DenDanskeKomediesOprindelse_1918

199

andre Steder — Martensens sindrige Forklaringer gælder ik k e1). Gaden er for Moliéres Komedier som for Holbergs den fremherskende B ag ­ grund; Molière var Aktør og vidste at indrette sine Stykker efter Skue­ pladsens Krav, Holberg lærte det efterhaanden. O g Gaden var en meget brugbar Dekoration. Den var i det virkelige L iv et Sam lings­ sted for Borgerne, som den endnu er det i Smaakøbstaden, baade her­ hjemme og i den franske Provins, og det var i høj Grad praktisk for Skuepladsen, at Komediescenen var henlagt til et Sted, der kunde benyttes til udendørs og indendørs Handling paa een Gang, om der ogsaa kunde opstaa Situationer, som Tilskuerne, hvis det ikke havde været paa Teatret, nok vilde forlange henlagt til Rummet inden for Husets fire Vægge. Husets Bohave kom ud under aaben Himmel, naar Forholdene medførte det. E t samtidigt fransk S tik 2), viser en Scene af L ’École des femmes, hvor Arnolphe sidder i en polstret Stol uden for Huset og instruerer Agnès om hendes Pligter, og i Regnards Folies amoureuses, baade i Originalen og i den danske Oversættelse fra 1725, bliver der bragt en Lænestol ud i det frie, da Agathe skal til at besvime (3. A kt); Rahbek, der 1812 oversatte Stykket paany, lod hende daane i en Græsbænk. Ogsaa i Melampe har Philocyne en Lænestol ude ved sin Faders Grav (4. Akt). I Traad hermed falder Efterretningen om, at Scenen med Jeppe i Baronens Seng endnu i 1749, paa det nye Komediehus, blev spillet i den samme Skovdeko­ ration, der var benyttet til første Akt. Dermed er dog ingenlunde sagt, at Dekorationsskifte ikke fandt Sted paa Lille Grønnegades Skuespilhus. Martensens Teori om, at Dækket ikke plejede at falde mellem Akterne3), har maaske nok noget paa sig, thi da Forestillingstiden kun var kort, er det rimeligt, at et Stykke som Henrik og Pernille er spillet i eet Træk, som en lang Een- akter. Men det er et Spørgsmaal, om det var Regel eller Undtagelse. Kun i nogle faa af de bevarede Komedietekster fra Frederik den Fjerdes Tid finder man angivet, i hvilke Dekorationer de skal spilles, og uhel­ digvis er det netop nogle af dem (Wielandts Tragedie, Lyveren og et Par af Paullis Komedier), om hvilke man ikke bestemt ved, om de er opført eller ej. Men de er i hvert Fald tilrettelagt med Opførelse paa det danske Teater for Øje, og da der virkelig skiftes Dekoration i dem, maa man tro, at sligt ogsaa har kunnet finde Sted. Meget sand­ synligt er det heller ikke, at Aktørerne har forlangt af Tilskuerne, at de i Ellevte Juni skulde forestille sig Børsen arrangeret paa Gaden J) Martensen IX, 59, og Noterne til Komedieteksten. Sml. I, 28 ff., der viser, at Martensen meget vel forstaar Forholdet, men blot er altfor dybsindig. 2) Gengivet hos Mantzius, Moliéretiden, S. 138. 3) Martensen I, 275, og VIII, 124.