DenDanskeKomediesOprindelse_1918

18

Judith og Holofernes, ikke mindre end deres Paaberaabelse af, at Disciplene i Vor Frue Skole aarlig plejede at agere, peger afgjort i Retning af Skolekomedien1). Fra Frederik den Tredjes Tronbestigelse laa disse tyske Trupper jævnlig paa Gæstespil hos os. Der kendes nogle Eksempler og for­ modentlig er Efterretningerne gaaet tabt om adskilligt flere. Selv i den „bedrøvelige Belejringstid“ ageredes der Komedie i København, hvilket Biskop Hans Svane dog mente kunde give Anledning til „ad­ skilligt, som bedre var ladt end gjort og hvorved den højeste Gud til videre Straf tilbørligen kan opvækkes“. Der udstedtes ogsaa et kongeligt M issive til Borgmestre og Raad (10. Jan. 1660) om at tilse, at sligt ikke gik for sig 2). Efter Krigens Afslutning tog Kome­ dianterne fat med fordoblet Kraft, ikke blot i Hovedstaden, ogsaa i Provinsen; spredte Meddelelser lader formode, at saadanne Trupper jævnlig har ageret paa Raadhussalene i de større Byer5). I København søgte man endog at indrette et fast Tilflugtssted for disse skiftende Komedianttrupper. En driftig Mand, der paa denne Maade troede at kunne skabe sig et indbringende og tiltrængt Aktiv, fattede Ideen, og Kongen støttede ham dels med Privilegium, dels med gratis Byggegrund. Manden hed Andreas Joachimsen Wolf. Han var Hollænder, ikke Bandeprincipal, som Werlauff og Overskou mener, men blot „Kome­ diantforvalter“. Formodentlig var han oprindelig Købmand4) og kom hertil omkring 1660 fra Amsterdam med en Del Varer, som han af­ satte til Standspersoner; kontante Penge var der ikke mange af mel­ lem Folk efter Svenskekrigenes nys overstaaede haarde Prøvelser, og den fremmede Købmand fik forarmet Jordegods i Stedet, som ingen J) Ny kirkehist. Saml. III, 138 og 196 ff. (Orig. i Konsistoriums Arkiv, i Pakken: Documenter ang. Studenterne). Sml. Werlauff 283 f. — Overkous Formodning (S. 81 ), at det var de samme unge Mennesker, der i Følge Schutzes Hamb. Theater-Geschichte gav Stapelii Irenaromachia i Hamborg, foreligger der intet om. 2) Sjæll. Miss. 1660 , Nr 34 (RA), jvfr. K. D. V, 690 f. ®) Komedianter i Odense: se Molbechs Uddr. af Bircherods Dagbøger, S. ^ 3 , og Karl Schmidt, Meddel, om Skuespil og Theaterforhold i Odense, S. 2 ; i Viborg: se nedenfor S. 2 2 ; i Nyborg: se Stolpe, Dagspressen i Danmark II, 194 . Komedianterne i Odense, der optraadte i Oktbr. 1661 , har sikkert ikke det fjerneste med Andreas Wolf at gøre saaledes som Overskou mener (S. 103 ), snarere kunde man gætte paa den Trup højtyske Komedianter (vistnok Carl Paulsens Trup), der i April 1662 kom til Danzig efter at have gjort Rejsen fra Danmark over Lybæk (Bolte, Das Danziger Theater, S. 93 ). 4) Den hollandske Teaterhistorie kender ham kun fra hans Virksomhed i København (se J. A. Worp, Geschiedenis van het Drama en van het Tooneel in Nederland, II, Groningen 1908 , S. 46 ).

Made with