DenDanskeKomediesOprindelse_1918

176

skyttelse fra oven gjorde Professorernes Stilling vanskelig; i det første halve Aar synes man at have set Tiden an og ladet Tingene gaa sin Gang, men ud paa Foraaret 1723 greb man ind. To af de agerende Studenter, Hald og G ram1), trak sig i Tide til­ bage; mod Ulsøe og Wegner, der helt havde brudt med Universitetet til Fordel for Skuepladsen, kunde der ikke skrides ind, og sandsynlig­ vis har det samme været Tilfældet med Magnus Schou. Høberg der­ imod blev Syndebuk. Han havde gjort Dimisprædiken, laa nu paa Valkendorffs Kollegium og havde disputeret offentlig. Rektor (det var den lærde Teolog Hans Bartholin) foreholdt ham, at „det i ingen Maade kunde forsvares eller tillades hannem at være en Komediant og dagligen at lade sig se paa et Theatro, saafremt han ellers agtede at nyde Stipendio Walchendorphiano, hvilket ad pios usus var hen­ lagt“. Men Høberg havde alt sikret sig Rostgaards Bistand. I et Brev til Kollegiets Efor havde Oversekretæren paa kraftigste Maade interce- deret for ham og ladet forstaa, at det vilde være Universitetets Patron til Mishag, om man i dette Tilfælde vilde gaa frem „efter Rigueur“. Professorerne var dog ikke til Sinds saaledes at lade sig trænge i en Krog. Sagen bragtes frem i Konsistoriums Møde den 13. Marts 1723 og paa Rektors Forslag, om der ikke burde kræves en nær­ mere Forklaring af dette Intercessionsbrev, bestemte Konsistorialerne, at der skulde leveres Storkansleren Kopi af Valkendorffs Fundats og tillige en Memorial „med underdanig Forespørgsel, hvorledes med titbemeldte Høberg skal omgaas til denne nu forestundende Distri­ buts“, d. v. s. til den Uddeling af Stipendiet, der skulde finde Sted ved Paasketid. Storkansleren har næppe villet træffe endelig Bestem­ melse efter denne lidt paagaaende Henstilling og derved paatage sig det hele Ansvar, men maa have udtalt sig til Fordel for Høberg, thi i næste Møde (3. April) viste Rektor Tilbøjelighed til at ordne Sagen i Mindelighed. Han henstillede, om ikke Høberg enten maatte beholde sin Plads i Kollegiet eller ogsaa nyde fuld Distributs, da han endnu ikke var bortvist. Men Konsistoriets Medlemmer var ikke saa velvillig stemte; det besluttedes, at han hverken skulde nyde Distributs eller have Lov til at blive i Kollegiet, dog indrømmede man ham 4 Rdr. for den Disputats, han nylig havde ladet udgaa. Næste Gang Kon­ sistorium var samlet (10. April), blev den senere som Jurist bekendte Andreas Lowson valgt til Alumnus i hans Sted. Høberg vilde dog ikke give Køb og benyttede sig til det yderste af den Interesse for Skuepladsen, der udvistes af Storkansleren og *) Gram findes endnu i 2. Edition af Komediernes l.T o m e (1724) som Frans i Jean de France; det er dog næppe andet end en Skødesløshed, thi Lindorph og Rammel opføres i denne Udgave for hans andre Roller.