S_DanskeKøbstædersSegl_Indtil-1660

B etegn elsern e S ig illum , S ecretum og S ignetum , som b ek end t beny tted e i forsk ellig B etydn ing, v isen d e S eg l e t s A r t , er selv for flere af de æ ldste K øbstadssegls V ed k om m end e ikk e k on sekv en t anvend te. F orud sæ tn ing for B etegn elsen S ecretum — F ork ortelse for S amm en sæ tn in gen S igillum secretum , kun fo r ek om m en d e en en este Gang (M alm ø IV, 28 c) — var i egen tligste F orstand , at et S ig illum (H oved seg let) fak tisk stod til Raadighed. At dette ikk e altid har været T ilfæ ldet, er u tv iv l­ som t. Aarhus B y s „S ecretum “ (2 a) kan f. Eks. ikk e betragtes som saadan t; et „S ig illum “ ek sisterede da neppe. M odsat kan R ibe Bys m ed M aria-F rem stillingen (III, 15 a) v irk elig gæ lde for et Sekret i F o rh o ld til det store Sigil, lig esom K øbenhavn s „S ign etum “ (VI, 8 e) a len e ved sin Størrelse i F or­ h o ld til B y en s andre Segl n orm a lt kan k lassificeres. løvrig t b lev d isse Ord saa ofte forkortede til S ’, at en næ rm ere Gruppering b liver um u liggjort. I en senere T id har m an vistn ok ikke lagt n o g en ­ som h e lst Vægt paa de forsk ellige B etegnelser, hv is op rind elige B etydn ing gik i G lemm e. H elsingørs i 1517 b en y tted e S ig illum (III, 31) er kun ub etyd eligt større end et S ignetum (IV, 4 a) und er et Brev fra 1562 og endda lidt m ind re end det i 1582 stukne S ignetum (VI, 4 c); sam tid ig betegnes B y en s to langt større Segl (V, 4 b og VII, 4 d) som Sekreter, b enyttede h en h o ld sv is i 1563 og 1615. Faaborgs gan sk e lille S ig illum m ed Aarstallet 1564 i Om skriften (II, 3 b) er knap t halvt saa stort som samm e Bys Secretum (IV, 3 d), stukket tre Aartier senere. F lere Ek sem p ler turde være overflød ige. B reve­ nes T ek st er paa dette P unk t i utallige T ilfæ lde i Modstrid m ed den B etegn else, der for ek omm e r i det sam tid ig b eny tted e Segl. — Fra de dan ske Om skrifter k end es F o rm ern e Segel, Seil, Seigel, S iegel, Ind seigel, Ind siegel, lig e som Ordet Signet ben}dtes, stavet paa forskellig Maade. Om skriften i H orsen s æ ldste Segl ( 5 f ) b egynd er m ed Ordet S ingnum (!), genop taget i den fejl­ agtige F lerta lsform S ign ia i et Segl m ed Aarstallet 1561 (5h ). En korrek t F o rm Insign ia ses i Segl fra L em v ig (II, 9 g) og R udkøb ing (III og IV, 16 i og k). R ibe lader i flere Segl fra M idten a f det 16. A arhundrede (IV—VI, 15 b—d) F o rko rtelsen S ’ følge af „& arm a“, for derefter kun at sætte R. S. V. o: R ibe Stads V aaben over Sk joldet (VII, 15 e). Christian shavn s Seglom skrift in d eh o ld er Ordene Chri- stianshaffns Stadtz W ab en , efterfulgt a f den allerede om talte D evise. D et siger sig selv, at Købstædernes m est an seelige Segl oftest fandt A n v e n d e l se ved højtidelige L ejligheder. Ikke des m ind re er selv H y ld inger und ertid en kun beseg led e a f Borgm ester og Raad- mæ nd person ligt, lig e som talrige E k sem p ler viser, at flere forhaand envæ rend e Signeter er brugt i F læng. Man kon staterer yderligere, at et Signet, der paa Grund af Fejl i Om skriften snart afløses a f et andet, ikk e derfor bortkastes, m en , afvek slend e m ed det ny, stadig er i Brug. At Malmø — som allered e om ta lt — efter en V aaben tildeling, der resu lterer i sm ukk e Vaabensigneter, længe sam tidig bruger sin æ ldste Stam pe m ed K irken, sætter andre Ek sem p ler h e lt i Skygge. D et v il ses, at ad sk illige Segl kun er fundn e i E t E n k e l t E k sem plar , et F o rh o ld der naturlig­ v is kan bero paa ren e T ilfæ ld igheder. F or utallige B reves V edk omm end e er Seglene affaldne, m ange andre bærer kun p erson lige Segl, h vo rtil k om m e r den sikkert store Mængde af forsvundn e eller bort­ gem te Breve. M u ligheden for at finde det enk elte Segl, m aa sk e kun b enyttet ind en for en forho ld s­ v is b egræn set T id, forringes derved betydeligt. Har B y en om tren t sam tid ig ejet to eller flere Signe­ ter, er det a f gode Grunde oftest fu ld k om m en h aab lø st at gætte sig til hv ilket, der har været i An­ v end e lse, om Seglet er affaldet. Drejer det sig om et paatrykt Segl, kan en rund P let paa Brevet, ang ivend e Størrelsen , dog h er give v isse F ingerpeg. S elv om kun et enk elt Segl kendes, hvad den paagæ ldende B y angaar, v il det altid være um u lig t sikkert at regne m ed, at det netop er dette, som nu er borte, da et Signet, af h v ilk et in tet Aftryk kendes, kan have været anvendt. Da R ønn e i 1562 fik sit Vaaben, beretter B y en s Fu ldmæ gtige, at m an h id til har haft en Segl m ed tre F isk. A f dette er I n t e t E k sem plar F u n d e t . I en Indberetn ing af 23. Maj 17551) til Thurah fortæ ller Sognepræ sten Søren B redal i Borre paa Møen, at den forsvundn e Købstad af samm e N avn havd e haft et Segl m ed „en harn isk et Mø eller Jom fru tillig em ed et P rospek t af Møens K lin t“ (!),

*) Tome II, 737 (Nationalmuseet).

13