DenDanskeKomediesOprindelse_1918

146 ger'1)- Men havde der om Holbergs Komedier staaet Røre eller de havde vakt Mishag udover enkeltes stille Forargelse, saa maatte der paa en eller anden Maade være naaet Vidnesbyrd derom til vor Tid, thi de første Tiaar af det attende Aarhundrede er dog ikke Middel­ alder. En Kendsgerning er det imidlertid, at ingen samtidig har lagt Vind paa at antegne noget om Komediernes Skæbne ved deres første Fremkomst. Ikke andre end Autor selv. Han taler om Avind og han forsvarer sit Forfatterskab. Af Olsvigs Hypotese2), der saa grundigt skød over Maalet, er blevet det tilbage, at første Levnedsbrev i visse Maader maa betragtes som en Apologi. Det apologetiske Element er vel oprindelig bestemt af Kølighed, Uvilje eller Misforstaaelse fra forskellige Sider, men er for Holberg (baade i Fortalerne og i første Levnedsbrev) blevet et Middel og en Anledning til at gaa nærmere ind paa Øjemedet med de satiriske Arbejder og belære Samtiden om det moralsk-patriotisk-nyttige i hans Virksomhed; selv havde han jo ingenlunde ringe Meninger om den. Har Hensigten med Levneds­ brevets latinske Form først og fremmest været at faa oplyst Udlandet om, hvad der udrettedes i Danmark — eller snarere hvad Ludvig Holberg udrettede —, saa har det næppe heller ligget uden for hans Tanke at faa de hjemlige lærde Kredse nærmere i Tale; Gram læste det ogsaa straks8). løvrigt er der en Forbindelse mellem første Levnedsbrev og Holbergs Stilling til Skuepladsen og Komediedigtningen, som tilstrække­ lig forklarer dets Fremkomst. Det er øjensynlig tænkt som en Afslut­ ning paa den satirisk-dramatiske Periode i hans Skribentvirksomhed og er efter hele sin Tendens en litterær Redegørelse, netop saaledes formet som man kunde vente den fra Holbergs Haand; i en let og skæm­ tende Stil ridser han Linjerne op for sit Liv og hidtidige Virken, sam­ tidig med at han begrunder og forsvarer sit Forfatterskab. Angaaende Holbergs Forhold til Skuepladsen og Aktørerne rejser der sig uvilkaarligt mange Spørgsmaal, som imidlertid næsten alle maa forblive ubesvarede, fordi Grænserne for vor Viden er saa snævert trukne. Over for Publikum var og blev han anonym, om end ikke x) Samlade Vitterhetsarbeten af Svenska Forfattare, udg. af Hanselli, V (Upsala 1863), 245. 2) Det store Vendepunkt i Holbergs Liv, Bergen og Kbh. 1895. For­ uden i Bruuns bekendte Modskrift (Ludvig Holbergs trende Epistler) er Ols­ vigs Anskuelser imødegaaet af Karl Mortensen i en større Afhandling (Edda I og II). I en noget afklaret Skikkelse hævdes de stadig af Just Bing (Dan­ ske Studier 1904, Maal og minne 1914, Ludvig Holberg i „Nordmænd“ 1917); hvad Dr. Bing navnlig støtter sig til; Levnedsbrevets Forord og Efterskrift, den aabne Plads til det undertrykte Universitetsprogram (som naturligvis ikke kunde meddeles Offentligheden), er næppe andet end Fik­ tioner — Han6 Mikkelsen og Just Justesen paa en anden Maade. s) Grams Brev til Fabricius i Hamborg af 3. April 1728.