DenDanskeKomediesOprindelse_1918

101

ten var hans. Harmfuld vendte Generalen sig til Krigshospitalets Di­ rektører, to højtstaaende Officerer, der imidlertid lod deres Kollega for- staa, at naar Hans Majestæt havde betroet Seckman Hvervet som Kasserer for Krigshospitalet, vidste denne ogsaa nok at røgte sit Embede paa rette Maade1). I Decbr.-Jan. stod disse maliciøse Forhandlinger paa. Sagen hold­ tes svævende, Arnoldt blev ikke Ejer og Komediehuset fik vedblivende Lov til at være hvad det oprindelig var bestemt til. Begge Parter maatte foretrække en ringe Indtægt fremfor at lade det ligge hen. Det] kom Aktørerne til Gode. I Febr. 1726 genaabnedes Skuepladsen med Tartuffe efter et Aars Standsning. .Uagtet den haarde Skæbne“, hed det i Bekendtgørelsen om denne Begivenhed, „som de danske Komødier paa nogen Tid har maat friste, have dog de kongl. privile­ gerede Acteurs stræbt af yderste Kræfter og Formue til at soutenere paa deres egen Risiko dette Slags Skuespil, som saa ofte har fundet Be­ hag hos Nationen“2). At Aktørerne opretholdt Komedien „paa deres egen Risiko maa betyde, at de nu stod for Kassen, betalte Lys og Musik m. m. og delte Resten indbyrdes, uafhængig af Seckman og Arnoldt, som kun fik 10 Rdr. for hver Aften der ydedes den danske Komedie Husly3) ganske paa samme Vis som en Komediantbande eller Gøglertrup, der drager fra Sted til Sted. Paa en lignende Maade maa Økonomien være ordnet allerede tidligere, efter at Montaigu havde sluttet Kontrakt med Capion om Komediehuset. Skønt Standsningen i 1725 utvivlsomt havde genvakt noget af den gamle Interesse for den danske Skueplads, saa er Indtrykket, man faar af den righoldige Spilleliste for Tiden Febr. 1726—Febr. 17274), dog næppe vejledende. Det er en Tilfældighed, at der er bevaret saa mange Plakater og andre Efterretninger, mange flere end fra Skueplad­ sens første glimrende Aar. Men tydeligvis gjorde den danske Bande sit Bedste for at imødekomme det store Publikum, hvis talrige Nærværelse man i saa høj Grad havde nødig. Ved Sommerspillenes Begyndelse bragtes flere nyoversatte franske Stykker paa Scenen, af og til spilledes Holberg, men Besøget sløjede stærkt af mod Slutningen af Maj, og Ak­ tørerne drev det til at give fire Stykker paa een Aften, for at Tilskuerne ikke skulde gaa misfornøjet bort5). Som Terminskomedie gaves det sikre Kassestykke Ellevte Juni og kort efter Den pantsatte Bondedreng for første Gang. Vel var Molière og Holberg Repertoirets faste Grund­ piller, men Moliéres Stykker maatte jævnlig udpyntes med Danse *) Rep. Nr. 47. 2) Extr. Rel. (8vo) 1726, Nr. 9, jvfr. Werlauff 469 8) Rep. Nr. 48. “) Sml. Side 126 ff. 5) Plakater 24/s og 27/s 1726.