S_DanskeKøbstædersSegl_Indtil-1660

ligt op ly send e. U d elad elsen af Ordet sigillum resu lterer i N om in a tiv fo rm en civitas N ybu rgen sis. I dette, sen t fo r ek om m en d e T ilfæ lde kan Grunden til den anvend te F orm m aask e sk y ld es den Om ­ stænd ighed , at B y en s foregaaend e Segl v iste L egend en S ’ civitas (naturligvis K on trak tion a f civita- tis) N ybu rg en sis, id et m an har m isforstaaet Abbreviationen . Om skrifterne civitatis H a lm stad ien sis elle r R o tenb o en sis, G en itiven af E jerbegrebets Sub stan tiv og det ad jek tivisk b eny tted e S tednavn , v iser U nd erforstaaelsen af Ordet sig illum , h v ilk et ligeled es gæ lder H alm stad ie civitas D acie, en noget k lo d ­ set D obb eltgen itiv . „S ebb icen sis“ ret og slet giver A n ledn ing til Forto lkn ing . Hertil k om m e r den lak o ­ n isk e A ng ivelse af S tadens N avn : Mariager, Saxkøb ing, N ex se paa B o rnh o lm . En la tin iseret N a v n e ­ form er i saa F a ld h elt forladt. Fak tisk kan Om skriften i egen tlig Forstand forandres til sim p el Indskrift, anbragt i en enk elt H alvbue, to saadanne, en paa hver a f Seglets Sider, eller endog ind e i S eg lb illed et (B og en se I, 2 h , Væ II, 32 c). D en enk lest m u lig e F o rm for Indskriften bestaar kun i to eller tre Bogstaver: S. I. o: Svendborgs Indsegl, R. S. Y. o: R ibe Stads Vaaben. — De dan ske L egen ­ ders Affattelse, præget af de latin ske, giver ikke An ledn ing til en næ rm ere R edegørelse. Det kan lige næ vn es, at m an baade b enytter B etegn elsern e By og Stad, en enk elt Gang Købstad, i karrikeret F orm „Køsstat“ (A ssen s II, 2 e ). Ganske faa Om skrifter er affattede paa P lattysk : S’ der Sted to C openheven , der Stad E llenb og en , der Stat W arber (!), i F orb ind else m ed Latinen : S ecretum burgen sium de R i­ pen. F o r ek om sten a f Datering i Om skriften næ vn es i det følgende. H elt ud en for R amm ern e er D evisen : Si D eu s pro nob is qvis contra no s (Christianshavn ), Voris H ob th ill Gudt a llen (Skagen IV) — Oversæ ttelse af Frederik II.s Valgsprog M ein ’ H offnung zu Gott a llein — og Pro pace arm atus (F rederik sodde, nu Fredericia), en Om skrivn ing a f det kend te U d ­ tryk „Si v is p acem para b e llum “ og m eget passende beny ttet af d enn e By, der opstod som en Fæ st­ n ing s Kerne og hv is N avn m ed saa stor Hæder er ind sk revet i D anm ark s Krigshistorie. I de to sidst­ næ vn te T ilfæ lde næ vn es end ikk e Stadens Navn . Sancta Catharina i Om skriften paa H jørrings Segl III, en A ng ivelse af, hvad Seg lb illed et forestiller, har in tet S idestykke. D et siger næ sten sig selv, at u tallige M isforstaaelser foreligger, først og fremm est naturligvis, naar det la tin sk e Sprog b lev anvend t. H er træffes ikke b lo t rene Fejlgraveringer, m en ogsaa virk e­ lige F ejlk on struk tion er: S igillum A e lb o r g e n s is eller M a r ib o d ie n s e s , de S ch iv en sis (!) m. fl. At Sted­ n a vn en e s L a tin isering v iser særlige U hyrligheder, er det næ sten overflød igt at tilføje. Ogsaa de dan ­ ske Om skrifter v iser E k sem p ler paa fejlagtig S tavem aade, der ikk e kan skrives paa Ortografiens Regning. — U nd ertid en har m an haft Øje for F ejlen . D en førstnævn te urigtige K on struk tion afløses f. Eks. i det næ ste Segl af A lb u r g e n s e , H afnen sis og H a lm stad en sis — to længe b enyttede F o rm er — rettes om sid er til H a fn ien sis og H a lm stad ien sis, V iellen sis til det i hvert F ald fon etisk bedre V eilen sis. Inden - og ud en land sk e Sigilvæ rker viser forsk ellige F rem gangsm aad er m ed H en syn til G e n ­ g iv el sen a f L e g e n d e r n e . M angel paa M ethode og iøjn efa ld end e Ink on sek v en ser præger sam tid ig ad ­ sk illige sigillografiske Arbejder paa dette Punk t. N aar sam tlige Segl — som her — er a fb ild ed e paa P lan ch er, har Udgiveren i V irkeligheden ret fri Hænder, id et L egendes G engivelse i T ek sten da kun frem træder som en V ejledn ing ved Læ sningen. F or de m idd ela ld erlig e M ajusklers og M inusk iers V edk omm en d e benyttes kun to Skrifter: Brød ­ skriftens a lm in d e lig e store B ogstaver og Fraktur, i R egelen sm aa Bogstaver. At gengive Majusklerne m ed v isse M odeltyper SIØ ILLVO l er kun et højst utilstrækkeligt H jæ lpem iddel, da en lang Række forsk ellige F orm er og M ellem form er forefindes, h vorfor det er fu ldstænd ig um u lig t at kunn e d ispo ­ n ere over den ek sak te Type i hvert enk elt T ilfæ lde. N oget lign end e kan siges om M inuskierne, om end i ringere Grad. Ogsaa d isse sidste har m an dog forsøgt at im itere. A llerede D e m a y har peget paa det uhen sigtsmæ ssige i en im ita tion sm æ ssig F rem gangsm aade — for selv at benytte den i sine ellers saa fortrin lige Arbejder. løvrig t v ild e det, om m u ligt, være endnu van sk eligere at gengive føl­ gende E pok ers stærkt varierend e B ogstavform er m ed d ispon ib elt typografisk Materiale. A fb ildn in ­ gerne er her tilstrækkeligt ov erb ev isend e. Idet enh ver Im itation undgaas, tages der i G engivelsen intet H en syn til om v end te Bogstaver, f. Eks. s for S eller ^ for N , sim p le, kun und tagelsesvis an ­ mæ rkede Fejl, uden n o g en som h e lst B etydn ing, lig esom der ses gan ske bort fra, at m an for at skaffe P lad s har frem stillet et enk elt Bogstav i form ind sk et Størrelse. Modsat m arkeres v irk elige Fejl: V I L L A N O R U N (!), S I G I L L U M M A R I B O D I E N S E S (!) o. s. v. S tavem aader som sigilum ,

11

2 *