DenDanskeKomediesOprindelse_1918

153

mon Maître in naturalibus; eller (3. Akt 2. Sc.): „Det er de rette høje Tanker man skal gøre sig i slige Tilfælde, og det er at tale ret lige­ som man kunde læse i Astræa“, i Orig.: Voilà lès sentimens d’un Héros de Cassandre. Det er den samme brede Gengivelse som i Gnieren, den forfladede Replik, lokaliseret og iklædt en drastisk vir­ kende Form. Et enkelt Eksempel endnu er tilstrækkeligt, f. Eks. af Dialogen mellem Grevinden og den falske Baron, som i Oversættel­ sen er Søn af en Reutendiener i Hamborg (4. Akt 6 . Sc.). Talen er om hans Medbejler. „Er det maaske den Herremand“, spørger han, „den Straajunker, den Oksenpranger, som har ladt sig nobilitere for 14 Dage siden, den Monsieur Lømmel, som har bygi den Herregaard op og har ladet sætte en prægtig Marmor-Sten over Porten og ladt skrive derpaa Lømmelsborg med forgyldte Bogstaver, den lækre Junker, over hvis Dør der nylig hang et Skilt med Opskrift, at der var at faa til­ købs Spege-Sild, Islandsk Lamme-Kød, Flæsk, Smør, Sursteg, Sæbe, Tjære, Bastreb, Træsko & cætera? Den mægtige Herre, hvis Sal saa- vel her i Byen som paa Landet er omhængt med lutter Skilderier af hans høje Forfædre, som han kalder med de gæveste Adels-Navne, fordi de tjente for Kuske hos saadanne Herrer, og naar man vilde kalde paa dem uden for Vor Frue eller Nicolai Kirke-Port, saa raabte man Krabbe, Sehestedt, Scheel?“ De andre kendes kun i den Skikkelse, hvori de kom til Opførelse paa den genoprettede Skueplads. To af dem, Le Légataire og Menechmi, er Femaktskomedier, de tre er Smaastykker i een Akt; La Sérenade har helt ned til moderne Tid hørt til den franske Scenes mest yndede Stykker1). Til Skuepladsens ældste Repertoire hører Hauteroche’s fortræffelige Treaktskomedie Crispin Médecin, som endnu spilledes — og det flere Gange — i Perioden 1726-27. Oversættelsen er bevaret i Haandskrift og skyldes daværende Kancellisekretær, senere Landsdommer i Fyn, Jacob Bircherod, der i sin Ungdom levede i Paris som Sekretær hos den danske Gesandt. Han havde i 1720 ledsaget Løvenørn paa Rejsen til Stockholm i Anledning af Fredsslutningen og kan i denne Statsmands Hus være kommet i Forbindelse med Montaigu, som i en Række Aar var Løvenørn behjælpelig med den franske Korrespon­ dance2) — hvis det da ikke er Rostgaard, der har ladet Bircherod be­ sørge Oversættelsen. Haandskriftet havnede i hvert Fald i hans Biblio- *) Om Jean François Regnard (1655-1709) og hans Komedier se f. Eks. V. Fournel, Le Théâtre au XVIIe Siècle. La Comédie. Paris 1892, S. 340 ff., og Oeuvres complètes de R., ed. par Fournier, Paris 1875. 2) Danske Saml. III, 27.