DenDanskeKomediesOprindelse_1918

198

simultane Dekorationer* der paa een Gang forestiller flere Lokaliteter, har foresvævet Holberg; men de var længe før hans Tid fortrængt fra det franske Teater. Holberg og hans Publikum har næppe skæn­ ket disse Forhold en Tanke. Naar Jeronimus i Henrik og Pernille (3. Akt 6 . Sc.) beder Leonora om at komme herud for at tale i Eenrum med ham og Leander, mener han, at Scenen er tom, og naar det andre Steder i Komedierne hedder ind (fra Kulissen paa den aabne Scene), hvor man skulde vente ud (fra Huset paa Gaden), eller der tales om Gulvet (Scenegulvet), hvor der menes Jorden, saa har det ikke virket forstyrrende — man begreb jo Meningen og vidste, at man var paa Komediehuset. End ikke det bekendte Sted i Jean de France (4. A kt 3. Sc.), hvor A rv kommer ind, sætter sig paa Gulvet og tegner med Kridt, som det udtrykkelig staar angivet i Teksten, kan antages at have bragt Tilskuerne ud af Illusionen, skønt Akten dog maa antages at være spillet i en Dekoration, der forestillede Kongens Have eller et andet Sted under aaben H im ­ mel. Det blev i hvert Fald ikke ændret; Bemærkningen om, hvor­ ledes A rv skal forholde sig, findes ikke blot i 2. Edition af 1. Tome (1724), der var „mærkelig forbedret og saaledes indrettet som Komø- dierne nu forestilles“, men ogsaa i de senere Udgaver. Endnu den Dag i Dag overholdes Tekstens Anvisning, naar Stykket opføres paa det kgl. Teater. Den naive Opfattelse, der tydelig kommer til Syne i disse faa Ek s­ empler, har utvivlsomt været bestemmende for Scenens Arrangement. I sine ældste Komedier har Holberg næppe bekymret sig synderligt om Skuepladsens praktiske Forhold, han har blot skrevet løs og ladet A k ­ tørerne om Resten. Eftertiden har ment, at han ofte stillede dem næ­ sten uløselige Opgaver. Om Maskeraden siger Rosenstand-Goiske, at „denne Komedie kan virkelig sætte en Maskinmester i Forlegenhed, thi undertiden ere Personerne paa Gaden og i Stuen paa een G ang “ , om Politiske Kandestøber, at den sandelig „kan fly den bedste nok at bestille“ *). I 1771 har der kunnet rejses saadanne Indvendinger, i 1720erne ganske sikkert ikke; man har vidst at hjælpe sig paa bedste Maade og har haft med et Publikum at gøre, der opfattede i al Tro­ skyldighed. I Henrik og Pernille er Stedets Eenhed efter hin Tids Fordringer iagttaget; Holberg glemmer heller ikke at rose Stykkets regelrette B yg n in g 2), der maaske, naar alt kommer til alt, mere skyldes Aktø­ rernes praktiske V ink end Komedieskriverens Teori. Stykket spil­ ler gennem alle Akter paa Gaden og skal ikke tænkes at foregaa

*) Dramatiske Journal, Carl Behrens’ Udg. I, 94 og 54. 2) Epistel 66 og Fortalen til Fursmans franske Oversættelse.