DenDanskeKomediesOprindelse_1918

29

hans Trup agerede i København, indeholder ogsaa indirekte Oplysnin­ ger om, hvilke Stykker han fremførte i Danmark paa dette Tidspunkt. Der er blandt dem flere af engelsk Oprindelse, ikke blot den nævnte Komedie om den engelske Kongesøn og den skotske Kongedatter (der her gaar under Titlen „Crispino und Crispiniana“), men ogsaa „Josepho, der Jude von V en ed ig“, utvivlsomt i Slæ gt med Shakespeares berømte Drama; andre er af spansk og italiensk Herkomst, saaledes „Prinz Sigism ondo“ og „Das grosse Ungeheuer“, begge efter Calderon, og „Die verführerische A lam oda“ efter Italieneren Sbarra. Her støder man ogsaa paa Moliérebearbejdelser, bl. a. „Der kluge Knecht M ascarillia und der einfältige H err“ (L’Étourdi) og „Der alte G eizhals“ (L’A vare); det hænger naturligt sammen med, at Velten, der senere tilrettelagde en stor Del af Moliéres Komedier til Brug for Truppen, allerede nu øvede en kendelig Indflydelse paa V alget af Repertoire. Hertil kommer flere andre Stykker, der kun kendes af N avn 1) og hvis Indhold og Her­ komst er dunkel, men hvoraf nogle kan være af ren tysk Oprindelse, f. Eks. „G enoveva, Pfalzgräfin zu Trier“ . Intet af dem skønnes dog at stamme ned fra tysk dramatisk Digtning, der er indrømmet Plads i Litteraturen, hverken fra Opitz eller G ryphius; det syttende Aarhundre- des tyske Kunstdrama var Læsedrama og opførtes ik k e 2). Carl Paulsens og Veltens Repertoire var altsaa i sine enkelte B e­ standdele — ligesom de øvrige tyske Banders — væ sentlig af frem­ med Oprindelse, dels A rvegods fra de engelske Komedianter, dels Laanegods fra en for tysk Væsen og Følemaade fjerntliggende dra­ matisk Digtning, hvis Emner maatte bjergtage Tilskuerne ved deres stærke og fremmedartede Romantik3). Stykkerne tilrettelagdes og be­ arbejdedes af Truppens Principal eller den af Komedianterne, som bedst egnede sig dertil. Det var Tidens Skik — baade Shakespeare og Molière var udøvende Scenekunstnere og blev kun Komedieskrivere, fordi Forholdene førte det med. Det forstaar sig, at de tyske K o ­ medier udarbejdedes efter Bandens Behov, ingenlunde altid over de originale Digterværker, hyppigst vel efter de lettest tilgæ ngelige O ver­ sættelser. Litterære Anfægtelser hæmmede ikke Bearbejderens Syslen med det fremmede Stof, han stod frit over for det og Hensynet til i n ^ V ,lere Tilfælde> hvor Stykket har kunnet bestemmes, kendes dog heller ikke stort mere. , *] ,h„er® m ^ lix Bobertag, Die deutsche Kunsttragoedie des XVII Jahr­ hunderts (Archiv für Litteraturgeschichte V, 1876 , 152 ff.). ) Der er altsaa noget om den gamle Anskuelse, at Haupt- og Staats- actioiierne stammer fra Spanien, en Anskuelse, som lidt ældre tyske orskere har søgt at slaa ned (se Prutz, Vorlesungen über die Geschichte des deutschen Theaters, Berlin 1847 , 194 ff., og Bobertag i Archiv für Litteraturgeschichte V, 189 )