DenDanskeKomediesOprindelse_1918

19

havde Raad eller Lyst til at overtage. I Foraaret 1662 var han da ogsaa i den Situation, at han selv maatte søge kgl. Beskærmelsesbrev for sine Kreditorer, hvad han ogsaa fik 1). Under disse Forhold er det han fatter Ideen til Oprettelse af et Komediehus, som han paa sin Hollandsk kalder „Schouwburg“. Hans Forbillede er Amsterdamer-Teatret*). Han forestiller Kongen, hvorledes København ene blandt andre kongelige og fyrstelige Residensstæder mangler et Komediehus, at han er i Stand til at oprette en saadan Schouwburg og forsyne den med Komedianter, der forstaar at spille Tragedie og Komedie, og at skaffe den fornødne Garderobe og andre dertil hørende „Instrumenter“, d. v. s. Dekorationer og Maskiner. Sand­ synligvis har han paa dette Tidspunkt haft Forbindelse med tyske og hollandske Vandretrupper, der maaske allerede tidligere har gæstet Danmark eller ønsket at drage dette Land ind under deres Virke- omraade, og derfor har han kunnet give Kongen Løfter. Hvad han til Gengæld forlangte, fik han. Hans Privilegium af 12. Decbr. 1662 lød paa fri og arvelig Grund til Komediehuset og tyve Aars Eneret til at agere i Sjælland; han og hans Folk, indtil tyve i Tallet, skulde staa under Hofrettens Jurisdiktion og nyde samme Ret som Hoftjenere — hvilket tyder paa, at Komedianterne halvvejs skulde betragtes som Hoftrup. Men han maatte da ogsaa iværksætte noget, „som ikke ge­ ment er eller af nogen ordinær Komedianter er bleven set“, og han skulde hver Uge erlægge en Guldkrone eller nitten Mark dansk til en tysk Kirke paa Kristianshavn3). Grunden han fik anvist var beliggende paa Slotsholmen, saa vidt man kan skønne omtrent der, hvor nu Mellembygningen mellem Slot­ tet og Slotskirken staar. Tøjmester Peder Kalthoff havde brugt den som Haveplads og den maalte tyve sjællandske Alen i Bredden, halv­ treds i Længden4). Aarstiden var imidlertid ikke egnet for Bygge­ 1) Sjæll. aabne Breve 1662 , Nr. 71 . 2) Om det hollandske Teater i den heromhandlede Periode henvises til C. N. Wybrands mønsterværdige Arbejde Het Amsterdamsche Tooneel van 1617 - 1772 , Utrecht 1873 (akademisk Prisskrift). s) Sjæll. aabne Breve 1662 , Nr. 208 ; selve Bevillingen tidligst trykt i Nyerups Kiøbenhavns Beskr., S. 667 , derefter hos Overskou (103 f.) og i K. D. III, 570 f. Overskou har i Tillæget (262 ff.) givet en Fremstilling af Komediehusets ydre Historie paa Grundlag af Aktstykker i RA. Endvidere har Vilh. Møller i „Tilskueren“ for 1902 skrevet en længere Artikel om dette „Københavns første Teater“ (S. 617 ff.), hvortil baade er benyttet Arkivsager og tyske teaterhistoriske Publikationer; der er nedlagt et stort Arbejde i Afhandlingen, men der er adskillige meningsforstyrrende Fejllæsninger og Misforstaaelser. 4) Sjæll. aabne Breve 1663 , Nr. 150 , jvfr. K. D. III, 588 , og Hist. Meddel, om Kbhvn. III, 66. 2 *