet. I et U nd tagelsestilfæ ld e op lø se s dog S I G I L ­ L U M S E C R E T U M (M alm ø IV, 28 c). H er er enh v er T v iv l ud elukk et. T egn et ’ efter S er saa grund ­ fæstet i B ev id sth ed en , at m an har graveret S’ I G I L L U M (Skanør 11, 3 0 k), i h v ilk et T ilfæ lde det nu m en in g slø se A bbreviation stegn er udeladt. Da m an for F rak turskriften s V edk om m en d e ikk e d isp o ­ nerer over n ogen Kursiv, b en y ttes i Stedet for sm aa ku rsivered e la tin sk e Bogstaver. Frak turskrif­ ten s lange f er stadig b ib eho ld t. Ofte er det ikk e h elt let at afgøre, om dette B ogstav eller et for­ størret c forefindes. Mange L egender v ise r i and en H en seend e slet ud førte M inuskier, f. Eks. u for ti. H er er Ordet und ertid en gengivet, som det bør læ ses, ud en A n v end elsen af noget kritisk Apparat. I de T ilfæ lde, h v o r et Ord eller b lo t en D el af dette ikk e kan læ ses, er d et m an g lend e, idet ingen T v iv l er opstaaet, tilsat i [ ]. E n a lm ind e lig rund P a ren th es viser, at d en deri staaende T il­ føjelse er h yp o th etisk ; et Spørgsm aalstegn m ark erer yderligere det særlige T vivlstilfæ lde. Meget ofte kan Om skriften være fu ld t tyd elig i et Segl, som , hvad se lv e S eg lb illed et angaar, er læderet og gan ­ ske uegnet til R ep roduk tion , m ed en s d en i det E k sem p lar, der for F igu rern es V ed k om m en d e er udtaget som sm ukk est og derfor gengives, m od sa t er m angelfu ld . En R ek on struk tion har da her fundet Sted efter et eller flere forha and envæ rend e Eksem p larer. Lodrette Streger før og efter det tilføjede angiver F o rh o ld et, f. Eks. I | N S U | L A , 1 |56|7. De i saa H en se en d e b en y tted e Segl næ vn es altid b land t C itaterne. D et vild e føre for vid t at gøre Rede for, om R ek on struk tion en er foretaget paa Grundlag a f flere Ek sem p larer. D en , som øn sk e r at udføre en Idealtegn ing a f paagæ ldende Segl, m ed a lle dettes D etailler, m aa i saa Fald und ersøge sam tlige citerede. I n og le T ilfæ lde er Om skrif­ ten rekon strueret ved Hjæ lp a f en æ ldre T egn ing, udført en ten efter et nu forsvund et Segl eller efter et ek sisterend e, nu læderet, m en tid ligere in tak t Ek sem p lar. Hvad der tilføjes efter en saadan sekundæ r K ilde, er sat m ed m ind re Typer, f. Eks. H A B I T A N T i um . E r et S tednavn e ller et andet Ord d elt i to S tavelser, uden næ rm ere A n ledn ing, samm en sæ ttes disse. To lod rette Streger || viser, at D elingen er haandgribelig , en ten ved , at en af Seg lb illed ets F igu rer er ført ud i Om skriften, saaledes at Ordet overskæ res, e ller id et S tavelser, ev en tu e lt enk elte Bogstaver, er fordelt paa et brud t Baands enk elte Led. D isse forsk ellige Angivelser kan naturligv is være b en y tted e sam tidig. En vand ret Streg angiver, at et enk elt Ord er u læ seligt, id et F orslag til Læ sn ing da ikk e frem sæ ttes. To saadanne Streger viser, at en u b e stemm e lig D el af Om skriften m angler, tre, at d enn e D el gaar lige til S lu t­ n ingen . Et, to eller flere Punk ter b eny ttes, h v is An tallet a f m an g lend e Bogstaver m ed fu ld Sikkerhed kan fikseres, uden at en R ekon struk tion , i virk elige Tvivlstilfæ lde, er foretaget. D et Kors, der saa ofte b egynd er L egend en , er altid udelad t, h v ilk e t ogsaa gæ lder de sm aa R o­ setter, Kors, Kugler o. s. v., som stadig gen findes m e llem de enk elte Ord, sjæ ldnere m e llem Ordets enk elte Bogstaver. Ogsaa her v il en Im itation være u fyldestgørende. — H vis Om skriften ikk e b egyn ­ der paa n orm a lt Sted o: øverst til Venstre — i h era ld isk B etydn ing — for derefter at fortsæ ttes Seglet rund t m od Højre, er U nd tagelsen m arkeret ved det kend te Tegn Q , anbragt i en forsk ellig P o sition , som dog ofte kun er tilnæ rm elsesv is, ud en at særlig F ork laring paakræves

12

B etegn elsern e S ig illum , S ecretum og S ignetum , som b ek end t beny tted e i forsk ellig B etydn ing, v isen d e S eg l e t s A r t , er selv for flere af de æ ldste K øbstadssegls V ed k om m end e ikk e k on sekv en t anvend te. F orud sæ tn ing for B etegn elsen S ecretum — F ork ortelse for S amm en sæ tn in gen S igillum secretum , kun fo r ek om m en d e en en este Gang (M alm ø IV, 28 c) — var i egen tligste F orstand , at et S ig illum (H oved seg let) fak tisk stod til Raadighed. At dette ikk e altid har været T ilfæ ldet, er u tv iv l­ som t. Aarhus B y s „S ecretum “ (2 a) kan f. Eks. ikk e betragtes som saadan t; et „S ig illum “ ek sisterede da neppe. M odsat kan R ibe Bys m ed M aria-F rem stillingen (III, 15 a) v irk elig gæ lde for et Sekret i F o rh o ld til det store Sigil, lig esom K øbenhavn s „S ign etum “ (VI, 8 e) a len e ved sin Størrelse i F or­ h o ld til B y en s andre Segl n orm a lt kan k lassificeres. løvrig t b lev d isse Ord saa ofte forkortede til S ’, at en næ rm ere Gruppering b liver um u liggjort. I en senere T id har m an vistn ok ikke lagt n o g en ­ som h e lst Vægt paa de forsk ellige B etegnelser, hv is op rind elige B etydn ing gik i G lemm e. H elsingørs i 1517 b en y tted e S ig illum (III, 31) er kun ub etyd eligt større end et S ignetum (IV, 4 a) und er et Brev fra 1562 og endda lidt m ind re end det i 1582 stukne S ignetum (VI, 4 c); sam tid ig betegnes B y en s to langt større Segl (V, 4 b og VII, 4 d) som Sekreter, b enyttede h en h o ld sv is i 1563 og 1615. Faaborgs gan sk e lille S ig illum m ed Aarstallet 1564 i Om skriften (II, 3 b) er knap t halvt saa stort som samm e Bys Secretum (IV, 3 d), stukket tre Aartier senere. F lere Ek sem p ler turde være overflød ige. B reve­ nes T ek st er paa dette P unk t i utallige T ilfæ lde i Modstrid m ed den B etegn else, der for ek omm e r i det sam tid ig b eny tted e Segl. — Fra de dan ske Om skrifter k end es F o rm ern e Segel, Seil, Seigel, S iegel, Ind seigel, Ind siegel, lig e som Ordet Signet ben}dtes, stavet paa forskellig Maade. Om skriften i H orsen s æ ldste Segl ( 5 f ) b egynd er m ed Ordet S ingnum (!), genop taget i den fejl­ agtige F lerta lsform S ign ia i et Segl m ed Aarstallet 1561 (5h ). En korrek t F o rm Insign ia ses i Segl fra L em v ig (II, 9 g) og R udkøb ing (III og IV, 16 i og k). R ibe lader i flere Segl fra M idten a f det 16. A arhundrede (IV—VI, 15 b—d) F o rko rtelsen S ’ følge af „& arm a“, for derefter kun at sætte R. S. V. o: R ibe Stads V aaben over Sk joldet (VII, 15 e). Christian shavn s Seglom skrift in d eh o ld er Ordene Chri- stianshaffns Stadtz W ab en , efterfulgt a f den allerede om talte D evise. D et siger sig selv, at Købstædernes m est an seelige Segl oftest fandt A n v e n d e l se ved højtidelige L ejligheder. Ikke des m ind re er selv H y ld inger und ertid en kun beseg led e a f Borgm ester og Raad- mæ nd person ligt, lig e som talrige E k sem p ler viser, at flere forhaand envæ rend e Signeter er brugt i F læng. Man kon staterer yderligere, at et Signet, der paa Grund af Fejl i Om skriften snart afløses a f et andet, ikk e derfor bortkastes, m en , afvek slend e m ed det ny, stadig er i Brug. At Malmø — som allered e om ta lt — efter en V aaben tildeling, der resu lterer i sm ukk e Vaabensigneter, længe sam tidig bruger sin æ ldste Stam pe m ed K irken, sætter andre Ek sem p ler h e lt i Skygge. D et v il ses, at ad sk illige Segl kun er fundn e i E t E n k e l t E k sem plar , et F o rh o ld der naturlig­ v is kan bero paa ren e T ilfæ ld igheder. F or utallige B reves V edk omm end e er Seglene affaldne, m ange andre bærer kun p erson lige Segl, h vo rtil k om m e r den sikkert store Mængde af forsvundn e eller bort­ gem te Breve. M u ligheden for at finde det enk elte Segl, m aa sk e kun b enyttet ind en for en forho ld s­ v is b egræn set T id, forringes derved betydeligt. Har B y en om tren t sam tid ig ejet to eller flere Signe­ ter, er det a f gode Grunde oftest fu ld k om m en h aab lø st at gætte sig til hv ilket, der har været i An­ v end e lse, om Seglet er affaldet. Drejer det sig om et paatrykt Segl, kan en rund P let paa Brevet, ang ivend e Størrelsen , dog h er give v isse F ingerpeg. S elv om kun et enk elt Segl kendes, hvad den paagæ ldende B y angaar, v il det altid være um u lig t sikkert at regne m ed, at det netop er dette, som nu er borte, da et Signet, af h v ilk et in tet Aftryk kendes, kan have været anvendt. Da R ønn e i 1562 fik sit Vaaben, beretter B y en s Fu ldmæ gtige, at m an h id til har haft en Segl m ed tre F isk. A f dette er I n t e t E k sem plar F u n d e t . I en Indberetn ing af 23. Maj 17551) til Thurah fortæ ller Sognepræ sten Søren B redal i Borre paa Møen, at den forsvundn e Købstad af samm e N avn havd e haft et Segl m ed „en harn isk et Mø eller Jom fru tillig em ed et P rospek t af Møens K lin t“ (!),

*) Tome II, 737 (Nationalmuseet).

13

og i en sen ere Indb eretn ing af 12. F eb ruar 17591), at S ignetet var gaaet til Grunde und er Ildebran ­ den 1728 samm en m ed Antikviteter, der ejedes af B isk op W orm , h v em han s F orm and , Hr. Jen s Engel, havde skænket det. H os P o n to p p id a n 2) siges, at der i Seglet saas „ etT aa rn og, ovenp aa sam m e , H a lv ­ d elen a f en Mands L egem e m ed Opskrift: S ig illum civita tis B o r rh en sis“. Traps 4. U dgave om ta ler end elig S eglb illed et som „en Kure paa et Vagttaarn“. H elle r ikk e dette Segl er fund et und er n oget Brev. At m ange andre, nu uk end te, har ek sisteret er sikkert og vist. D e næ vn te Citater viser, h v o r ringe Vægt m an kan lægge paa en B esk rivelse. D et staar ikk e b edre til m ed gam le T egn inger og Kobbere. En fu ld k om m en sikker D a t er ing af S eg len e foreligger kun , h v is et Aarstal læ ses i Om skriften, ev en tu elt ind e i selv e S eg lb illed et, et F o rh o ld , der først k end es om k rin g M idten af det 16. Aarhun - drede, m en som efterhaanden b liv er ret alm ind elig t. S elv i saadann e T ilfæ ld e m aa m an regne m ed , at Aarstallet, id et et æ ldre S ignet er slavisk kop ieret, in tet betyder. Segl fra F aaborg (III, 3 c), Køge (V og VI, 9 d og e) og N yb o rg (IV, 11 e) er E k sem p le r herpaa. — Da det er tilfæ ldigt,naar B revet m ed det paagæ ldende Segl først træffes, v il S tilen være afgørende for D ateringen . M edens d endyg­ tige, ja frem ragende K un sthaandvæ rk er v e l altid fandt det fu ld e Ud tryk n etop for sin T id s kun st­ n erisk e Opfattelse, baade hvad S eg lb illed et og Om skriftens Bogstavtyper angaar, har m ind re k yn ­ dige F o lk u tv iv lsom t — m ed æ ldre Segl som Forlæg — ud ført Arbejder, der syn es at stamm e fra en Tid, der ligger forud for U d førelsen . F ø lg end e D atering af de æ ldste Segl kan tilnæ rm else sv is fastsæ ttes.3) Omkring 1250: Aarhus I, 2 a, B and ers 1 ,14 a, R osk ilde 1 , 16 a og b, V iborg I, 21 f. 1300: A alborg 1 ,1 b, Grenaa I, 3 f, H jørring I, 4 f, H orsen s I, 5 f, N ak sk o v 1 ,10 d, N yb o rg 1 , 11 a, R ingsted, 15 h, S lagelse 1 , 17 m , Stege 1 , 18 d, Svendborg 1 , 19 g og h, Varde I, 20 i, Vejle I, 21 b, H a lm ­ stad I, 24 a, H elsingborg I, 25 a—c, Skanør I, 30 k. 1300—1350: Faaborg I, 3 a, A ssen s I, 2 d, N yk øb in g i S jæ lland 1 , 12 b, S tubb ekøb ing I, 19 a, La­ h o lm I, 25 h, M alm ø I, 27 g, V isby I, 32 a. 1350: K a lundborg II, 6 b, R ibe II, 14 e, Slangerup 1 , 18 a, Lund I, 26 g og h, T relleborg I, 31 d. 1350—1400: R ibe III, 15 a, Sk elskør 1 , 17 f, Ystad II, 32 e, R osk ild e III, 16 d, Vejle II, 21 c. 1400—50: Odense 1 , 12 i, V isby II, 31 h. F or ad sk illige æ ldre Segls V edk om m en d e er en n og en lu n d e fast Datering slet ikk e mu lig. U nd er C itaterne af Ak tstykker og B reve angives altid det M a t e r ia l e , i h v ilk e t Seglet er udført — V ok s(V .) eller Papir over Voks (P. o. V.). V ok sets F arve næ vnes, ev en tu elt baade Seglfladen s og „K lum p enas, f. Eks. grøn t V. i brunt. Det bør im id lertid bemæ rkes, at B etegn elsern e u farvet(uf.), brun t, brun ligt, gu lbrun t o. 1., næ rm est beror paa en Skønssag; det er ofte h elt um u lig t at d ann e sig et sikkert Begreb om Farven . V ok sseg len e, som R egel hængt under P ergam en tsb reve i R emme af samm e Stof, sjæ ldnere i flettede S nø r e r af S ilke eller and en Traad eller af sim p e l Hamp, for en nyere T ids V edk omm end e und ertid en end elig i S ilkebaand , findes kun und tagelsesv is paatrykte P er­ gam en tet, h v ilk et da som H oved regel angives, lig e som det bemæ rkes, om et V ok ssegl har P lads paa Papir. De saakald te P ap irssegl (Pap ir over Voks) findes altid paa B reve, skrevne paa Papir. Under­ tid en er P ap irsdækket affaldet ([P.] o. V.). Det kan dog her væ re van sk elig t at afgøre, om Dækket virkelig har været til Stede. I næ sten a lle T ilfæ lde er det betragtet som a ld eles overflød igt at angive, om det citerede Brev er paa P ergam en t e ller Papir. A n v end elsen a f R emm e, Snører e ller Baand er lig eled es uom talt. — F o rn em m e R egering skan celliers R egler for V ok sets F arve kan ikk e overføres paa danske Købstæders b esk edn e Skrivestuer. F arvern e syn es ren t tilfæ ldige. Det samm e kan sik ­ kert m ed god Grund siges om S ilk esn ø ren s Farver, m eget hypp igt saa af b legede, at de knap kan *) Historiske Efterretninger til Brug for Hofmans Fundationer 1758—59, Tome II, 325 (Sjællands Bispearkiv i Landsarkivet for Sjælland). 2) Danske Atlas III, Side 156. 3) Udgiveren er Dr. phil. P o u l N ø r l u n d stor Tak skyl­ dig for værdifuld Assistance paa dette Punkt. 14 1250—75: K øb enhavn I, 7 k, A ahu s I, 23 a. 1250—1300: K old ing I, 7 a, R ibe 1 ,14 d.

sk eln es. K øb enhavn brugte 1549 en Snøre flettet a f rødt og grønt, Aaret efter af rødt og blaat og 1592 a f rød t og gult. M edens B yen ved H yld ingern e 1584—1648 kun hængte Seglet i P ergam en tsrem , b e­ ny tted es 1650 et rødt, 1655 et ly seb laa t fladt S ilkebaand . I samm e A n ledn ing anvend er M alm ø 1608 en b laa-hv id -rød Snøre, for to Aar efter yderligere at flette gu le Traade samm en m ed de tre nævn te Farver. — tilsted evæ r e lsen af T ræ - E l l e r S ø lvk a psler om ta les altid. Ad sk illige a f de første viser god t D rejerarbejde. D e kun i enk elte T ilfæ lde b eny tted e Sø lvkap sler er geng ivn e paa P lan ch ern e (Aalborg, l c og Vord ingborg, 22 g, m en kun Laagene, sam t Malmø, 29 a—d, Ystad 32, h og i). En saadan L uk su s har H oved stad en ikke tilladt sig. Efter L egenden angives Seglets S tø r r e l se o : selve Seglfladens D iam eter i mm , even tu e lt ovale eller paa and en Maade form ed e Segls Højde og Bredde, alt regnet efter Graveringens yderste Grænse. Paa Grund af m ange Segls yderst slette T ilstand kan et saadan t Maal kun betragtes som om tren t­ ligt. D er kan h er væ re A n ledn ing til at bemæ rke, at u tv iv lsom m e Aftryk af samm e Signet v iser v a r i­ erend e Maal. V ok sets K onsistens kan b evirke en U dv id else eller en Samm en træ kn ing under A f k ø lin ­ gen. D e to Ek sem p larer a f H elsingborgs æ ldste Segl (25 a og b) v iser en saadann A fvigelse i Størrelse. Seglet fra 1468 bestaar af haardere Voks, der er hurtigere stivnet og derfor noget m ind re end det m ere „ud flyd te“ E k sem p lar fra det fø lgende Aar. Ogsaa Træ- eller Sø lvkap slen syn es at have b ev ir­ ket en v is Samm en træ kn ing af Vokset. F o r P ap irsseg len es V edk omm end e ses ogsaa A fvigelser. Det i fugtig T ilstand over V ok set anbragte haardere eller b lødere, tykkere eller tyndere Pap irsdække har und er Tørringen trukket sig samm en i hø jere eller ringere Grad. — U nd er F o tograferingen er den nøjagtigste Ind stilling iagttaget. A lle Optagelser, som varierede m ere end en m m fra O riginalen, er om tagne. D et v ild e, hvad m ange Segl angaar, være a ld eles ugørligt at citere en h v er F o r ek om st 1). Det æ ldste og det yngste af de fundn e E k sem p larer næ vn es stadig, u an set T ilstanden , d enn e være nok saa slet, end v id ere E k sem p larer, der paa en eller and en Maade supp lerer det geng ivn e Segl. D er er ogsaa taget et vist H en syn til den A n ledn ing, ved h v ilk en Seglet b lev benyttet. Saaledes er Segl un ­ der v isse vigtige D okum en ter, f. Eks. a lle H yld inger citerede, om de da viser B y en s Segl, hvilket, som allered e nævnt, in g en lu nd e altid er T ilfæ ldet. S elv naar S ignetet endnu er i B eho ld , kan F o re ­ k om sten af Seglet være af Interesse. Det er u tv iv lsom t lyk k ed e s T h i s e t at paapege forskellige, gan ske vist unavng ivn e P ersoner, h v em v isse Grupper af Adeliges S ig n e t er efter S eglene at d øm m e m aa tilsk r iv e s2), idet b estem te d e­ korative eller tekn isk e E jend omm e ligh ed e r gaar igen paa en saadan Maade, at de virkelig forlener d isse sm aa Kunstværker m ed Signatur, om end en an on ym . E t tilsvarende Forsøg v il for Købstads­ seg len es V ed k om m en d e v istnok være ugørligt. Man kan dog m ed fuld S ikkerhed paapege, at de Segl, m ed Aarstallet 1584, som de b o rnh o lm sk e Købstæder A ak irkeby (1 a), H asle (3 h) og R ønne (161) be­ nytter ved P rin s Christians H yld ing samm e Aar, m aa tilskrives en og samm e Gravør, der ligeled es har ud ført det Signet, som Øens N ørre H erred lod sig lave i samm e An ledn ing. Sam tidig fik Svaneke (19 e), N ek sø (10 i) sam t Vester, Øster og S ønd er H erreder S igneter a f en langt ringere Kvalitet. Her ses det altsaa, at to Gravører har staaet til Raad ighed for de b o rn h o lm sk e Øvrigheder, om m an da ikke v il m en e , at Øster og S ønd er H erreder, hv is Segl m aa sk e bærer V idne om ringere Evner, yderligere kan sky ld es en tredie. D en uden Samm en lign in g dygtigste opnaaed e kun fire af n i B e­ stillinger. Det var fristende, m en sikkert m ind re klogt at forsøge en P aavisn ing af analoge E k sem p ­ ler, h v ilk et form en tlig ogsaa vild e falde ud en for næ rvæ rende Arbejdes Ramm er. Med H en syn til en Gruppering af Seglene efter Værksted, i hvert Fald kun m u lig i de aller færreste T ilfæ lde, m aa en stilistisk A nalyse gaa Haand i Haand m ed en Vurdering af den af de paagæ ldende Kunsthaandvær- i) Naar intet andet er bemærket, findes det paagældende Arkivale i Rigsarkivet. Det erindres dog, at den Arnemagnæanske Samlings Pergamentsbreve opbevares paa Universitetsbiblioteket. 2) Lidt om gamle danske Sig­ neter og Signetstikkere, Tidsskrift for Kunstindustri VI (Kbhvn. 1890), Side 127—138. 15