DenDanskeKomediesOprindelse_1918

163 gaaende Tilegnelse af Holbergs Komedier, forstaar man bedre hans Handlemaade ; man begriber, hvor magtpaaliggende det maatte være ham at aabne Samtidens Øjne for den Forskel, der var mellem Paulli og ham selv i Egenskab af Komedieskriver. At hans Frygt for at blive slaaet i Hartkorn med Paulli var begrundet,' fremgaar klart af den Kendsgerning, at det var den omstøbte Kandestøber, ikke Origi­ nalen, som 1729 blev oversat paa Svensk af Magnus Lagerström og senere bragtes frem paa Teatret i Stockholm1). Allerede forinden den omstøbte Kandestøbers Udsendelse var deres Veje krydsedes. De danske Aktører havde bedt Paulli om et Stykke over Temaet Julestue og Maskerade, som alene ved sin Titel maatte faa Publikum til at strømme til Skuepladsen. Det skulde opføres i Julen 1723-24, d. v. s. i Tiden fra Jul til hen mod Fastelavn, da Jule­ stuer og Maskerader grasserede; Julelystigheden varede vel sjælden „til Paaske“, som der staar i den gamle Dansevise, men den holdt ved et godt Stykke ind i det nye Aar. I stor Hast skrev han Stykket sammen og det blev derefter. Det er ubetinget den sletteste Komedie, der foreligger fra hans Haand, raat sammenføjede Scener som Ramme om Julelege og Maskeradeoptrin, blottet for den Festivitas, som et Stykke af denne Art ikke kan være foruden. Aktørerne lod det ogsaa Ugge, og da det ikke var bleven spillet medens Julen varede, fordrede Paulli det tilbage. De maa imidlertid have henvendt sig til Holberg, hvis to Komedier over samme Emne naaede at komme frem inden Fastens Begyndelse; Maskeraden gik tre Gange i Træk, tredje Gang Fastelavnsmandag 1724 „efter mangfoldige honnette Folkes Begæring“ og med Julestuen som Efterstykke — det største Sceneheld, Skueplad­ sen endnu havde at opvise2). Det kunde kun ærgre Paulli. Men han maatte indrømme, at en Sammenligning faldt ud til Gunst for Holberg. Han lod sit Stykke gaa i Trykken for — som han skrev i Forordet — at betage den Mis­ tanke, der kunde falde paa hans Rival; Publikum maatte se Forskel­ len og vide at tillægge Holbergs Stykker den Ros de fortjente. Sit eget undskyldte han; det var paa Grund af Tidens Knaphed ej „gelin- ’) Karl Warburg, Holberg i Sverige (Göteborg 1884), S. 15 ff., 25; Dahlgren, Förteckning öfver svenska skådespel etc. ( = Anteckningar), S.’ 31 ö! ) Fortalen til Paullis Komedie (Jule-Stuen og Masqueraden. Et Skue­ spil paa 3 Acter sammenskrevet Aar 1724. Kbhvn. 1724); Holbergs 1. Lev­ nedsbrev; Plakat 28. Febr. 1724. — Rahbeks og Overskous vidtløftige Be­ mærkninger (henholdsvis S. 47 og S. 217) om Tidspunktet for Affattelsen og Opførelsen af Paullis Stykke bortfalder (sml. Werlauff 237 f.); Marten- sens Udvikling om Stykkernes Fremkomst (II 97 f.) strider mod Paullis Ord i Fortalen. — Et længere Uddrag af Paullis Stykke trykt af Rahbek i Hol­ bergs udv. Skrifter VI, 323 ff. 11*