DenDanskeKomediesOprindelse_1918

37

tilbage til København, være betragtet som en Slags Erstatning, thi først i Slutningen af 1681 blev en ny fransk Hoftrup indkaldt1). Den sikredes økonomisk ved Sammenskud mellem Kongehusets Medlemmer og de fornemste Hofmænd. Af de 4000 Rdr. i aarlig Løn og 333 Rdr. til Rejsen herop, som Komedianterne forlangte, over­ tog Kongen de 1800 Rdr., Enkedronningen ydede 800, Prins Jørgen 500, Hans Høje Ekscellence (o: Ulr. Fred. Gyldenløve) 300, Storkans^ ler Fred. Ahlefeldt og Conr. Reventlow hver 200, medens de resterende 500 fordeltes paa fem af de højeste Hofembedsmænd. Truppen synes at være traadt i Tjeneste 5. Febr. 1682, fra hvilket Tidspunkt Lønnen regnedes, men opholdt sig endnu i April i Paris; over Hamborg naaede den i Maj eller Juni til Itzehoe, hvor Hoffet befandt sig, og indtraf ved Midsommertid til København2); endelig i Juli blev der gjort An­ stalter til Opsætning af et Theatrum i Riddersalen paa Slottet3). I Foraaret 1684 tilførtes der Truppen friske Kræfter, som Kongen lod forskrive fra Paris gennem den danske Envoyé Henning Meiercrone4). Sofie Amalie døde 20. Febr. 1685. Spil og Komedier banlystes for en Tid og det gik ud over de franske Komedianter, af hvilke Kongen kun beholdt seks og lod de andre aftakke. Men de kom ikke bort for det første, de maatte vente paa deres Tilgodehavende. Overrente- mester Peter Brandt var øjensynlig ikke dette Komediantvæsen, der kostede Landet en Del Penge, gunstig stemt og holdt igen, saa at Kongen jævnlig maatte minde ham, undertiden i ret bestemte Vendin­ ger. Men bort kom de, og de fik hvad de skulde have. I Begyndel­ sen af det følgende Aar (1686), da Hofsorgen var aflagt, lod Kongen atter seks nye forskrive fra Frankrig5). Truppen blev saaledes stadig fornyet. Af dens Medlemmer fra Sofie Amalies Tid kendes med Sikkerhed de seks, der i Sørgeaaret var forblevet i Kongens Tjeneste, nemlig de la Garde, la Denevers, la Charton, de la Croix, Jubert og Denevers6). To var Aktricer, la Denevers og la Charton, den sidste de la Gardes Hustru. Til Hof- truppens ældste Bestanddele maa endvidere have hørt to Komedianter 4) RA. Assignationskontorets Prot. over kgl. Befalinger til Peter Brandt 1681 - 82 , Fol. 283 ; Zahlkammer-Regnskab 1681 , Hofstaten, Fol. 61 . 2) RA. Partikulærkammeret: Dronning Sofie Amalie (Pakken: Diverse Sager om Komedianter, Hoffester etc.); Sjæll, Reg. og Tegnl. 1682 , Maj- Juni. 8) Oluf Nielsen, Kjbhvns Hist. V, 302 . 4) Assignationskont.s Prot. o. kgl. Bef. til Peter Brandt 1683 - 84 , Fol. 153 og 204 ; Zahlk.-Regnsk., Hofstaten 1683 , Fol. 167 , og 1684 , Fol. 88. 5) Samme Prot. 1685 - 86 , Fol. 42 f., 134 , og samme Regnsk. 1685 , Fol. 64 . 6) Zahlk.-Regnsk. 1686 , Hofstaten Fol. 60 f.. De la Garde nævnes i Listen to Gange.

Made with