DenDanskeKomediesOprindelse_1918

141 fylde Aftenen ud — saaledes anvendte Aktørerne dem i al Fald. Man vil lægge Mærke til, at der ingen udprægede Samfundssatirer er blandt disse otte, det er fortrinsvis Stykker, hvori Løjerne har Over­ taget; de hører alle, paa eet nær, til de foran opstillede to sidste Grup­ per. Samtidig med, at Holberg mildnede Satiren og gav Komedierne et endnu muntrere Tilsnit, gik han over til en mere moderne Form. I den oprindelige Stamme, den vægtige Førstegrøde af hans drama­ tiske Forfatterskab, havde han holdt sig til den gamle Komedies regel­ rette Inddeling i fem Akter; thi ganske vist er Stundesløse — der hører til de ældste, skønt den først fremkom 1726 — i sin nuværende Form en Treaktskomedie, men allerede Rahbek formodede, hvad der vistnok ogsaa er rigtigt, at den oprindelig havde været i fem Akter1). Blandt de otte derimod er der — som Martensen har gjort opmærksom paa2) — ingen Femaktskomedier, største Parten er i tre, enkelte kun i een Akt8). Rimeligt er det forøvrigt, at Skuepladsens praktiske Krav, navn­ lig den korte to Timers Spilletid, har bidraget til, at Holberg gik over fra Fem- til Treaktsstykket — mere maaske end de litterære Hensyn. Af Grundstammen kom kun tolv Komedier til Opførelse. Tre af dem, som Holberg gav Løfte paa i Just Justesens Betænkning, nemlig Johannes (senere Erasmus) Montanus, Don Ranudo og Hekseri eller Blind Allarm, alle Femaktsstykker, kom slet ikke frem paa Komedie­ huset i Lille Grønnegade. Det samme gælder tre andre, der først duk­ ker op i Udgaven 1731, men efter al Rimelighed er skrevne i de Aar, Skuepladsen bestod; det er Femaktskomedien Rosiflengius (senere Det lykkelige Skibbrud) og Treaktsstykkerne De usynlige og Den honnette Ambition. I andet Levnedsbrev4) har vi Holbergs Ord for, at de fem af disse seks Komedier ikke spilledes i Frederik den Fjerdes Tid, for Don Ranudo, der trods den først tagne Bestemmelse ikke kom med i Udgaven 17315), maa Beviset søges i den Notits, Benjamin Dass har vedføjet sin Afskrift8). At de seks Komedier ikke opførtes, kan skyl­ des Tilfældigheder, det kan ogsaa være Aktørerne, der var utilbøjelige til at lade dem komme frem, eller Holberg selv, der holdt dem til­ bage. De Formodninger, man kan opstille — og som Rahbek J) Holberg som Lystspildigter III, 255. 2) Martensen I, 57, 275. 8) Diderik Menschenskræk, der ligesom Arabiske Pulver og Julestuen er overleveret os i een Akt, har Martensen inddelt i tre (I, 56 ff. og IX 7 ff ) ) Winkel Horns Oversættelse, S. 197f. °) Sml. Prænumerationsbekendtgørelsen i Lærde Tidender 1730, Nr. 26; her findes ogsaa de ældre Titler Johannes Montanus eller Hans paa Bjerget og Rosiflengius. J 5 8) Conscripsit hane comoediam celeberr: Prof: Lud: Holberg, acutissimus apud nos morum censor, nunqvam vero in Theatro Danico exhibita fuit nec typis impressa (findes paa Bindets første Inderside).