DenDanskeKomediesOprindelse_1918

178

Ham ai sig. Naar han voterede i Konsistorium, fulgte han det liberale Flertal1), hvis Anskuelser dog var ganske modsatte dem, han lod Just Justesen forfægte i sin Betænkning; en Student, der havde ageret paa et Teater, havde selv efter Flertallets Mening ført et „uanstændigt Lev­ ned“, og man kunde ikke eftergive ham „hans Brøde“ og indlade ham til Examen theologicum, forinden han i nogen Tid havde vist Bedring og opført sig saaledes som det anstod sig en skikkelig Studiosus-). Sligt kunde Holberg billige i Egenskab af Konsistorialassessor, skønt han som Komedieskriver fandt det i sin Orden, at brave Folk, som i deres Ungdom havde ageret Komedier, siden var blevet forfremmede til Akademi, Kirker og Skoler8); han var personlig nærværende i de fleste af Møderne, hvor disse Studentersager kom for, uden at de be­ varede Forhandlingsprotokoller udviser nogen Slags Indsigelse fra hans Side. Det er Kendsgerninger, der tegner os Billedet af en Mand, som ved Skrivepulten kunde hudflette sin Samtid og i det daglige Om­ gangsliv var i Stand til at bøje af og følge Trop. Vi vilde have fore­ trukket at se de samme Anskuelser hævdede blandt de lærde Herrer i Konsistorium som han i Fortalen til sine Komedier spredte i det store Publikum. Havde Høberg frit kunnet vælge mellem Teatret og et gejstligt Embede, havde han næppe valgt det første. Medens Striden med Pro­ fessorerne endnu stod paa, rettede han et rimet Bønskrift til Oversekre­ tæren om Hassing Kald i Thy, nogle Mil fra Thisted*); det former sig i Hovedsagen som et Forsvar for hans Stilling til Skuepladsen, bl. a. hedder det: Hvad har jeg Stymper gjort? Har jeg mod Himlen syndet, Har jeg om rette Gud urette Tro forkyndet? *) Det var Folk som Teologerne Hans Bartholin og Johannes Trellund, Lægen Franckenau, Astronomen Peder Horrebow, Arne Magnusen, Andreas Frølund m. fl.; det intransigente M indretal var Biskop Worm, Caspar Bar­ tholin og Teologen Hans Steenbuch. 2) Forhandlingerne paa Konsistoriums Møde 24. A pril 1723 i Anledning af den nedenfor omtalte Niels Horns Sag. Universitetet henholdt sig længe efter til dette Conclusum Consistoriale. I 1748 havde en Student en kort Tid medvirket ved von Qvotens tyske Komedier, og da han Aaret efter vilde indstille sig til teologisk Eksamen, blev det nægtet ham. Han klagede til Kongen, men Fakultetet paaberaabte sig den gamle Konsistorial- beslutning og Studenten maatte vente et Aar for at vise „Omvendelsens Frugter“ (Hesperus V, 242 ff., og Tritogenia II, 37; Akterne findes ved DK. Oversekretærens Breve 1749, Nr. 235). 3) Saml. Skr. II, 538. 4) Rep. Nr. 33. Hassing Kald blev besat 2. A p ril 1723 og den fore­ trukne Supplikants Andragende er af 17. Marts (Jydske aabne Breve 1723, Nr. 44). Høbergs udaterede Bønskrift er da antagelig fra Marts.