DenDanskeKomediesOprindelse_1918

100

været forsynet, som anledigede mig at forskyde ham en anselig Kapi­ tal, han til et vel indrettet og bekvem Komødiehus behøvede, som og af ham paa min Bekostning blev opført, hvorefter disse Privilegier paa mig, som samme til min Betaling var overdragen, af højstsalige Kongen allernaadigst blev konfirmeret, men som allerhøjstbemeldte Hans Kongelig Majestæt ikke allernaadigst fandt Behag udi deslige Repræsentationer, saa har samme cesseret siden Anno 1729, og derved haver en Kapital af 7000 Rdr. imod 18 Aar været for mig frugtesløs og ud af Hænderne“. Ytringerne i denne Erklæring1), der er udfær­ diget af en Skriver og blot undertegnet med den 78aarige Oldings rystende Haand, kan umulig være i Overensstemmelse med de histo­ riske Forhold. Enten har Fortiden staaet i en Taage for den gamle Mand eller han har villet besmykke sine Pengetransaktioner. Da Arnoldt fandt det raadeligt at sikre sig Capions Hus i Efter- aaret 1725, var Komedierne forlængst ophørt, og det gjaldt om at finde en passende Anvendelse for det. Af Rygter, der gik i Byen, kan slut­ tes, at han havde Planer om at skabe et Garnisons-Bryggeri ud af det øde Komediehus. Naar det berettes, at der allerede var givet Privi­ legium paa et saadant Anlæg, saa var Meddelelsen forhastet, og hele Planen strandede, da Arnoldt overhovedet ikke blev retmæssig Ejer af Komediehuset denne G ang2). Det forholdt sig saaledes. Montaigus Misligholdelse af Forpagt­ ningskontrakten og Capions deraf følgende Fallit, maaske ogsaa Penge­ vanskeligheder for Isaac Wallach, havde medført Restancer paa Laanet fra Krigshospitalskassen, der som en offentlig velgørende Institution ikke kunde tage uvedkommende Hensyn. Kancelliforvalteren Fred. Seckman lod derfor paa Kassens Vegne i Oktbr. 1725 gøre Indførsel i Komediehuset, som kom til Auktion og 9. Novbr. tilsloges Arnoldt for 3325 Rdr., saaledes at netop Krigshospitalskassen blev dækket; selv havde han jo i Forvejen overtaget den sekundære Pantegæld. Men Salget blev ikke approberet, fordi Arnoldt protesterede mod Kon­ ditionerne. Seckman var nemlig personlig interesseret i Husets Salg og havde faaet indskudt en Bestemmelse om, at de 450 Rdr., for hvilke han havde Pant i Husets Indtægter, skulde udredes forinden det lov­ lig kunde afhændes. Denne Fordring vilde Arnoldt uden om. Hos ham var Forpagtningskontrakten havnet i Kraft af Wallachs Transport, han maatte altsaa være berettiget til at oppebære Indtægterne. Der udspandt sig nu gennem Notarius publicus en Noteudveksling om dette Spørgsmaal, hvorunder Seckman hævdede med kølig Ro, at Ret- *) Sjæll. aabne Breve 1747, Nr. 524. — Ogsaa Udtrykkene i Reskript af 8. Oktbr. 1728 (Rep. Nr. 71 og 72) er en let Tilsløring. 2) Hollst. Corr. 1725, Nr. 197.

Made with