DenDanskeKomediesOprindelse_1918

143

den enkelte Aktør fik Lov til at ekstemporere; Forfatteren til „Kort Undervisning“ hævder netop, at den franske Komediant har det forud for Italieneren, Tyskeren og Englænderen, „at han bliver ved det, han har lært udenad, og dog med saa artig en Maade ved at udføre dem [ni. sine Roller], at han forhverver baade Komødien og sig selv Be­ rømmelse“1). Men Ord og Detailler i det oversatte Repertoire har utvivlsomt ved Indstuderingen maattet underordne sig de givne For­ hold. At Holbergs Tekst er behandlet med større Pietet, tør næppe forudsættes. Hvor letløbende og ligetil hans Replikføring og Scene­ gang i de fleste Tilfælde end maatte være, saa udelukker det ikke, at den fagmæssige Aktør kan have fundet Smaaændringer nødvendige, og Holberg, der havde Respekt for Montaigu, var næppe den Mand,' der gjorde Ophævelser over slige Smaating2). Hvor meget af den Slags, der kan være gaaet over i den trykte Komedies Tekst, er et Spørgsmaal, det tilkommer Litteraturhistorikerne at besvare. Dermed er ikke sagt, at det er Aktørernes Værk, naar f. Eks. Den politiske Kandestøber hver Gang den tages op paany (Septbr. 1723, Juli 1726) er forbedret med nye Scener3). Det er naturligvis Autor, der har haft den under Filen, enten for at pynte paa den, naar den havde mistet Nyhedens Interesse, eller for at raade Bod paa Mangler, han havde lagt Mærke til under Opførelsen — ligesom han omarbejdede Mester Gert til Eenaktskomedie og gjorde Vægelsindede til Treakter. I og for sig kan Ændringer, som vi anser for lidet heldige, være vel be­ grundede i Øjeblikkets praktiske Krav. Som A. D. Jørgensen har sagt er det først Eftertiden, der fuldt ud har tilegnet sig Holberg4). Samtidens Tilegnelse bevægede sig paa Overfladen, gik ikke i Dybden. Karakteristisk er det, at Aktørerne regner Pantsatte Bondedreng og Henrik og Pernille til deres „aller­ bedste Stykker“5), at Ellevte Juni og Maskeraden gentages „efter Be­ gæring 6), at Pantsatte Bondedreng ved Førsteopførelsen „fandt aller- ]) Dansk Minerva 1818 II, 442 f. ) Karakteristisk for Aktørernes Opfattelse af deres Forhold til Autors Ar­ bejde er Historien om Brueys og Palaprats Le Grondeur, der første Gane opførtes i Paris 1691. Autor var bleven nødt til at foretage en Rejse kort benyttedo Lejligheden til ganske at o«- et FeraatestikL tS ét b/f S t e s P“ Scenen, bl. a. reducerede de del fra et remaktsstykke til et Treakts. Men det gjorde stor Lykke i sin ændrede erFrance° i f ParfisElk 8 fi 4 ° 9 D? - S f S n HiSt' anecdoticlue de l’ancien Théatre a U a ’ Paris 1864, S. 155). Det er maaske til Dels en Fabel men alene at den har kunnet opstaa, er i og for sig oplysende ’ 1 Extr. Kel. ( 8 * 0 , 1723, Nr. 77, og Plakat *1726"" ) Johannes Evald (Kbhvn. 1888) S 40 ”) Plakat 1726 n /n. e) Plakater 1723 18/a og 1724 28/2.