DenDanskeKomediesOprindelse_1918

217

fik Medhold1)- Mette Giessing flyttede til V iborg, der ansaas for „et godt Levested for en fattig En k e “ , og døde her 1760 (begr. 20. Oktbr.)2). Wegner blev heller ikke gammel. Efter alt at dømme forlod han Skuepladsen ved Standsningen i 1725, men hvad han tog sig til i de nærmest følgende Aar, ved vi ikke med Bestemthed. Da han i 1730 ansøgte om at maatte overtage sin Faders Postmesteri og tillige blive Viceborgmester i Aarhus, var det med den Motivering, at han, som havde „haft den Naade at være Hans Kongl. Majestæt til D iver­ tissement paa Theatro“ (d. v. s. ved Forestillinger for Kongehuset i 1723 og 24), havde „tænkt at applicere sig til gejstlige Forretninger“ , men havde maattet „forandre sit Propos“ og lægge sig efter „verdslige Sager“ 8). Formodentlig har han forstaaet, at hans Virksomhed som K o ­ mediant maatte udelukke ham fra Kirkens eller Skolens Gerning, og, som det den Gang var Skik, forberedt sig til et verdsligt Embede enten hjemme i Aarhus eller hos en Retsbetjent ude i Landet4). Ko n ­ gen imødekom hans Begæring og ved Faderens Død blev han Post­ mester (11. M aj 1731). Snart kom han dog tilbage til Hovedstaden, thi 11. Novbr. 1733 udnævntes han til Arkivar i Krigskancelliet og blev 6 . Oktbr. 1741 tredje Kancellist — i Virkeligheden et Avancement, der gav ham Haab om at komme op i højere Embedsstillinger5). W e g ­ ner naaede dog ikke videre, han døde ugift den 1. Marts 1743 i en Alder af o. 40 Aar. I hans Stue paa Amagertorv hang et Portræt af Oversekretæren i Krigskancelliet, Poul Løvenørn, som maaske har været Wegner til Støtte og Bistand ligesom han tog sig af Montaigu0). Der er noget trist i disse de to mest fremragende Aktørers Skæbne; begge søgte de at skabe sig en nogenlunde betrygget borgerlig Stil­ ling, men da det vel var lykkedes, blev deres Livstraad overklippet. P illo y fik mere ud af Livet, men ogsaa han havde trange Aar at gen- nemgaa og maatte slaa sig til Ro i et M ilieu, der betød social Ned­ gang. Hans Fader og Farfader havde i firsindstyve A ar været knyttet til det danske Hof som Dansemestre; Dronning Sofie Amalie havde 4) Samme og Landstings-Dombog 1731-36 , Fol. 164. 2) Rørdam i Biogr. Lex. VI, 46, og LAN. Viborg Graabrødre Sogns Kirkebog. 3) DK. Gratialprotokol 1729-30, S. 2 13 , sml. Werlauff 470. 4) Juridisk Eksamen oprettedes først 1736. 5) Jydske aabne Breve 1730, Nrr. 45 og 46 (3. Marts), 17 3 1, Nr. 1 2 3 ; RA. Krigskancelliets kgl. Eksped. 17 3 3 , Nr. 1078, 17 4 1, Nr. 10 52 ; Wegners Formand var Kopist, da han beskikkedes til Arkivar (sml. A. D. Jørgensen, De danske Rigsarkivers Hist., S. 182, og Statskalenderen 1742, S. 43). °) Sml. Aumont i 111. Tid. 17. Maj 1891 og i Biogr. Lex. XVIII, 3 5 7 ; F. J. Meier, Henrik Wegner og hans Familie (i Museum 18 9 1, II, 44 ff.); Edv. Brandes, Holberg og hans Scene, 203 ff.