DenDanskeKomediesOprindelse_1918

152

hvortil sandsynligvis maa føjes: Menechmi1).

De to trykte udkom begge i 1725 efter at Skuepladsen var lukket. Dobleren siges udtrykkelig at være oversat „til det Danske Theatri Brug“ og der findes Plakater, hvori Stykket er anmeldt til Opførelse, hvilket derimod ikke er Tilfældet med Forliebtes Galenskaber. Men det udelukker ikke, at begge Stykker er opført allerede i Perioden 1722- 252); rimeligvis har de fleste af Regnards Stykker hørt til den franske Hoftrups Repertoire. Derimod er det sikkert, at Det gavmilde Testa­ mente først kom op i 1727. Femaktskomedien Dobleren, Regnards bedste, er rettet mod Spille­ galskaben, der ogsaa rasede herhjemme, ikke mindst i de Aar, den første danske Skueplads bestod. Stykkets Hovedkarakter er anskuelig skildret i sin Svingen mellem Lidenskab og Anger, blandt Bifigurerne er en Jean de France-Baron, der viser sig at være Bedrager8). De For­ liebtes Galenskaber (3 Akter) er ringere af Indhold og uden egentlig Tendens; de elskende anstiller sig forrykte og besatte for at overliste den gamle, der selv vil have sin Myndling til Ægte, hvilket giver Anledning til Forklædninger og Løjer, der understøttes af Stykkets obligate Tjener, den snu Crispin. Det er Prosaoversættelser efter Ori­ ginaler paa Vers og begge Stykker skal være fordansket af Seckman4). I Forliebtes Galenskaber forekommer dog flere Germanismer end i Moliéreoversættelserne, f. Eks. Gerafl (i 1. Akt 1. og 2. Sc.), Hinder- hold (1. Akt 1. og 3. Sc.), slau (1. Akt 5. Sc.), fryndlig (2. Akt 6 . Sc.)5), medens Dobleren i Udførelsen er Gnieren lig. Her som i Moliére­ oversættelserne findes Udtryk for det kraftfulde Folkesprog: Holt du Kieften (i Orig. tais-toi), Gaa Fanden af Syne, du Pulverheks, din Hel­ vedes Brand, din Jøde-Tæve (i Orig. Adieu, tison d’enfer, fesse-mathieu femelle). Man støder paa Navne som Borrevejle Skov, Kongsberg Sølvværk og Bremerholm, her omtales Maskeraderne og Lisken Ung­ karls Trøst, en Glædespige, der i Originalen hedder Margot de la Plante. Karakteristiske er Replikker som (1. Akt 2. Sc.): „Jeg ved det er jo ikke Fastelavnsmandag i Dag, du vil vel ikke piske ham op og fortjene varme Hvedebrød?“, medens Orig. blot har: Voudrois-tu voir ’) Opføres nemlig i Schwarz’s Liste som oversat af Seckman. 2) Lærde Tid. 1725, Nr. 27 og 33. — Gnieren udkom først i Trykken 1724, Adelige Borger, der var spillet ved Hoffet 1723, tryktes 1725. 8) En af Personerne i den danske Oversættelse af Dobleren hedder Mad. Staabi (i Orig. Mad. La Ressource); det er benyttet af Holberg i Den pantsatte Bondedreng. 4) Ais’s Haandbog (sml. Note 2 til Side 134). 5) fryndlig forekommer dog ogsaa i andre af de bevarede Komedietekster.