DenDanskeKomediesOprindelse_1918

38

af Navnet Belleroche, en kvindelig og en mandlig, der begge senere synes at være vendt tilbage, samt Komedianten Belgarde1). Af franske Efterretninger kan man tillige slutte, at Nicolas Desmares, Broder til Raci­ nes bekendte Elskerinde, Marie de Champmeslé, var blandt dem, der drog bort for stedse; hans Datter, Christine Antoinette Charlotte, der skabte sig et Navn paa den franske Scene, angives nemlig altid at være født i København 1682. Efter at have begyndt sin Løbebane som Provins­ aktør skal han sammen med sin Hustru være traadt i den danske Konges Tjeneste, indtil der aabnede sig Udsigter for ham i Hjemlandet; ved Søsterens Hjælp opnaaede han Ansættelse ved Comédie Française og optraadte første Gang i Marts 1685. Han var Komiker og gav bl. a. de fleste Bonderoller i sin Kollega Dancourts Stykker2). De seks nye nævnes foreløbig ikke ved Navn, men man tør med god Grund gaa ud fra, at den Mand, der skulde faa saa stor en Betydning for den danske Skueplads, René Magnon de Montaigu, var mellem disse og altsaa oprindelig er kommet til Danmark i 16863). Fra Sommeren 1689 haves et Mandtal over Komedianterne i Underskrif­ terne under et Aktstykke, der imidlertid foreligger i saa daarlig Af­ skrift4), at næsten Halvdelen af Navnene er galt læste; her nævnes Dovilles (skal være: Dorilly), Montaigu, De Meuers (Deneuers), Belle­ roche, M. Hatteauuert (Chatteauuert), La Rochemore, Verstang og de la Garde. Aktricerne fattes, men efter alt at dømme har Komedianttrup­ pen været saa nogenlunde paa Størrelse med Moliéres, der gennem- gaaende mønstrede syv Aktører og fem Aktricer5). Aktstykket er for­ øvrigt en Klage over, at Komedianterne har to Kvartalers Løn til Gode, at de aldrig kan faa hvad de skal have uden Kongens udtrykke­ lige Ordre og at de nu som ofte før er i den Situation, at de maa sælge og pantsætte deres Ejendele for at friste Livet; det ynkelige Klagemaal, der næppe tør tages bogstaveligt (Datidens Supplikanter ’) Maria Magdalena Belleroche comoeda, der nævnes som Daabsvidne 1683 og 84 , er sikkert identisk med Maria Magdalena Corrare dicta Belle­ roche, som 1689 i Kbhvn. indgik Ægteskab med Carolo Ludoico Pallai dicto Versigni; ligeledes er formentlig den Belleroche comoedus, der næv­ nes 1684 , den samme som Ange François Corrare de la B. ; han ægtede 1687 Martha le Charton. Comoedus Belgarde fik i Marts 1683 et Barn døbt i Kbhvn. En Maria Everning dicta la Grange nævnes som Daabsvidne 14 . Marts 1685 . (Katolsk Kirkebog i LAS). 2) Se f. Eks. Émile Campardon, Les Comédiens du Roi de la troupe française, Paris 1879 , S. 69 , eller Ch. Gueullette, Acteurs & Actrices du temps passé, Paris 1881 , S. 44 ff. 3) Det stemmer nøje med hans eget Udsagn (Rep. Nr. 18 ). 4) Indført i Assignationskontorets Prot. o. kgl. Bef. 1689 - 92 , Fol. 52 , sml. Overskou 266 . 5) Régistre de la Grange, ed. Edouard Thierry, Paris 1876 .

Made with