DenDanskeKomediesOprindelse_1918

99

Arnoldt, der laante Capion 7000 Rdr. til Husets Opførelse, men det kan ikke være rigtigt. Intet samtidigt Dokument beretter om, at han forstrakte Capion med Penge eller paa anden Maade støttede ham — med mindre det var hans Kapitaler, Jøden opererede med og skulde bringe det mest mulige ud af. Saaledes hænger det rimeligvis sammen vi har Beviser for, at Arnoldt i andre Tilfælde bar sig ad paa en ganskei lignende Maade. En Major Henrich Esemann havde, da han skulde giftes, laant en Sum Penge hos Jøden Jacob Moses Fürst og mente ikke at have med andre at bestille, da hansVeksel pludselig var kom­ men i General Arnoldts Hænder. Majoren havde Vanskelighed ved at yde de høje Renter og Arnoldt tvang ham til at give Pant i sin Ejendom, som han derpaa lod sætte til Auktion (1728)l). General Ar­ noldt var i det hele en bjergsom Mand. Han var en lille Tid Ejer af Roskilde Kro, som han ligeledes fik udlagt for Prioritetsgæld, han laante Penge ud mod Veksler, bl. a. til Hofretsassessor Conrad Bøfke, der uheldigvis var umyndig ved Laanets Stiftelse og blev fritaget for at betale ved Højesteretsdom. Uden Barmhjertighed lod han sine tid­ ligere Forbindelser sætte fast, naar de ikke kunde klare deres Gæld; saaledes gik det i 1727 Isaac Wallach og i 1728 Kommerceassessor Svend Kragh, der en Tid synes at have fungeret som hans Sekretær2). Æren for at have hjulpet Capion til Opførelsen af det første dan­ ske Skuespilhus tilkommer ikke Arnoldt. I en Række Breve og Memo­ rialer fra 1728, hvori han omtaler sit Forhold til Komediehuset, staar ikke noget saadant, først i et Privilegium fra 1747, som han sikrede sig ved Skuepladsens Genaabning under Frederik den Femte, forekommer den Ytring, tidligere Forfattere bygger paa. Ser man nøjere til, stam­ mer den fra ham selv. Da Iver Als og hans Fæller sendte Kongen Udkast til Privilegier for den nye Skueplads, fik Arnoldt, der i det sidste Afsnit af sit Liv opholdt sig i Kristiania, Udkastet til Erklæring- man vilde nødig gaa hans gamle Rettigheder for nær. Stædigt, og ud fra rent økonomiske Synspunkter forsvarede han disse Rettigheder, som han aldrig havde faaet Brug for. Man havde blot til Hensigt, skrev han, at indskrænke hans Ret og selv faa Privilegium paa al Slags Skuespil. „Med lige saadan Privilegier haver da Estine Capion xr l),ovK;o ° r rf kretærens Breye 17 3 0 - Nr- 180'8 1 -' SJ*11- Miss. 1730, Nr. 187 (8. Maj); Major Esemann skriver 18. Febr. 1730 bl. a. at han „vom Anfang kein Geld vom H. General-Major Arnoldt empfangen’, sondern vom Juden, den er entweder mir unwißend seine Gelder zu Vernegociren gebraucht oder von denen er meine Wechßels an sich gebracht.“ ) LAS. Kbhvns Rytterdistrikts Birks Skøde- og Pantebog Litr. B, Fol. 192 og 257; DK. Supplikprot. 1726 I, Nr. 554, og Højesterets Voteringsprot. 1728 Fol. 176 ff.; LAS. Kbhvns Notarialprot. 1724-26, Fol. 557, 1727-28 Fol 232 og 575. ’

7 *