S_DanskeKøbstædersSegl_Indtil-1660

S eg lb illed ern e bør i H oved sagen b esk rives saaledes, at der kun gøres Rede for, hvad der i V irke­ ligh ed en ses. B e s k r iv e l se r n e er i næ rvæ rende Arbejde affattede i et Sprog, der er beslæ gtet m ed det herald isk e Fagsprog. Muligvis v il H era ld ik eren finde Sproget uh era ld isk , Læ seren i A lm ind elig ­ hed for herald isk . Andre v il kunn e ind v end e, at f. Eks. B ygn in g sfrem stillin ger ofte ikk e er b e sk revn e i O veren sstemm else m ed gængse Regler, eller m aa sk e savne en genn em fø r t Om tale a f enh v e r D eta ille, saaledes f. Eks. af de lid et regulære F o rm e r for sm aa Kors paa Gavle elle r and en sted s. R inge, P erle­ rande eller sn o ed e Rande — und ertid en a ld eles u tyd elige og u b estem m e lig e — paa yd erste e ller begge Sider af L egend en — er slet ikk e om ta lte. I a lle T ilfæ lde h en v ise s til P lan ch ern e. De her g en g ivn e Segls L eg e n d e r (O m sk r ift e r ) frem træd er i en ret varieret Affattelse. Efter at Seglets sen ere om ta lte Art er nævnt, følger A ng ivelsen af, hv em det tilh ø re r og sidst af Købstadens Navn. En saadan Form er den norm a le. H ertil kan k om m e enk elte næ rm ere b esk rivend e L ed e ller særlige T ilføjelser. Kun und tagelsesv is gaar m an h e lt uden for de v an lig e Ramm er. D en k la ssisk form ed e L egend e i det la tin sk e Sprog h o ld er sig ned g en n em h e le det b eh an d ­ led e T id srum , m en trænges ikk e des m ind re stadigt tilbage af M odersm aalet. D e la tin sk e L egend er skal først om ta les, dog ogsaa her — lig e som S eg lb illed ern e — und er Et, uden H en syn til T iden . Med E jerforholdets G enitiv fo rek omm e r — efter S ig illum , S ecretum , S ign etum , Ord der om ta les ned en for — civ itatis eller comm un ita tis, i et en este T ilfæ lde (B ogen se II) reipub licæ , Borger- eller Fæ llesskabet, Sam fund et i A lm ind eligh ed , sjæ ldnere v ille (villæ ) eller opp id i, B ybegrebet, som U nd ­ tagelse civitatu læ (L em v ig II), der baade kan opfattes som D im inu tiv af civita s og som B etegn else for en lille B y 1), endvid ere senatus, sena torum , sen io rum , con su lum , m elio rum , S tyrelsen eller d en ­ n es M ed lemm er, eller ogsaa civ ium , civ ium hab itan tium , v illan o rum , bu rgen sium , Borgerne selv. D obb eltb etegn elser fo rek omm er: com m u n ita tis v ille, sen io rum opp id i, sena torum civitatis, co n su ­ lum de civitate, c on su lum et civ ium , v illan o rum in opp ido. S tednavn et kan derefter ad jek tivisk føjes til en af d isse Betegnelser: civitatis A rhu sien sis, sjæ ldnere d isse eller lign en d e Ord i om v en d t Orden, sena tu s C ollingen sis, con su lum B and ru sien sium , civ ium L und en sium . Meget ofte b en y ttes P ræpo­ sition en de, sjæ ldnere in , næ sten overalt uden bøjet S tednavn , idet dette fo rek om m er i sin danske F orm . Det ses dog ogsaa bøjet paa en Slags Latin : de S clav lo sia (S lagelse kald es ellers Slagosia). U ndertiden forefindes det dan ske S tednavn ud en forudgaaende P ræ po sition : v ille Schanør, civitatis K irtingm inne. En latin sk G en itivform af selve S tednavn et er fo rh o ld sv is sjæ ldnere: civitatis H opon ti, R o thnoviæ , civ ium hab itan tium H elsingæburgie; h er fo r ek om m e r en la tin sk -d a n sk F orm : Køkae (d enn e Bys N avn latin iseres ellers Coagium ), ja, endog en ren dan sk : civitatis Iiorsørs. En enestaa- ende ad jek tivisk T ilfø jelse ses i L egend en S’ n o v i opp id i F alk enb ergen sis; den fork larend e Angivelse af Købstadens B eliggenh ed fo r ek om m er d erim od flere Gange: N yk øb in g de Falstria, civ itatis N ico - piæ Falstrorum — i dette T ilfæ lde paakrævet — sam t Akerke (H asle, Rotna) in in su la B o rnh o lm . M edens L and sk ron e b lo t b etegn es som liggend e in Scan ia, er de to, nu forlængst god e sv en sk e B yer Christianopel og H alm stad kuriøst n ok de en este af alle, der faar selve K ongerigets N avn vedføjet, h en h o ld sv is in D an ia og civitas D acie. En lign end e, m en dog forsk ellig V ed tegn ing træffes i en af de æ ldste L egender: S igillum civ ium regis D acie S tubbekøb ing. H ertil k om m e r T ilfø jelser a f gan ske særlig Art, R o sk ild eborgern es Segl „ad n eg o c ia “, tydeligt n ok m ed K ap itelseg let2) som F orb illed e, idet dettes L egend e netop slutter m ed d isse Ord, og det fromm e D ei gracia, der i S taden H orsen s to æ ldste Segl tilføjes efter N avn et. — D et æ ldste af K old ing By b eny tted e Segl, m ed Om skriften S igil­ lum Sancti Kanuti de Kalding, nu fundet i L iibecker-A rk ivet, har sikkert op rind elig tilhørt Knuds- gild et der paa S ted e t3). D et er ikke b lo t den Om stænd ighed , at S eglene som R egel stadig b liver m ind re og m indre, der i T id en s Løb b evirk er en F o r enk lin g af L egend ern e, d isses Bogstaver fo rm ind sk es jo let i samm e F o rh o ld , m en form en tlig i lige høj Grad en vis Trang til en jæ vn ere, m ere letfattelig Stil, der efter- haanden gør sig gæ ldende. Om skrifterne S ig illum de H ed ingem acle, de Foburg eller — ud en Præ ­ p o sition — S ig illum S tubb ekøb in g er faktisk — lig e som S ig illum A lburgense, S eb ien se — tilstrække- i) At sigillum her er erstattet af insignia spiller selvsagt ingen Rolle. 2) Gejst. Sig. Nr. 193 (1380). 3) Et andet St. Knuds Gilde-Segl fra Kolding nævnes af C. N y r o p i Danske middelalderlige Gildesegl, Tidsskrift for Kunst­ industri 1899. 10