DenDanskeKomediesOprindelse_1918

177

Oversekretæren i Danske Kancelli. Han blev boende trods Konsisto­ riums Beslutning. Man lod Pedellerne true ham med retslig Til­ tale, hvis han ikke godvillig flyttede, men det hjalp ikke og Kon­ sistoriet lod ham da indstævne for den akademiske Ret. Stadig gjorde han Regning paa højere Magters Beskyttelse. Han vilde ikke rykke ud, før Stipendiet fra Mikkelsdag til Paaske var udbetalt, og forlangte i sit Indlæg for Konsistorialretten, at Sagen, om det kom til Proces, skulde bringes for et andet Forum. Da dette mishagede Konsistoriets Herrer, søgte han Støtte hos Kancelliet; han ønskede i hvert Fald at kunne vælge imellem at beholde sit Stipendium eller blive ved det danske Teater eller ogsaa at maatte faa sin Sag for Lands Lov og Ret. Konseillet afviste ham imidlertid (16. Juni 1723) — det vilde overhove­ det ikke have med den Ting at gøre. Forinden maa der være truffet et Forlig, maaske ved Storkanslerens Mellemkomst, thi 11. Juni med­ delte Høberg Kollegiets Efor, at han den Dag var udflyttet „af Æ rbø­ dighed for hans Øvrigheds Sentiment“, og Konsistoriet bevilgede ham derfor det forfaldne Stipendium fra Mikkelsdag 1722 til Paaske 1723, nu da han havde efterlevet dets „Vilje og Advarsel“ 1). Den hele Sag, der tydelig nok mere drejede sig om et Princip end om en Person, kaster et klart Lys over Universitetets Forhold til Skue­ pladsen. Vel var den løbet ud i et Kompromis, thi Storkanslerens og Oversekretærens Ønsker kunde man ikke ligefrem se bort fra, men i Realiteten havde Professorerne sat deres Vilje igennem, og denne deres Vilje var præget af den samme Modsætning mellem Kirke og Skue­ plads, der langt ned i Tiden gjorde sig gældende. Et interessant Bidrag yder Sagen til Holbergs Karakteristik. Hans Anskuelser var paa dette Punkt Kollegernes stik modsatte; han giver det til Kende i Fortalen til første Tome af Komedierne, hvor han besvarer Spørgsmaalet, om „det er uanstændigt for smukke Mænds Børn, der ere beskikkede i sin Tid at betjene Kirker og Skoler, at bruges til teatralske Eksercitier“. Hans Svar er tydeligt nok, men er holdt i en lidt spagfærdig Tone, og stærkt understreger han, at det kommer an paa, hvorledes den høje Øvrighed stiller sig. Man har en Fornemmelse af, at han saa lidt som muligt har villet udæske sine Universitetskolleger. Fortalen er efter al Sandsynlighed skrevet paa et Tidspunkt, da Misstemningen mod de agerende Studenter var en Kendsgerning, og kort efter kom den Høbergske Sag og et Par andre lignende til Forhandling i Konsistorium. Blandt dettes Assessorer var ogsaa Holberg, og mærkeligt er det at se, hvorledes han i Egenskab af Universitetsprofessor var i Stand til at skyde Komedieskriverens

s) Rep. Nr. 32 og 35.

12