DenDanskeKomediesOprindelse_1918

164

get saa veP som han det til „andres Forlystelse havde ønsket“. Man fejler dog næppe, naar man antager, at det blot var et Paaskud for offentlig at kunne dokumentere, at det var ham, som først havde ud­ formet en Komedieide, der havde slaaet saa godt an1). Det ligger i Sagens Natur, at disse to Stykker ikke kom til Op­ førelse. Det ene vilde Aktørerne ikke spille, det andet kunde de ikke spille, om de ønskede at bevare et godt Forhold til Holberg. Men Paulli skrev andre, der var lykkedes bedre. I sit Tilsvar i „Tvende splinter­ nye Breve“ nævner Holberg Den seende blinde som det Stykke, Paulli selv anser for sit bedste. Det blev opført og trykt 17232), og var alt- saa ældre end de to allerede omtalte; det kom tillige paa Scenen i 1726 og Aktørerne giver det da Prædikat af en „meget fornøjelig Ko­ medie“3). Paa Kongens Nytorv blev det taget op i Juni 1754, faa Maaneder efter Holbergs Død — et Tilfælde, der ser ud som en Tanke —, og holdt sig paa Repertoiret indtil 1768, men blev dog kun sjælden spillet4). Det er et Treaktsstykke i eftermoliéresk Stil, hist og her kvikt i Replikken, men meget naivt i Karakteristikken. Paulli kender sin Molière, forstaar at binde Knuden og løse den igen, men fattes Gnisten, det „lidet Pund at komme Folk til at le“, som netop var Holbergs stærke Side. Handlingen er den gængse: de elskende, der ikke kan faa hinanden, fordi Jomfruens Farbroder, i hvis Hus hun opholder sig, har andre Hensigter med hende; Tjeneren Mascarille maa derfor tage Affære og spille Farbroderen en Række Puds, der for største Delen bestaar i Forklædninger og andre almindelige Komedie­ løjer. Et enkelt Paafund er usædvanlig i Arten. Elskeren Clitandre, hvem det er forbudt at overskride Husets Tærskel, trodser Forbudet og optræder for Husherrens Øjne, den seende blinde, medens hans Omgivelser paastaar det er lutter Indbildning. Det er muligt, at Paulli er Forfatter til flere Komedier end Nutiden har Rede paa5). Vi kender foruden de omtalte i hvert Fald een: Na­ turen over Optugtelsen, et Femakts-Skuespil, trykt 1724; Efterretning om nogen Opførelse foreligger dog ikke. At Stykket er af Paulli, derom kan ikke herske Tvivl, alene Devisen paa Titelbladet „Andre til Forlystelse“, som gaar igen i alle hans Komedier, og Slutningsvig­ 4) Rahbek udkaster den Tanke (i Holbergs udv. Skr. VI, 357 f.), at den omstøbte Kandestøber er en Tak for sidst for Holbergs Omformning af hans Julestue-Komedie; Rahbek ved blot ikke, om Paullis Julestue virkelig er ældre end hans Kandestøber — hvad den dog maa antages at være. 2) Dend Seendis Blinde, een Comoedie paa tre Acter. Forestillet paa det Danske Theatro Anno 1723. Kbhvn. 1723. 3) Plakat 8/u 1726. 4) Aumont og Collin, Det danske Nationalteater, V 2, S. 228. 5) Jvfr. Holbergs Ytring i Saml. Skr. III, 670, L. 30.