S_DanskeKøbstædersSegl_Indtil-1660

sk eln es. K øb enhavn brugte 1549 en Snøre flettet a f rødt og grønt, Aaret efter af rødt og blaat og 1592 a f rød t og gult. M edens B yen ved H yld ingern e 1584—1648 kun hængte Seglet i P ergam en tsrem , b e­ ny tted es 1650 et rødt, 1655 et ly seb laa t fladt S ilkebaand . I samm e A n ledn ing anvend er M alm ø 1608 en b laa-hv id -rød Snøre, for to Aar efter yderligere at flette gu le Traade samm en m ed de tre nævn te Farver. — tilsted evæ r e lsen af T ræ - E l l e r S ø lvk a psler om ta les altid. Ad sk illige a f de første viser god t D rejerarbejde. D e kun i enk elte T ilfæ lde b eny tted e Sø lvkap sler er geng ivn e paa P lan ch ern e (Aalborg, l c og Vord ingborg, 22 g, m en kun Laagene, sam t Malmø, 29 a—d, Ystad 32, h og i). En saadan L uk su s har H oved stad en ikke tilladt sig. Efter L egenden angives Seglets S tø r r e l se o : selve Seglfladens D iam eter i mm , even tu e lt ovale eller paa and en Maade form ed e Segls Højde og Bredde, alt regnet efter Graveringens yderste Grænse. Paa Grund af m ange Segls yderst slette T ilstand kan et saadan t Maal kun betragtes som om tren t­ ligt. D er kan h er væ re A n ledn ing til at bemæ rke, at u tv iv lsom m e Aftryk af samm e Signet v iser v a r i­ erend e Maal. V ok sets K onsistens kan b evirke en U dv id else eller en Samm en træ kn ing under A f k ø lin ­ gen. D e to Ek sem p larer a f H elsingborgs æ ldste Segl (25 a og b) v iser en saadann A fvigelse i Størrelse. Seglet fra 1468 bestaar af haardere Voks, der er hurtigere stivnet og derfor noget m ind re end det m ere „ud flyd te“ E k sem p lar fra det fø lgende Aar. Ogsaa Træ- eller Sø lvkap slen syn es at have b ev ir­ ket en v is Samm en træ kn ing af Vokset. F o r P ap irsseg len es V edk omm end e ses ogsaa A fvigelser. Det i fugtig T ilstand over V ok set anbragte haardere eller b lødere, tykkere eller tyndere Pap irsdække har und er Tørringen trukket sig samm en i hø jere eller ringere Grad. — U nd er F o tograferingen er den nøjagtigste Ind stilling iagttaget. A lle Optagelser, som varierede m ere end en m m fra O riginalen, er om tagne. D et v ild e, hvad m ange Segl angaar, være a ld eles ugørligt at citere en h v er F o r ek om st 1). Det æ ldste og det yngste af de fundn e E k sem p larer næ vn es stadig, u an set T ilstanden , d enn e være nok saa slet, end v id ere E k sem p larer, der paa en eller and en Maade supp lerer det geng ivn e Segl. D er er ogsaa taget et vist H en syn til den A n ledn ing, ved h v ilk en Seglet b lev benyttet. Saaledes er Segl un ­ der v isse vigtige D okum en ter, f. Eks. a lle H yld inger citerede, om de da viser B y en s Segl, hvilket, som allered e nævnt, in g en lu nd e altid er T ilfæ ldet. S elv naar S ignetet endnu er i B eho ld , kan F o re ­ k om sten af Seglet være af Interesse. Det er u tv iv lsom t lyk k ed e s T h i s e t at paapege forskellige, gan ske vist unavng ivn e P ersoner, h v em v isse Grupper af Adeliges S ig n e t er efter S eglene at d øm m e m aa tilsk r iv e s2), idet b estem te d e­ korative eller tekn isk e E jend omm e ligh ed e r gaar igen paa en saadan Maade, at de virkelig forlener d isse sm aa Kunstværker m ed Signatur, om end en an on ym . E t tilsvarende Forsøg v il for Købstads­ seg len es V ed k om m en d e v istnok være ugørligt. Man kan dog m ed fuld S ikkerhed paapege, at de Segl, m ed Aarstallet 1584, som de b o rnh o lm sk e Købstæder A ak irkeby (1 a), H asle (3 h) og R ønne (161) be­ nytter ved P rin s Christians H yld ing samm e Aar, m aa tilskrives en og samm e Gravør, der ligeled es har ud ført det Signet, som Øens N ørre H erred lod sig lave i samm e An ledn ing. Sam tidig fik Svaneke (19 e), N ek sø (10 i) sam t Vester, Øster og S ønd er H erreder S igneter a f en langt ringere Kvalitet. Her ses det altsaa, at to Gravører har staaet til Raad ighed for de b o rn h o lm sk e Øvrigheder, om m an da ikke v il m en e , at Øster og S ønd er H erreder, hv is Segl m aa sk e bærer V idne om ringere Evner, yderligere kan sky ld es en tredie. D en uden Samm en lign in g dygtigste opnaaed e kun fire af n i B e­ stillinger. Det var fristende, m en sikkert m ind re klogt at forsøge en P aavisn ing af analoge E k sem p ­ ler, h v ilk et form en tlig ogsaa vild e falde ud en for næ rvæ rende Arbejdes Ramm er. Med H en syn til en Gruppering af Seglene efter Værksted, i hvert Fald kun m u lig i de aller færreste T ilfæ lde, m aa en stilistisk A nalyse gaa Haand i Haand m ed en Vurdering af den af de paagæ ldende Kunsthaandvær- i) Naar intet andet er bemærket, findes det paagældende Arkivale i Rigsarkivet. Det erindres dog, at den Arnemagnæanske Samlings Pergamentsbreve opbevares paa Universitetsbiblioteket. 2) Lidt om gamle danske Sig­ neter og Signetstikkere, Tidsskrift for Kunstindustri VI (Kbhvn. 1890), Side 127—138. 15