DenDanskeKomediesOprindelse_1918

216

len s)1), i Efteraaret Posten som Byfoged i Grenaa og Herredsfoged i Nørre Herred; Kongen, der under et Besøg paa Klavsholm havde lovet hans Fader, at Sønnen „som hans ældste og eneste u-hjulpen Barn skulde og nyde Brød “, indfriede nu Løftet ved at udnævne ham til Byfoged (24. Febr. 1730)2). A t Ulsøe, om der havde været nogen M u ­ lighed for et Valg, vilde have foretrukket den mindre ansete Stilling som Komediant, ved vi. Endnu i April opholdt han sig i København og det saa ud til, at han skulde faa Vanskelighed med at komme bort. I Skuepladsens Trængselstid havde han maattet gøre Gæ ld og Kreditorerne vilde nødig slippe ham af Syne; to Gange sendte de Rettens Betjente til Politimesterens Hus for at gribe ham og sætte ham fast, og han maatte holde sig bag lukte Døre for at være i Sikkerhed. Der var ingen anden Udvej end at søge Moratorium; „hjælp denne Gang en bedrøvet Sjæl, thi her er periculum in mora“ , skrev han til Oversekretær M øinichen3). Sagen blev dog jævnet og Ulsøe kom til Grenaa, hvor han første Gang sad paa Bytinget den 14. Aug. 17304). Man kan daarligt tænke sig denne fuldblods Aktør trække i Domme­ rens Skrud uden med et Sm il at mindes Karikaturerne hos Holberg og Molière, og dog har han vistnok omfattet sit nye Embede med den største Alvor. Navnlig Skolens Ordning laa ham paa Sinde, mere Folkeskolens end den lærde; endnu er bevaret en af Ulsøe udarbejdet vidtløftig Instruks for Byens Skoleholder5). M en hans Virksomhed blev kun kort, han døde 18. Maj 1732, næppe 38 A ar gammel; standsmæssig blev han stedet til H vile i selve Kirken mens alle Klokkerne ringede“). Forinden havde han knyttet sin Skæbne til Mad. Mette Giessings, som i et tidligere Ægteskab var bleven Moder til den bekendte Personal- historiker Christoffer Giessing. Den 21. Decbr. 1731 var de bleven trolovede i Folks Overværelse, men Bryllup fik dealdrig holdt, da U l­ søe døde forinden7). Hans Bo var fallit, hans gamle Fader, som nok kunde, men ikke vilde svare til Sønnens Forpligtelser, gik fra A rv og Gæ ld og blev i den Anledning stævnet for Landstinget, men 7) DK. Gratialprot. 1728-29, S. 257. 2) Ulsøes Andragende til Kongen af 9. Novbr. 1729 ved Jydske aabne Breve 1730 , Nr. 37 (24. Febr.). Dr. Meier, der gerne vil sætte Kulør paa Fortællingen, siger, at Faderen gjorde „Knæfald for Monarken for Sønnens Skyld“ (Museum, anf. Sted). 8) Brev til Møinichen af 1 1 . April 1730, blandt DK. Henlagte Sager. 4) LAN. Grenaa Bytingsbog 1726-39, Fol. 16 1. 5) Jydske Saml. 2. R. II, 194, og KBK. Kaliske Saml. 4*° Nr. 379 (jvfr. Aumont i Biogr. Lex. XVIII, 82). 6) LAN. Grenaa Bytingsbog 1726-39, Fol. 243, og Kirkens Regnskabs­ bog 1720-55. 7) LAN. Viborg Landstings i Rette lagte Dokumenter 1734 201i.