DenDanskeKomediesOprindelse_1918

208

talte for Oversekretær Møinichen paa Pilloys og de andres Vegne deres brændende Lyst til atter at optage den afbrudte G erning1). Men pludselig formørkedes Udsigterne. I Kongens før saa muntre og lette Sind indtraadte et brat Omslag, da den lille Prins K arl næppe en Maaned efter døde og saaledes delte Skæbne med sine tidligere Sø ­ skende; ikke et af Anna Sofies Børn var levedygtigt, det var som om der hvilede en ond Stjerne over hendes Forbindelse med Kongen. Det greb ham dybt, og hertil kom den nagende Frygt for hendes Fremtid, naar han ikke var mere. Kongen, der tidligere havde haft en udpræ­ get Sans for Fest, for Musik, Teater og alt hvad der kunde stemme Sindet lyst, slog nu om. I sit sidste Leveaar var han melankolsk og verdensfjendsk. I et endnu bevaret, egenhændigt „Projekt“ 2) ud­ kastede han Linjerne for sit Liv, som det fremtidig skulde forme sig: med Dronningen vilde han trække sig tilbage til Fredensborg og leve ganske ene, kun med faa Folk om sig; Musik behøvedes ikke, Spar- kiær var ikke mere nødvendig. Helligdagsforordningen af 2 1 . April 1730 blev en Frugt af denne tunge, indadvendte Sindsstemning. Til det mørke Sind kom legem lig Svaghed, og samme Aar, den 12. Oktbr. 1730, døde han paa Odense Slot under en Rejse gennem Landet. Kristian den Sjette var ved sin Regeringstiltrædelse næppe ugun­ stig stemt mod Skuepladsen. Nogen større Interesse for dens Trivsel nærede han vel ikke, nogen egentlig U vilje ikke heller. A t der paa hans Fødselsdag som Kronprins var givet dansk Komedie paa Slottet, betød i sig selv ikke meget, men var dog ikke just Bevis for, at han afskyede Skuespil, og Aktørerne havde i 1728, da de var traadt i Kongens Tjeneste, heller ikke ment det forgæves at bejle til hans Gunst i Fremtiden, Saa paa den Grundvold, som Kong Friderich lod sætte For danske Skuespil i Norden at oprette, Det stod nu til ham, om han vilde genrejse Skuepladsen og yde den Støtte. For dens vedblivende Bestaaen lagde han ingen H indrin­ ger i Vejen, han tværtimod fornyede og bekræftede de Privilegier, hans Fader havde udstedt. General Arnoldt viste sig ogsaa her som den hurtige og omsigtsfulde Købmand han var; ængstelig for, at Skue­ spilprivilegiet, som i givet Tilfælde kunde blive et indbringende Aktiv, skulde slippe ham ud af Hænderne, ansøgte han 15. Decbr., kun to ’) Brev fra Ulsøe til Møinichen, dat. 15. Novbr. 1729 (ved Jydske aabne Breve 1730, Nr. 37), gengivet i det væsentlige hos Werlauff, S. 229 f. “) RA. Kongehuset Fred. IV, Pakken: Egenhændige Optegnelser m. m. Af Kongesøn til Søn den Bygning rejses maa, At man ved Seinen dem skal lære at forstaa3).

Meddelt af Edv. Holm i D. Mag. 5. R. II, 254 f. s) Prolog 16. April 1728 (Overskou, S. 244).

Made with